skuffet ked og afmagthed!

Ja sagen ER at min kæreste VIL have sig en ny hund!og vi har lige måtte komme af med vores anden hund - pga nogle årsager, men dels også fordi min kæreste ikke kunne styrer den og lod den gøre hvad den nærmest ville! og derimod - måtte jeg simpelthen komme af med den, da al den skænderi omkring måden at opdrage den på, og ikke mindst gav han sig mere tid til hunden end sit barn. Nu har han en anden hund i tankerne! og jeg har sagt gang på gang - at så må han købe den, men så bor vi ikke sammen - da jeg ikke orker en konflikt, og jeg kommer til at stå med HELE ansvaret i sidste ende. Han får ikke sig selv op om morgenen for at 'få luftet' hunden - og han får ikke sagt, konsekvent NEJ - når den gør ting den ikke må og roser den istedet! det endte med han faktisk ikke kunne kalde sin hund til sig - og den tog alt som sjov, indtil jeg kom ud og fik den kaldt ind! Alt, det orker jeg bare ikke med en ny hund! men manden er 25 år - og jeg har bestemt ikke lyst til at lege hans mor - så hvad pokker gør jeg lige?! han har ikke for meget overskud til dagligdagens gøremål - og skal tit, have et prik på sin skulder for at gide gå igang med at støvsue eller vaske gulv. Han arbejder ikke, men er pensionist - men agter ikke flexe - for at tjene en ekstra skilling! han aldrig penge har tilbage på kontoen da han bruger rup og strup på scooter og cigaretter! han er van til MOR - gjorde alt for ham! men den går sku ikke her! jeg har været for god af mig! men hvad kan tillade mig og ikke tillade mig at sige til ham??

 

(p.s så gik jeg her for en måned siden igennem en abort (selvom den var planlagt) fordi han synes vi skulle bruge en masse krudt på vores dejlige pige, og ikke magtede det alligevel! sur, vræd skuffet blev jeg! men havde han alligevel ik lyst - måtte det være sådan, da barnet helst skal ha en far der magter det! hvordan fanden kan han så tænke på HUND????!

skal lige siges at han nu for første gang går og vander planter - rydder op og gør dagens gøremål!

 

den køber jeg bare ikke!

Jeg ved ikke lige hvad jeg skal sige.

Det tyder ikke på at i har det særligt godt sammen, og at du er glad for den måde tingene er på. Nu kender jeg jo ikke manden, men han lyder ikke ud fra din forklaring som en der har tænkt sig at ændre sig. Så umidlbart tror jeg ikke du kan sige eller gøre noget for at ændre ham.

Måske du istedet hellere skulle finde ud af om det er værd at være i det forhold.

 Herfra

Hvis du ikke magter en hund i huset, så skal det respekteres. På samme måde som når han ikke magter et barn til i huset.

Det er vigtigt, at du ikke lader dig overtale til noget, som du egentlig ved, går langt ud over dine egne grænser, for det kommer ikke til at fungere i det lange løb.

Jeg synes ikke, du er urimelig. Der er meget arbejde forbundet med at have en hund.

Ciss skriver:

Hvis du ikke magter en hund i huset, så skal det respekteres. På samme måde som når han ikke magter et barn til i huset.

Det er vigtigt, at du ikke lader dig overtale til noget, som du egentlig ved, går langt ud over dine egne grænser, for det kommer ikke til at fungere i det lange løb.

Jeg synes ikke, du er urimelig. Der er meget arbejde forbundet med at have en hund.

tak for kigget og dit fantastiske svar

Karo skriver:

Jeg ved ikke lige hvad jeg skal sige.

Det tyder ikke på at i har det særligt godt sammen, og at du er glad for den måde tingene er på. Nu kender jeg jo ikke manden, men han lyder ikke ud fra din forklaring som en der har tænkt sig at ændre sig. Så umidlbart tror jeg ikke du kan sige eller gøre noget for at ændre ham.

Måske du istedet hellere skulle finde ud af om det er værd at være i det forhold.

 Herfra

 

 

 

tak for kigget og dit -gode- svar

 

ja, du har vel nok ret. Må tage snakken op igen, men den mand kan ikke sidde stille og koncentrere sig om en alvorlig samtale ret længe

Anonym skriver:

Ja sagen ER at min kæreste VIL have sig en ny hund!og vi har lige måtte komme af med vores anden hund - pga nogle årsager, men dels også fordi min kæreste ikke kunne styrer den og lod den gøre hvad den nærmest ville! og derimod - måtte jeg simpelthen komme af med den, da al den skænderi omkring måden at opdrage den på, og ikke mindst gav han sig mere tid til hunden end sit barn. Nu har han en anden hund i tankerne! og jeg har sagt gang på gang - at så må han købe den, men så bor vi ikke sammen - da jeg ikke orker en konflikt, og jeg kommer til at stå med HELE ansvaret i sidste ende. Han får ikke sig selv op om morgenen for at 'få luftet' hunden - og han får ikke sagt, konsekvent NEJ - når den gør ting den ikke må og roser den istedet! det endte med han faktisk ikke kunne kalde sin hund til sig - og den tog alt som sjov, indtil jeg kom ud og fik den kaldt ind! Alt, det orker jeg bare ikke med en ny hund! men manden er 25 år - og jeg har bestemt ikke lyst til at lege hans mor - så hvad pokker gør jeg lige?! han har ikke for meget overskud til dagligdagens gøremål - og skal tit, have et prik på sin skulder for at gide gå igang med at støvsue eller vaske gulv. Han arbejder ikke, men er pensionist - men agter ikke flexe - for at tjene en ekstra skilling! han aldrig penge har tilbage på kontoen da han bruger rup og strup på scooter og cigaretter! han er van til MOR - gjorde alt for ham! men den går sku ikke her! jeg har været for god af mig! men hvad kan tillade mig og ikke tillade mig at sige til ham??

 

(p.s så gik jeg her for en måned siden igennem en abort (selvom den var planlagt) fordi han synes vi skulle bruge en masse krudt på vores dejlige pige, og ikke magtede det alligevel! sur, vræd skuffet blev jeg! men havde han alligevel ik lyst - måtte det være sådan, da barnet helst skal ha en far der magter det! hvordan fanden kan han så tænke på HUND????!

Den er svær, for først skal du få ham til at indse at du ikke finder dig i det mere, og at dette er alvor.

Hvordan du så gør dette, er der flere måder at gøre det på, f.eks. stille nogle krav om hvordan en hverdag skal fungere, altså mandag skal han gøre dette, tirsdag skal han gøre dette

Så han hver dag har et gøremål, og så kan du sige at hvis han overholder gøre målene i f.eks. 1 måned, så må han få hund eller 2 måneder eller hvad du syntes.

Selvfølgelig med henblik på at når der kommer en hund ind i billedet så skal han stadigvæk følge hverdags planen og lufte hund m.m., og hvis ikke han overholder de ting, så er det ud med hunden, og at han er indforstået med dette

Du skal også gøre det klart for ham, at du ikke er hans mor, og derfor ikke gør det samme som hans mor gjorde for ham

Michael healer skriver:

Den er svær, for først skal du få ham til at indse at du ikke finder dig i det mere, og at dette er alvor.

Hvordan du så gør dette, er der flere måder at gøre det på, f.eks. stille nogle krav om hvordan en hverdag skal fungere, altså mandag skal han gøre dette, tirsdag skal han gøre dette

Så han hver dag har et gøremål, og så kan du sige at hvis han overholder gøre målene i f.eks. 1 måned, så må han få hund eller 2 måneder eller hvad du syntes.

Selvfølgelig med henblik på at når der kommer en hund ind i billedet så skal han stadigvæk følge hverdags planen og lufte hund m.m., og hvis ikke han overholder de ting, så er det ud med hunden, og at han er indforstået med dette

Du skal også gøre det klart for ham, at du ikke er hans mor, og derfor ikke gør det samme som hans mor gjorde for ham

så fik jeg forklaret ham med flere ord hvad der gør det vil være en ulempel!

 

og utroligt nok - kunne han se det, og blev ked! jeg forklarede ham bla. at det kræver han tilside sætter nogle penge, til træning med hunden, evt penge i overskud, hvis han skal til dyrlæge, ovs..

 

wupti, efter det havde manden 500,- kr og så skulle han også glæde prinsessen og sig selv. Så indså han der ikke var råd eller overskud.

Anonym skriver:

så fik jeg forklaret ham med flere ord hvad der gør det vil være en ulempel!

 

og utroligt nok - kunne han se det, og blev ked! jeg forklarede ham bla. at det kræver han tilside sætter nogle penge, til træning med hunden, evt penge i overskud, hvis han skal til dyrlæge, ovs..

 

wupti, efter det havde manden 500,- kr og så skulle han også glæde prinsessen og sig selv. Så indså han der ikke var råd eller overskud.

det lyder godt, at han vågnede op til virkeligheden

Anonym skriver:

Ja sagen ER at min kæreste VIL have sig en ny hund!og vi har lige måtte komme af med vores anden hund - pga nogle årsager, men dels også fordi min kæreste ikke kunne styrer den og lod den gøre hvad den nærmest ville! og derimod - måtte jeg simpelthen komme af med den, da al den skænderi omkring måden at opdrage den på, og ikke mindst gav han sig mere tid til hunden end sit barn. Nu har han en anden hund i tankerne! og jeg har sagt gang på gang - at så må han købe den, men så bor vi ikke sammen - da jeg ikke orker en konflikt, og jeg kommer til at stå med HELE ansvaret i sidste ende. Han får ikke sig selv op om morgenen for at 'få luftet' hunden - og han får ikke sagt, konsekvent NEJ - når den gør ting den ikke må og roser den istedet! det endte med han faktisk ikke kunne kalde sin hund til sig - og den tog alt som sjov, indtil jeg kom ud og fik den kaldt ind! Alt, det orker jeg bare ikke med en ny hund! men manden er 25 år - og jeg har bestemt ikke lyst til at lege hans mor - så hvad pokker gør jeg lige?! han har ikke for meget overskud til dagligdagens gøremål - og skal tit, have et prik på sin skulder for at gide gå igang med at støvsue eller vaske gulv. Han arbejder ikke, men er pensionist - men agter ikke flexe - for at tjene en ekstra skilling! han aldrig penge har tilbage på kontoen da han bruger rup og strup på scooter og cigaretter! han er van til MOR - gjorde alt for ham! men den går sku ikke her! jeg har været for god af mig! men hvad kan tillade mig og ikke tillade mig at sige til ham??

 

(p.s så gik jeg her for en måned siden igennem en abort (selvom den var planlagt) fordi han synes vi skulle bruge en masse krudt på vores dejlige pige, og ikke magtede det alligevel! sur, vræd skuffet blev jeg! men havde han alligevel ik lyst - måtte det være sådan, da barnet helst skal ha en far der magter det! hvordan fanden kan han så tænke på HUND????!

Nu har jeg lige været tråden igennem, ikket den var så lang, men mere for at være sikker på at der ikke var noget jeg havde overset.

Lige nu hvor du lige har haft fat i ørerne ham, kommer der (selfølgelig) forbedringer, men tror du det er noget der holder i det lange løb??

Jeg tror det næppe... Jeg synes du skal sætte dig ned, tænke hele jeres situation godt igennem og virkelig overveje om det er det du vil bruge din fremtid på...

Held og lykke