Frøken J. skriver:
Jo ældre Rose bliver, jo sværere får jeg ved at aktivere hende. Hun er en MEGET aktiv pige, hun sidder ALDRIG stille. Hun er BTW 8 måneder. Hun kan kravle som en sæl, rejse sig af ting osv. osv., og hun gider ikke sidde stille mere end max 2 minutter af gangen.
Jeg kan ikke sidde med hende på skødet og lege faktelege og den slags, hun har ikke tålmodighed til det men ormer sig væk, så hun kan kravle og mosle. Kan heller ikke sidde og læse en babybog med det. Hun vil hellere rundt. Hyggeture i klapvogn eller bæresæle nytter heller ikke, igen fordi hun ikke gider sidde stille.
Har efterhånden SÅ svært ved at finde ud af, hvad jeg skal lege med hende, for jeg synes deyt bliver det samme hver dag. Jeg kan ikke tage ud hele tiden, for det holder jeg altså heller ikke til selv. Hvad SKAL jeg dog lave med det lille energibundt??
Sikke aktiv hun er den skønne lille Rose
Viola er ikke nær så aktiv, men jeg synes alligvel, at det kan være svært at aktivere hende.
Jeg synger meget for hende, og i starten synes hun ikke det var sjovt. Gad faktisk ikke sidde og vente på at jeg blev færdig. Men nu kender hun sangene og nyder at se mig klappe kage, eller lave fakter til den lille undulat, osv.
Ellers har hun en skuffe i køkkenet, med røreskål, ske, gryde, og hvad jeg eller lige finder. Der bliver regelmæssigt skiftet ud i den, så den altid er spændende. Den nyder hun at stå og rode i 
Kan i lege en form for fangeleg? Nu hvor hun jo selv kan bevæge sig frit rundt, så måske det var et hit? Eller sådan en tunnel af en art, hun kan møve sig igennem?
Forresten - vi har sådan en plastikbold, der synger og pludselig selv drejer rundt. Den er et hit! Måske hun ville gide sådan noget, der bevægede sig, som hun så kunne fange?
Anmeld