Richard kan sige utroligt meget. Jeg er faktisk selv overrasket over det, Kirstine var slet ikke i nærheden af at være så hurtig.
Richard kan sammensætte to ord, ex: Richard ud, Richard mere, Richard drikke, Richard grød, Richard lege osv. Derudover: "sko på" bliver også gentaget ofte (ja hver gang han IKKE har sko på
) eller "mig mere".
Derudover så bruger han disse ord på fast basis: Mor, far, Kirstine (Kistite), mormor, morfar, farmor, farfar, Richard, moster, grød, ud, drikke, mere, bolle, brød, vand, mælk, traktor, lege, klodser, bil, leverpostej (sagt lev'posteeeeeeeeeej med kærlighed i stemmen
), færdig, ned, op, nej, ketchup, juice (djuuuuce), ko, mæhh, pip, vov, hund, kartoffel (toffel).
Han gentager rigtig mange ord hver dag som han så "glemmer igen". Vi var ex på den gyldne måge i søndags og der sagde han: fritter og armbånd (han fik ved en fejl pige-kassen med nogle MEGET flotte armbånd i, som han skulle have af og på ca. 1 mia. gange). Derudover så gentager han bare... ja alt muligt. Især hvis jeg insiterer lidt på det og tydeligt et par gange siger ordet, så gentager han det en enkelt gang (muligvis for at slippe af med den trælse insisterende mor?).
Så jo. Jeg synes han snakker MEGET fint. Jeg gad vide om det er pga at vi brugte babytegnsprog, eller om han bare er hurtigere? Der er jo to snakkehoveder til at tale med ham (Kirstine og jeg) så der er naturligvis dobbelt op på sproget i forhold til da Kirstine var spæd.
Så pludrer han naturligvis helt vildt på hans eget uforståelige sprog. Altså munden står ikke stille på ham og han snakker og snakker og vi forstår ikke et kuk. Hvis jeg ringer til Mikkel mens de er i bilen, så kan Richard høre min stemme over anlægget og så snaaaakker han løs, så jeg dårligt kan høre hvad Mikkel siger