Fødselsberetning:
Mandag d. 14/5 var jeg gået 11 dage over, og fik lov at blive sat i gang.
Kl. 10.00 bliver jeg scannet og baby bliver skønnet til 4100 g. Alt ser fint ud og der er masser af fostervand.
Jeg bliver undersøgt og livmoderhalsen er allerede blevet en smule kortere, men er stadig ikke rigtigt åbnet mig. Dog har jeg regelmæssige plukveer med 3-4 minutters interval. Jeg får lagt en stikpille op og bliver sendt hjem med besked om at komme næste dag, hvis der ikke er sket noget.
Da vi kommer hjem et par timer efter, er der stadig ikke sket noget. Vi sover et par timer og venter spændt. KL. 18.00 er der stadig intet sket. Rune og jeg går en tur, jeg bager pandekager og vi hygger.
Kl. 20.00 begynder det lige så stille at ulme i min mave. Jeg har jo stadig plukveer, men nu begynder de at gøre mere ondt.
KL. 23.00 har jeg regelmæssige veer. Der er 3-5 minutter i mellem og de begynder for alvor at nive. Jeg kan ikke rigtigt snakke undervejs i veerne. Rune prøver at få sovet nogle timer, men jeg kan overhovedet ikke sove. Jeg ligger bare og holder ud.
Kl. 2.00 begynder vestormen. 1 minuts veer, 30 sekunders pause. Og det bliver ved og ved. AV for satan de gjorde ondt. Jeg kunne overhovedet ikke snakke under veerne, og jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre, for at lindre smerten. Smerten var både i lænden og foran på og i maven. Efter lidt overtalelse får jeg Rune til at ringe til fødegangen(han ville ikke ringe for tidligt, så vi skulle køre frem og tilbage flere gange) De vil gerne se os derude.
Kl.4.00 kører vi afsted mod fødegangen. Jeg har på de 5 minutters køretur min. 6 veer. Rune stopper mit i flere lyskryds og midt på vejen, mens jeg hopper ud af bilen og prøver at tackle veerne. AV!
KL. 4.30 ankommer vi til fødegangen. Jeg tænker, at efter 6 timers veer med SÅ mange stærke veer, må jeg da mindst være 5 cm åben. Det viser sig dog, at jeg kun er 1 cm åben og stadig har livmoderhals tilbage. ØV – det tog godt nok lidt modet fra mig. Men det er åbenbart normalt, når man får stikpiller til igangsættelse.
Kl. 5.00 prøver jordemoderen akupunktur og tens(strøm til lænden) Det virker ikke rigtigt, og jeg har stadig vestorm – veer uden pauser. Hele min krop ryster af udmattelse, og jeg har svært ved at trække vejret ordentligt. Derfor får jeg morfin. Det giver mig længere pause mellem veerne, og jeg kan hvile lidt mellem veerne. Det var en befrielse for kroppen, at får lov at restituere mellem veerne. Der var nu 3-5 min mellem veerne. Veerne gør dog stadig ondt.
Kl. 8.30 bliver jeg undersøgt. Nu er jeg 3 cm åben, og livmoderhalsen er helt udslettet. Dejligt, så er der da endelig sket noget. De tager mit vand. Min veer er tiltagende, og jeg begynder at få meget hyppige og kraftige veer igen. Jeg beder derfor om en epidural. Min krop er også så drænet på dette tidspunkt, at jeg kaster voldsomt op løbende.
Kl. 10.00 får jeg efter undersøgelse, lagt en epidural. Sikke en befrielse. Det var SÅ skønt og rart. Min krop får endelig en pause efter næsten 12 timers veer. Mit blodtryk falder med epiduralen, men de får det stabiliseret med væske og efedrin. Jeg er i den 7 himmel og har nu overskud og smil på læben.
Kl. 12.00 bliver jeg undersøgt, og jeg er 9 cm åben. JUHU…. De slukker epiduralen. Jeg får stille liv i benene igen og begynder at få presseveer.
Kl. 14.40 er jeg helt åben og får lov at presse med veerne. Jeg kan slet ikke lade være. Jeg presser og presser. Giver den max gas og er helt oppe at køre. Rune hepper og hepper på sidelinjen og giver mig ilt undervejs. Jeg presser bedst stående, og det bliver også min fødestilling.
Kl. 15.10 føder jeg vores lille prinsesse stående. Hun kommer med det samme op på min mave og sutter med det samme. Hun er det smukkeste lille barn, og både Rune og jeg kan slet ikke tage øjnene fra hende. Hun er bare helt fantastisk dejlig. Rune klipper neglestrengen. og jeg føder moderkagen 5 min efter.
Jeg får en svær 2. grads bristning, som kræver lidt lapning. Jeg er fuldstændig ligeglad, da de stikker og syer mig, for jeg har kun øjne for mit skønne datter.
Hun vejer 3300 g og måler 53 cm -noget mindre end skønnet. MEN HUN ER HELT PERFEKT. Fødslen er helt klart et af de største øjeblikke i mit liv. Jeg var helt høj og oppe at køre. Det var det vildeste adrenalinsus. Og min Rune var helt fantastisk undervejs!
Vores lille pige er, her 9 dage gammel, så nem og dejlig. Vi føler overskud og er HELT forelskede i hende. Jeg kan sidde i timevis og kigge på hendes skønne ansigt, indånde hendes duft og nusse hende i en uendelighed. Det er virkelig det største og smukkeste at blive mor.
