Mor og meget mere skriver:
Jeg ville ikke kunne lave en liste over reglerne hos os. Vi er en familie, en levende organisme, der ændrer sig og udvikler sig, går frem og tilbage, spiller sammen og spiller imod hinanden.
Mandag må den mellemste gerne spille høj musik på værelset, fordi ingen har noget imod det. Onsdag må han ikke, fordi lillebror har ondt i hovedet, og lørdag heller ikke, fordi jeg retter opgaver.
Tirsdag siger jeg nej til at købe take-away, fordi jeg har købt ind til blomkålsgratin, og desuden er der ikke så mange penge på madkontoen. Onsdag har jeg haft en travl dag på jobbet og orker ikke madlavning - så pyt med, det er for dyrt og for usundt - vi køber pizza!
Søndag ser jeg, at der ligger syv brugte håndklæder på datterens værelse og forstår bedre, at der er tomt på hylden - så datteren bliver bedt om at fylde vaskemaskinen i en fart, og det gør hun så. Det betyder ikke, hun også skal vaske tøj næste søndag - men måske allerede mandag, hvis bunken af vasketøj er stor, og måske ikke, fordi den ene af drengene lige bliver bedt om det - han stod nærmest.
Tirsdag til torsdag lever alle med, at stuen er rodet - fredag bliver min mand træt af det og sætter ungerne til at rydde op. Måske slipper datteren, som er synligt træt.
Lørdag beder jeg den yngste skrælle kartofler, fordi han ikke har foretaget sig noget hele dagen. Næste lørdag bliver storebror bedt om at hakke et løg, fordi han alligevel er i køkkenet.
Mandag er jeg i dårligt humør og vrisser, fordi jeg synes, ungerne godt kunne have tørret bordet ordentligt af - tirsdag er jeg glad og tænker pyt!
Mine børn navigerer fint i dette inkonsekvente og sikkert uretfærdige og omskiftelige miljø - de har også lov at brokke sig, hvis noget ikke virker rimeligt, og afhængigt af vores humør lytter vi eller lærer DEM at tænke "Pyt!".
