han er bange for livet

Kære alle...
Er lige ano herinde (for første gang), mest så ingen af jer kender historien hos manden og mig
Min dejlige mand er bange for livet. Bange for at starte på noget som han ikke kan gøre færdigt! Hans forældre har været rigtig stride til at slå ham oven i hovedet hvis han ikke gør alting rigtigt, og da han er den midterste af 3 brødre har han altid været den "der skulle klare sig selv" mens de andre 2 har fået ENORM støtte fra mine svigerforældre...
Det påvirker os i vores dagligdag - både det at han ikke tør få børn (på trods af at det er et stort ønske for os begge - mest mig), fordi han er bange for vi ikke kan holde til det som par os går fra hinanden og det ville gå ud ver bebs, men han tør hellere ikke starte uddannelse fordi han har startet flere uden at gennemføre dem.. så nu arbejde han bare, selvom han har en drøm om at blive anlægsgartner!
Hvad skal jeg gøre for at hjælpe ham ud i verden og videre i livet? Jeg vil jo frygtelig gerne videre, specielt på baby-punktet!
Hjælp og gode råd modtages med kyshånd!
Knus en meget frustreret ung kvinde..

Han lyder fastlåst og som om han ku ha glæde af at snakke med en prof om tingene... det tror jeg jeg ville foreslå ham at I gjorde sammen

Pøj pøj :-)

Kh Camilla

Jeg ville straks investere i en psykolog. Jeg har også flittig brugt en i en periode i mit liv Det var noget fantastisk (altså at tage til psykolog, ikke den periode i mit liv!) Det var ikke ligesom når man fortæller problemerne til venner eller familie. De ved ikke rigtigt, hvad de skal sige til dig, de vil ikke gør dig ondt og nogle gange gider de faktisk ikke at høre på sorgelige historier. Jeg fand en psykolog og jeg kan mærke, at hurtigt fik jeg det bedre. Bare fordi de ved, hvordan de skal håndtere dit problem, de ved, hvor de skal undersøge og hvad de skal spørge. Og meget tit, kommer man selv på en løsning. Hun gav mig den "spark" jeg har haft brug for, for at stoppe med at være ked af det for mig selv. Det vi har oplevet fra børn eller ung er fortid. Man er selv ansvarlig for sit liv, ingen kan leve dit liv end dig selv. Hvis man hænger i fortiden kan man ikke have en fremtiden. Og nogle gange er der en dumme gemt angst for at have det godt igen og give slip på alt, hvad der skete. Og det er hård for partnere at skal være elsker, ven, partner og terapeut i livet. Nej, man finder selv en psykolog og man starter at arbejde inde i hovedet (forresten, jeg har det rigtigt godt nu, jeg har kun tendens at hænge for længe foran computer for der er ikke en skid at lave her og jeg har også tendens at åbne min kæft for meget, nogle gang... Men min psyke har det rigtigt godt )

fam.4xc skriver:

Han lyder fastlåst og som om han ku ha glæde af at snakke med en prof om tingene... det tror jeg jeg ville foreslå ham at I gjorde sammen

Pøj pøj :-)

Kh Camilla

Jep meget enig med at snakke med en prof. og ellers er det eneste du kan gøre er at støtte ham og hjælpe ham, men jeg ville helt klart få ham til at snakke med en prof det gør bare RIGTIG meget.

Stort knus til jer.

Tak for Jeres svar piger!
Ved ikke om jeg kan "overtale" ham til en psykolog, for jeg tror ikke han selv mener det er helt så slemt... men nu må vi se! vi har aftalt at tage en snak i morgen, så mon ikke vi finder ud af det hele!?
KNUS