Det er lige hvad det er. For d. 8/7 kl 04.41 er det nemlig et år siden min lille hystade kom til verdenen.
Der er godt nok sket meget på det år, og alligevel føles det som om der var i går jeg fandt ud af at jeg var gravid.
Vi har på dette år haft en del sygdom inde over os. Farmand har været på antibiotika i 8 ud af 12 måneder for en betændt tå, der alligevel endte med at blive opereret. Jeg går pt til ekstra kontrol for livmoderhalskræft, og håber at de stærkt afvigende celler der er blevet fundet er noget der bare er forbigående.
Xander har været meget forkølet, hvilket har resulteret i at han nærmest går i panik når vi nærmer os med en klud af frygt for han skal have tørret næsen...
Men der har godt nok også været et fantastisk år. Der er en guldklump mere at elske ubetinget. Storesøster er stolt af sin lillebror og fuldstændig skudt i ham. Mor og far er knyttet meget mere sammen og kærligheden bliver større og større for hver dag der går. I hele familien.
Alle bedsteforældre nyder tiden med børnebørnene (og glemmer til tider at forældrene eksisterer) og forkæler dem ud over alle grænser.
Tja, vi nyder vidst bare livet. Og glæder os meget til at holde fødselsdag i morgen (havde godt nok planlagt at vi skulle sidde uden for, men i følge vejrudsigten bliver vi vidst inde) hvor hele familien bliver samlet og Xander bare skal være centrum. Tiden går alt for stærkt.
Knus og god dag til alle fra en meget følelsesladet mor :')
Anmeld