Græder/skriger til han kaster op når han skal puttes...

Hej

Håber virkelig der er nogen der har oplevet noget lign. Som kan hjælpe.

Vores søn på 2 år, har altid været meget sensetiv og søvn har været en by i Rusland.
Men for 4 mdr siden, begyndte det at fungere og han virkede til at håndter stimuli bedre, så vi startede i legestue og det hele virkede mere lyst og han rykkede sig rigtig meget

Men fra den ene dag til den anden, blev middagsluren en kamp.
Og i mandags skreg/græd han så meget at han brækkede sig ud over det hele
Tirsdag gentog det sig, der gik blot kun 2 min fra han havde puttet og vi havde læst bog, til han var helt deroppe og brækkede sig igen,det endte med han faldt i søvn i mine arme.
Om aften skulle far putte men, han kunne simpelthen ikke få ham i seng, da han ville have mor og han skreg og skreg( far, putter om aften, da det er såmlidt han er hjemme og hvis jeg gør det for meget nægter han pure at blive puttet af far og en gang i mellem er det rart at kunne tage afsted inden han er kommet i seng, når jeg en sjælden gang tager ud)
Jeg endte med at gå der ind da jeg ikke kunne bære det. Han stod ved døren og var helt opløst i tåre. Men faldthurtigt til roog kravlede op i sin seng hvor vi krammede og sagde godnat. Men hver gang han næsten sov lå han og små græd mor ikke gå, mor ikke gå.

I dag til middagsluren, begyndte han allerede at græde da jeg sagde han skulle sove og selvom jeg holder om ham og trøster endte det igen i opkast og gråd.
1t 20min senere og en masse forsikring om at jeg ikke vil gå, faldt han i søvn i mine arme, han har allerede været vågnet grædene 3 gange hvor jeg har aede og forsikret ham om jeg stadig er her.

Det er ikke første gang vi har været igennem lign. perioder, men det er første gang han har brækket sig
Jeg kan slet ikke klare han bliver så ulykkelig og dårlig.
Han gør det ikke bevidst, det virker mere som en fysiskreaktion på den meget voldsomme gråd.

Han har brug for søvnen. Og vi har droslet ned for de daglige aktiviteter.

Hvis andre har oplevet lign, hvad gjorde iog hvor længe stod det på?

Jeg har ingen erfaringer at trække på overhovedet, men det lyder som om han er meget utryg ved det med at sove og at blive "forladt" imens han sover, hvad med at sidde hos ham til han sover og så gå når han sover og så igen gå derind med det samme han vågner så han oplever at i er tæt på selvom han ikke lige kan se jer, han skulle jo gerne finde det ligeså naruligt at sove når han er træt som det er at spise når man er sulten.

Håber for jeres skyld det bare er en periode hvor han er lidt utryg og skal bruge lidt ekstra, for det er da en desperat situation for både ham og jer når man skal tænke "åh nej , nu skal han sove igen", men synes bare han lyder tryghedssøgende..

held og lykke med det 

komodo skriver:

Jeg har ingen erfaringer at trække på overhovedet, men det lyder som om han er meget utryg ved det med at sove og at blive "forladt" imens han sover, hvad med at sidde hos ham til han sover og så gå når han sover og så igen gå derind med det samme han vågner så han oplever at i er tæt på selvom han ikke lige kan se jer, han skulle jo gerne finde det ligeså naruligt at sove når han er træt som det er at spise når man er sulten.

Håber for jeres skyld det bare er en periode hvor han er lidt utryg og skal bruge lidt ekstra, for det er da en desperat situation for både ham og jer når man skal tænke "åh nej , nu skal han sove igen", men synes bare han lyder tryghedssøgende..

held og lykke med det 

Mange tak for svar.
Han er enormt tryghedssøgende og har altid været det.
Jeg er der altid hos ham når han skal sove og når han vågner er jeg der også straks, han har aldrig kunnet falde i sævn alene
Jeg tror på at han skal have alt den nærhed og tryghed han har brug for og i en alder af 2 sover hans mor på en madras på hans værelse, da han ellers ikke kan sove
Men det er så hårdt.
Og alle siger bare, du gør det rigtig. Og det var endelig begyndt at gå så godt og nu er det være end nogen siden

Puslingen skriver:

Mange tak for svar.
Han er enormt tryghedssøgende og har altid været det.
Jeg er der altid hos ham når han skal sove og når han vågner er jeg der også straks, han har aldrig kunnet falde i sævn alene
Jeg tror på at han skal have alt den nærhed og tryghed han har brug for og i en alder af 2 sover hans mor på en madras på hans værelse, da han ellers ikke kan sove
Men det er så hårdt.
Og alle siger bare, du gør det rigtig. Og det var endelig begyndt at gå så godt og nu er det være end nogen siden

jeg tror nu også du gør det rigtige, men når han er så tryghedssøgende så er det nok bare to skridt frem og et tilbage, er sikker på det nok skal komme, hvad med om han sover på en madras hos jer, så kan du da få din seng tilbage og han vil stadig føle at du er tæt på? .

Det er hjerteskærende at din lille mus skal have det så svært, men han bliver jo heldigvis større og mere selvstændig og så kommer det sikkert helt af sig selv, jeg synes det er fantastisk at du ikke afviser ham i hans krav på nærhed med dig 

komodo skriver:

jeg tror nu også du gør det rigtige, men når han er så tryghedssøgende så er det nok bare to skridt frem og et tilbage, er sikker på det nok skal komme, hvad med om han sover på en madras hos jer, så kan du da få din seng tilbage og han vil stadig føle at du er tæt på? .

Det er hjerteskærende at din lille mus skal have det så svært, men han bliver jo heldigvis større og mere selvstændig og så kommer det sikkert helt af sig selv, jeg synes det er fantastisk at du ikke afviser ham i hans krav på nærhed med dig 

Det var måske en ide.
Jeg vil gøre alt for at han er tryg
Det er hårdt altid at være dem der dur, men han er jo kun lille en gang og en skønne dag er han vokset op og flyttet væk og jeg vil ikke se tilbage og føle jeg ikke gjorde nok, hvis du forstår?

Men at han ender med at kaste op, puha, det forstår jeg ikke.

Tak for dine søde ord

Puslingen skriver:

Det var måske en ide.
Jeg vil gøre alt for at han er tryg
Det er hårdt altid at være dem der dur, men han er jo kun lille en gang og en skønne dag er han vokset op og flyttet væk og jeg vil ikke se tilbage og føle jeg ikke gjorde nok, hvis du forstår?

Men at han ender med at kaste op, puha, det forstår jeg ikke.

Tak for dine søde ord

Selv tak, du har vist brug for søde ord .. 

Tror også at nogen gange må man som voksen lige lægge sine sårede følelser lidt til side og acceptere at barnet indimellem "vælger" mellem forældrene og vælger den det føler det har mest brug for i øjeblikket, og lige nu er det altså bare mor der dur, han er en dreng og får tids nok brug for sin far til at spejle sig i, men som 2årig er man stadig lidt kønsløs og tryghed den finder han bare i mors arme, i har jo også delt krop engang.

Siger ikke at mor er bedre end far, men synes tydeligt han giver udtryk for at det er det der virker for ham lige nu, og det må man jo så acceptere og arbejde ud fra, han skal åbenbart være tæt på dig hele tiden lige nu for at have det bedst.

Hvad med hans instutition når han skal sove der, hvordan foregår det??

komodo skriver:

Selv tak, du har vist brug for søde ord .. 

Tror også at nogen gange må man som voksen lige lægge sine sårede følelser lidt til side og acceptere at barnet indimellem "vælger" mellem forældrene og vælger den det føler det har mest brug for i øjeblikket, og lige nu er det altså bare mor der dur, han er en dreng og får tids nok brug for sin far til at spejle sig i, men som 2årig er man stadig lidt kønsløs og tryghed den finder han bare i mors arme, i har jo også delt krop engang.

Siger ikke at mor er bedre end far, men synes tydeligt han giver udtryk for at det er det der virker for ham lige nu, og det må man jo så acceptere og arbejde ud fra, han skal åbenbart være tæt på dig hele tiden lige nu for at have det bedst.

Hvad med hans instutition når han skal sove der, hvordan foregår det??

Tak
Han går ikke i vg/dp men er fuldtid hjemme hos mig,mda han u over at være svært sensetiv har mbl-mangel(immundefekt).

Hans far tager det pænt, da det altid er mig der har duet, han er et meget viljestærkt barn, som ikke bare accepter noget han ikke har det godt med. Og han vil mor og kun mor. Det var begyndtvat blive bedre, men ja, nu er vi gået et par skridt tilbage, kan man vidst roligt sige
Men men, det er en periode og vi skal jo nok klare den.

Puslingen skriver:

Tak
Han går ikke i vg/dp men er fuldtid hjemme hos mig,mda han u over at være svært sensetiv har mbl-mangel(immundefekt).

Hans far tager det pænt, da det altid er mig der har duet, han er et meget viljestærkt barn, som ikke bare accepter noget han ikke har det godt med. Og han vil mor og kun mor. Det var begyndtvat blive bedre, men ja, nu er vi gået et par skridt tilbage, kan man vidst roligt sige
Men men, det er en periode og vi skal jo nok klare den.

thats the spirit, op med humøret, du har nemlig ret, det skal nok blive bedre

komodo skriver:

thats the spirit, op med humøret, du har nemlig ret, det skal nok blive bedre

Tak, hvor er du sød.
Det er værst når man står midt det