Nakkefoldscanning igår - MEGET dårlige tal - øv jeg er ked..

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.791 visninger
4 svar
0 synes godt om
6. juni 2012

caronca

Hej alle

Så melder jeg mig her i dette forum, har aldrig været her før, men har simpelthen brug for at komme ud med min tanker og måske høre fra andre i lign. situationer...

Jeg har termin 12.12.12 :-) og var igår til min 2. scanning, nemlig nakkefoldscanningen... Det er vores 4. barn, og ikke mere end 2 år siden jeg lå på samme briks... med min lille reng på 1½ år i dag...
Har aldrig prøvet at denne test gik skidt, og var derfor ikke nervøs. Men der sprang en bombe igår... hun kunne med det samme se, at nakkefolden var for stor, faktisk 4,3 mm. Normalen er vist 2,5 mm.
Og trods min alder og okay blodprøver, fik jeg tallene 1:15 - som jo er ret dårlige tal...
VI skulle så allerede i dag komme og få tage en moderkagebiopsi, og var egentlig glade for at det kunne gå så hurtigt og allerede på fredag få svar på om der var nogle kromosonfejl og chance for et barn med downs. Jeg er simpelthen bare født under en uheldig stjerne, da jeg har en bagoverbøjet livmoder og moderkagen lå mod min ryg, kunne de ikke tage prøve, uden at øge risikoen for abort og skade mig. Så vi skal nu vente en hel uge, for en ny prøve, og får derfor først svar om ca. 10 dage... DET KAN JEG DA IKKE VENTE PÅ!!!!
Jeg er i et sort hul, og kan ikke komme op, har bare lagt i min seng i dag og tænker ene negative tanker...

Er der andre, som har prøvet noget lign. ? jeg har brug for noget positivt eller bare én der kan fortælle mig, hvad der kan ske fremover... De sagde at der måske var chance for hjertefejl, hvis ikke det var noget med kromosonerne? det er jo heller ikke positivt... :-(

Skal nu vente en lang uge mere, mit lille barn vokser i mig, og føler ikke jeg må knytte mig for meget til det nu, vi vil ikke rigtig fortælle det til nogen endnu, og alligevel har man jo brug for at komme ud med sine tanker...

Håber at høre fra nogen... og håber det er ok, at jeg er med i denne gruppe og ked af at jeg springer ud med sådan en trist historie...

Tanker fra Caronca-pigen

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. juni 2012

Asti83

Øv for en oplevelse.. jeg kender en der også fik rigtige dårlige tal - men da de fik taget biopsien var alt fint - så der findes solstråle historier - jeg krydser for du også bliver en af dem ! 

Anmeld

6. juni 2012

Astrid P

Selvfølgelig er du med i denne gruppe, du venter jo et lille barn med termin i December, og hvis alt går vel - hvilket der jo heldigvis stadig er chancer for, så skal du være mor sammen med os andre, når julemåneden kommer...

Jeg kender et par stykker, som har fået meget dårlige tal - kender dog ikke de nøjagtige tal, men her har moderkagebiopsien hver gang fjernet al usikkerhed og vist dem, at de ventede et sundt og raskt barn, lad os håbe, det samme sker for dig.

Jeg kan sagtens forstå, at du er bange og ked af det, det ville jeg bestemt selv være. Men hvis du forestiller dig, at du omsætter tallet til en mønt du skal kaste op i luften og gætte, om det bliver plat eller krone, så er det jo faktisk helt fine odd's, at den 14 gange ud af 15 vil lande på netop det, du håber på. Forstår du hvad jeg mener? Eller på en anden måde: Der er mere end 93 % chance for, at dit barn er HELT okay! Prøv at fokusere på det positive, på den måde kan du måske komme nogenlunde igennem de næste 10 dage. Jeg vil i hvert fald tænke på dig, og krydse alt hvad jeg har for et godt resultat til næste biopsi...

KH Astrid

Anmeld

8. juni 2012

caronca

Hej igen

Vil bare lige sige tak for de svar jeg har fået, utrolig sødt af Jer og JA det var en grim oplevelse. Man forestille sig jo aldrig at det er én selv, det går ud over :-(

Har nu snakket med mine forældre og vi havde en god snak om det hele, som jeg sagde, skulle det jo være en glædelig meddelse, men blev en lidt blandet fornøjelse... Det var dog dejligt at komme ud med det, og de sagde jo selvfølgelig, at uanset hvad vi valgte at gøre udfra svaret, ville de jo støtte os uanset hvad... :-) dejligt

Jeg syntes jeg har det lidt bedre, dagene er gået og det hele er kommet lidt på afstand, men hver gang jeg lige får 5 min. stilhed, kommer det en eller anden tanke op omkring fremtiden...

Og ja som Astrid sagde, er jeg jo nødt til at fokusere på det positive, og ja, det er da rigtigt at der er jo en noget større chance for et positivt resultat end et negatvit. Og som min mand, så rigtigt siger... Vi har et sundt og raskt barn, indtil andet er bevist, sådan er vi nødt til at tænke...

Så vil bare ønske alle en god weekend, og håber at min bliver okay, trods omstændighederne. Næste weekend har vi svar, og der er trods alt ikke så lang tid til, som der har været :-)

PS: hvis der er nogen som har prøvet det her før, og kan fortælle om forløbet, især efter kromosonprøven, altså hvis den er fin. Hvad sker der så ? Er stadig meget i vildrede...

KH.

Caronca

Anmeld

10. juni 2012

NNGG

Nej, hvor må det være forfærdeligt at skulle gå så mange dage i uvished. Det er ingen tjent med. Når det så er sagt, så vil jeg fortælle dig, at jeg krydser alt hvad jeg har, for at det hele er som det skal være. Har heldigvis hørt om en del, hvor tallene var dårlige, men prøverne gode. 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.