Clara var omkring 10 måneder, da hun gik fra 2 til 1 lur. Hun begyndte at være rigtig, rigtig svær at få til at sove om aftenen, så vi tænkte, at det var ved at være tid.
I starten sov hun om formiddagen, ca. fra 10-12, og så holdt hun helt til om aftenen ved 19-tiden, men så var hun til gengæld også rigtig træt!
Hun startede i vuggestue, da hun var lidt over et år gammel, og i tiden op til forsøgte vi langsomt at strække luren til efter kl. 11. Nogle dage var det sværere end andre, men hvis der skete noget, f.eks. legestue eller en lang gåtur med klapvognen, kunne hun sagtens holdes vågen.
Nu er hun næsten 14 måneder og følger vuggestuens søvnrytme, som er fra 12-14 (hun har dage hvor hun sover op til 3 timer), og så bliver hun puttet mellem 19 og 20.
Jeg vil mene, at det godt kunne være tid til at skære formiddagsluren fra. Hvordan er vuggestuens søvnrytme? I kan jo evt. prøve at følge den derhjemme.
Anmeld