Emnet har været oppe at vende flere gange, og alligevel er jeg ligeså målløs og rasende over hvad jeg overhørte. Havde været inde og handle og kommer ud på parkeringspladsen med min datter i hånden. Over ved en bil står en mor, 3 børn og en mand (fører af bilen). Moderen hjælper børnene ind i bilen, samtid med at hun siger: "Læg jer ned i bunden af bilen, så politiet ikke ser jer". WHAT?!!!??!!! Hvordan kan man være så egoistisk at man tilsidesætter sine børns behov på den måde? Jeg begriber det simpelthen ikke. Jeg greb knoglen og ringede til politiet, som desværre ikke kunne gøre noget idet jeg ikke længere havde visuel kontakt med bilen (de kørte fra parkeringspladsen, mens jeg ringede op). Jeg forstår simpelthen ikke hvad der får forældre til at opføre sig så uansvarligt.
Anmeld