Barn nr 2 ? Eller ???

Ja, så er jeg igen havnet i den her kategori ... Og kan ikke helt blive enig med mig selv om hvorvidt det er en god ting eller ej ... Blev rigtig glad faktisk da jeg så de to fine streger , men så langsomt begyndte fornuften at melde sin ankomst .. Jeg er studerende, har et lille barn på 5 måneder, en familie som ville tage sig til hovedet, og sikkerplukke være særligt støttende.. Den største del af dilemmaet erBill at min kæreste faktisk blev glad, og rigtig gerne vil have det her barn :/  og hvordan nægter man lige sin elskede kæreste ønskebarnet ??  Min datter er ikke hans, og hin ser ikke sin bio far endnu.. Vi har været kærester i 7 måneder , har været sammen hver dag i 6 måneder, men kan barn nr. 2 lade sig gøre når vi begge er på su ? Bor i en rimelig stor lejlighed hvor der er plads til et barn mere, mejvhver så med min datter ? Nogen der har erfaring med to børn så tæt på hinanden ?? Hvordan ville vores budget komme til at se ud ?? Vi er begge 21 og går på sammeskole..  Kunne godt bruge jeres mening,  råd, og specielt erfaringer på dette område ?                                     Hilsen, en (måske)kommende mor til to 

Hej Jeg har ikke et godt bud, men kunne ikke lige gå uden at give dig et og sige at jeg håber du finder den løsning der er rigtig for dig og så tænker jeg nok helt grundlæggende at nu er du jo gravid, og så finder man plads til en mere, hvis det er det man ønsker sig mest

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med det økonomiske spørgsmål.

Men at få to børn tæt på hinanden. Ja hvordan er det? Det er der jo delte meninger om. Vi har en dreng fra januar 2011 og en pige fra februar 2012, så der er 13 måneder imellem. Vi har ikke et sekund fortrudt det, da de (underligt nok) allerede nu har en del ud af hinanden. Vi oplever MEGET sjældent at Silas er jaloux eller sådan noget og Mille, hun er bare nem

Men hvis du spørger et andet par, får du måske et andet svar
Vi har været utroligt heldige med begge vores børn, de er helt utroligt nemme begge to. Silas sov igennem da han var 6½ uge gammel og var SLET IKKE syg hele det første leve år (det er han så kommet lidt efter de sidste 4 måneder, men ikke noget der har været helt vildt). Mille er nu 4 måneder gammel og er så småt begyndt at sove igennem, bare hun lige får en flaske omkring kl 23 så sover hun til omkring kl 7 Ingen af dem græder eller har grædt ret meget, så vi har bare kunnet tage dem hvor hen vi lystede og ingen af dem bliver utrykke når de er i armene på en 'fremmed' person, så der har alle og en hver nærmest bare kunnet tage dem op og sidde og lege/hygge med dem

Igen vil du måske få et andet svar hvis du spørger et andet par der har fået børn så tæt

Men følg dit hjerte. Snak med godt igennem med kæresten hvor de giver udtryk for dine bekymringer. Og lige et budget så godt I nu kan og se ca hvordan det kommer til at se ud. Udregninger til friplads, boligsikring osv kan i typisk finde på kommunens hjemmeside, så kan I få en nogenlunde ide om hvad i kan få i tilskud og sådan og undersøg hvordan med SU lån og om I eventuelt kan få forhøjet SU eller sådan noget.

 håber i finder ud af det

Tak skal i have piger  Jeg har kigget en del på det og økonomisk ser det ud til sagtens at kunne lade sig gøre .. Vi får faktisk flere penge imellem hænderne end vi har nu.. Men hvor er det dog dejligt at se at der er andre der klare det, min datter sov også igennem allerede da hun var to måneder gammel, og har kun været syg en gang i forbindelse med 3 måneder vaccine .. Jeg er vist nået frem til at jeg elsker min kæreste, det er ham der skal være far til mine børn i fremtiden, vi har 4 værelser så der er plads til at fjerne kontoret / gæsteværelset og ombygge det til nyt børne værelse .. + syntes ikke helt det er ok at vælge det her barn fra når det er med en mand som har vist sig at magte opgaven at være far til ug for et barn der ikke bio er hans .. Der er Self stadig mange ting der skal snakkes igennem . Men som jeg har det lige nu er en abort ikke en mulighed ... Men vilstadig meget gerne høre om hvad jeres erfaringer går id på (: 

Anonym skriver:

Tak skal i have piger  Jeg har kigget en del på det og økonomisk ser det ud til sagtens at kunne lade sig gøre .. Vi får faktisk flere penge imellem hænderne end vi har nu.. Men hvor er det dog dejligt at se at der er andre der klare det, min datter sov også igennem allerede da hun var to måneder gammel, og har kun været syg en gang i forbindelse med 3 måneder vaccine .. Jeg er vist nået frem til at jeg elsker min kæreste, det er ham der skal være far til mine børn i fremtiden, vi har 4 værelser så der er plads til at fjerne kontoret / gæsteværelset og ombygge det til nyt børne værelse .. + syntes ikke helt det er ok at vælge det her barn fra når det er med en mand som har vist sig at magte opgaven at være far til ug for et barn der ikke bio er hans .. Der er Self stadig mange ting der skal snakkes igennem . Men som jeg har det lige nu er en abort ikke en mulighed ... Men vilstadig meget gerne høre om hvad jeres erfaringer går id på (: 

det lyder rigtig godt

Held og lykke med det og kom da gerne med updates løbende så vi kan følge lidt med  

Nu taler jeg frit fra leveren og håber ikke du opfatter det forkert. 

Jeg måbede lidt da jeg læste dit indlæg. Måske mest fordi jeg kom til at tænke på hvis jeg selv havde to så små børn. 

Personligt ville jeg ikke vælge at få et barn så hurtigt efter den første. Synes der er mange ting der spiller ind. Dig og din kæreste har ikke været sammen særlig længe. Ikke sagt at det ikke sagtens kan fungere og at I måske er sammen resten af jeres dage, men det er bare meget nyt stadig.

Så er der det økonomiske i det, som du også selv skriver. I er begge på SU og institution f.eks er dælme dyrt (aner ikke om man evt. kan få friplads). Og fordi din første stadig er så lille, er det måske ikke så mange ting der kan gå i arv, som hvis din dreng var lidt ældre. Så vugge, seng, autostol, højstol, barnevogn, klapvogn osv osv osv skal I ud og have mere af. Og det løber jo hurtigt op som du selvfølgelig godt er klar over. 

Kan godt forstå at din kæreste gerne vil have sin "egen". Men hvis I skal være sammen, så har I jo masser af tid. I er jo unge, så der er ingen grund til at haste. 

Men tag en snak om alt det praktiske. Få alt lagt på bordet. Og sig tingene som du tænker det. Det er måske det I skal holde fokus på inden I beslutter noget. For der er jo ingen tvivl om at det er skønt med en lille ny. Og der er så mange fantastiske ting ved det. Det kan bare hurtigt blive hårdt, hvis det praktiske ikke fungerer.

Håber I finder ud af det rigtige for jer 

Hej

Jeg er mor til to, der er 16 mdr mellem dem - begge drenge.
De har utroligt meget glæde af hinanden, når de leger sammen eller hygger på sofaen . Og hvis lillebror græder, så siger storbror "ut" og skynder sig at give ham hans sut - rigtigt sødt
Familien var også meget imod vi skulle have en mere, så tæt på hinanden - men det er jo ikke deres valg, men vores! Så jeg kan intet forkert se i, at I får en mere.
Dog er vores den store begyndt at reagere på at vi har fået en mere - han er meget hys og får anfald, hvor han kører sig så langt ud at han ikke kan få vejret og gøre skade på sig selv og ja, lillebror + han skubber og slår os, hvor vi siger nej til ham, så bliver han endnu mere gal. Det er meget svært at igonere hans anfald, jeg står alene med dem meget tit, da kæresten arbejder i døgndrift da vores okø. ikke ser alt for godt ud, da han sagde sit gamle arbejde op (3 ugers kantræne) - så gik der helt kaos i det hele - så denne md bliver rigtigt hårdt at komme igennem.

Så der er nogen up's og down's ved at få børn tæt på hinanden.
Men jeg synes at I selv skal finde ud af det, evt lav et budget over jeres okø osv.

- Håber du kan bruge mit svar til noget. Og vil ikke forlade sig uden at give dig et

Bette-mor9o skriver:

Hej

Jeg er mor til to, der er 16 mdr mellem dem - begge drenge.
De har utroligt meget glæde af hinanden, når de leger sammen eller hygger på sofaen . Og hvis lillebror græder, så siger storbror "ut" og skynder sig at give ham hans sut - rigtigt sødt
Familien var også meget imod vi skulle have en mere, så tæt på hinanden - men det er jo ikke deres valg, men vores! Så jeg kan intet forkert se i, at I får en mere.
Dog er vores den store begyndt at reagere på at vi har fået en mere - han er meget hys og får anfald, hvor han kører sig så langt ud at han ikke kan få vejret og gøre skade på sig selv og ja, lillebror + han skubber og slår os, hvor vi siger nej til ham, så bliver han endnu mere gal. Det er meget svært at igonere hans anfald, jeg står alene med dem meget tit, da kæresten arbejder i døgndrift da vores okø. ikke ser alt for godt ud, da han sagde sit gamle arbejde op (3 ugers kantræne) - så gik der helt kaos i det hele - så denne md bliver rigtigt hårdt at komme igennem.

Så der er nogen up's og down's ved at få børn tæt på hinanden.
Men jeg synes at I selv skal finde ud af det, evt lav et budget over jeres okø osv.

- Håber du kan bruge mit svar til noget. Og vil ikke forlade sig uden at give dig et

Ja okay , det nemlig også det der med at de har meget glæde af hinanden allerede fra starten (: håber pålden måde at de bliver mere tætte senere i livet også .. 

Mor010711 skriver:

Nu taler jeg frit fra leveren og håber ikke du opfatter det forkert. 

Jeg måbede lidt da jeg læste dit indlæg. Måske mest fordi jeg kom til at tænke på hvis jeg selv havde to så små børn. 

Personligt ville jeg ikke vælge at få et barn så hurtigt efter den første. Synes der er mange ting der spiller ind. Dig og din kæreste har ikke været sammen særlig længe. Ikke sagt at det ikke sagtens kan fungere og at I måske er sammen resten af jeres dage, men det er bare meget nyt stadig.

Så er der det økonomiske i det, som du også selv skriver. I er begge på SU og institution f.eks er dælme dyrt (aner ikke om man evt. kan få friplads). Og fordi din første stadig er så lille, er det måske ikke så mange ting der kan gå i arv, som hvis din dreng var lidt ældre. Så vugge, seng, autostol, højstol, barnevogn, klapvogn osv osv osv skal I ud og have mere af. Og det løber jo hurtigt op som du selvfølgelig godt er klar over. 

Kan godt forstå at din kæreste gerne vil have sin "egen". Men hvis I skal være sammen, så har I jo masser af tid. I er jo unge, så der er ingen grund til at haste. 

Men tag en snak om alt det praktiske. Få alt lagt på bordet. Og sig tingene som du tænker det. Det er måske det I skal holde fokus på inden I beslutter noget. For der er jo ingen tvivl om at det er skønt med en lille ny. Og der er så mange fantastiske ting ved det. Det kan bare hurtigt blive hårdt, hvis det praktiske ikke fungerer.

Håber I finder ud af det rigtige for jer 

Økonomisk ser det faktisk helt fint ud når vi bare begge er på su (: Og tror ikke der er nogen sf os der er følelses mæssigt indstillet på abort, og nu da kæresten virkelig gerne vil have barnet er deT forkert  af mig at nægte ham det syntes jeg   Men der er godt nok meget som lige skal planlægges (;

Mor010711 skriver:

Nu taler jeg frit fra leveren og håber ikke du opfatter det forkert. 

Jeg måbede lidt da jeg læste dit indlæg. Måske mest fordi jeg kom til at tænke på hvis jeg selv havde to så små børn. 

Personligt ville jeg ikke vælge at få et barn så hurtigt efter den første. Synes der er mange ting der spiller ind. Dig og din kæreste har ikke været sammen særlig længe. Ikke sagt at det ikke sagtens kan fungere og at I måske er sammen resten af jeres dage, men det er bare meget nyt stadig.

Så er der det økonomiske i det, som du også selv skriver. I er begge på SU og institution f.eks er dælme dyrt (aner ikke om man evt. kan få friplads). Og fordi din første stadig er så lille, er det måske ikke så mange ting der kan gå i arv, som hvis din dreng var lidt ældre. Så vugge, seng, autostol, højstol, barnevogn, klapvogn osv osv osv skal I ud og have mere af. Og det løber jo hurtigt op som du selvfølgelig godt er klar over. 

Kan godt forstå at din kæreste gerne vil have sin "egen". Men hvis I skal være sammen, så har I jo masser af tid. I er jo unge, så der er ingen grund til at haste. 

Men tag en snak om alt det praktiske. Få alt lagt på bordet. Og sig tingene som du tænker det. Det er måske det I skal holde fokus på inden I beslutter noget. For der er jo ingen tvivl om at det er skønt med en lille ny. Og der er så mange fantastiske ting ved det. Det kan bare hurtigt blive hårdt, hvis det praktiske ikke fungerer.

Håber I finder ud af det rigtige for jer 

Økonomisk ser det faktisk helt fint ud når vi bare begge er på su (: Og tror ikke der er nogen sf os der er følelses mæssigt indstillet på abort, og nu da kæresten virkelig gerne vil have barnet er deT forkert  af mig at nægte ham det syntes jeg   Men der er godt nok meget som lige skal planlægges (;