For de fleste mennesker er dødsprocessen den mest dominerende begivenhed i livet – men glem ikke, at den er en del af selve livet. Børn kan ikke forholde sig til døden, men før eller senere i livet begynder voksne mennesker at blive bevidste om, at livet uundgåeligt får en slutning. Måske forsøger vi at fortrænge døden, men vores kultur tillader det ikke. Utallige begivenheder i livet forsøger at få os til at tage stilling til døden. Døden har nemlig været det faste tema i menneskets lange kulturhistorie. Overalt dukker det op. Vi møder det i litteraturen. Vi kender det fra skuespilkunsten. Fra opera til rock synges der om døden. Og i vore dage ser vi dødens tema gentaget igen og igen af filmindustrien.
Anmeld