2 1/2 år og vil pludselig ikke sove om aftenen??

Åhh hvor jeg håber nogen kan fortælle mig at vi ikke er ene om dette. Min datter har siden hun var 6 måneder sovet på sit eget værelse, vi har ALTID haft det samme putte ritual, og hun har ALTID lagt sig til at sove, når vi har puttet dynen omkring hende, sagt godnat og lukket døren. For 6 dage siden begyndte hukroat kalde på vand, ligeså snart vi forlod værelset, ingen gråd eller utryghed at læse i hende. Men den tår vand blev til flere tår vand hvert 5minut i flere timer i træk, før hun givet op og sovet resten af natten. De sidste par dage, er hun begyndt at virke utryg når vi forlader værelsethegn kalder på vand hele tiden, og bliver små klynkede når vi forlader værelset. Her til aften er det helt skørt, hun kravlet ud af sengen, klamre sig til os og nu er kl 21.30 og hun blev puttet kl 19:45. 

Er der en fase i denne alder ang søvnen, eller er der nogle der har prøvet nogetlignende og kan dele nogle erfaringer ud? Det er simpelthen så hårdt, at hun ikke bare sover og vores aftner ikke kan bruges på at få slappet af. Bliver simpelthen så ked af det, og jeg kan simpelthen ikke se at hun skulle ha oplevet noget der kan ha sat spor, og hun snakker heller ikke om noget i løbet af dagen! 

Ka det være varmen der forstyrre hende? Vh stine

Jeg har ingen gode råd eller noget, vil blot give  med på vejen. For ja, det kan blive laaaaaaaange aftner når de små pus ikke vil sove.

StineW79 skriver:

Ka det være varmen der forstyrre hende? Vh stine

Det vil jeg ikke tro, for hun sover kun i ble og med dynebetræk. Og hun  plejer at være ret god til at sige hvis hun har det for varmt. Tror at det med hun beder om vand, er fordi det ved hun vi reagere på, da hun altid har kaldt 1-2 gange mellem kl 1930-06 og bedt om en tår vand, og så er vi jo kommet og givet hende det... 

rikkeregnbue skriver:

Jeg har ingen gode råd eller noget, vil blot give  med på vejen. For ja, det kan blive laaaaaaaange aftner når de små pus ikke vil sove.

TAK hvor er du sød, det har jeg godt nok brug for. Det endteselvfølgelig også med at kæresten og jeg blev "uvenner" fordi jeg synes han tackler det meget anderledes end mig, og selvfølgelig ligesom hun var begyndt at tie stille, kunne vi høre hun lå og slog benene ned i sengen, og i stedet for han går der ind stille og roligt og siger, læg benene ned og læg dig til at sove, går han ind og siger "nu er det altså nok, nu er det sovetid" og så brød helvede løs igen og hun ville kun ha mig!!! Nu har jeg taget hrnde med i min seng, som hun ellers aldrig sover i, men nu ligger hun her ved siden af, og sover næsten!!! <3

Min datter er 26 mdr og jeg synes vi oplever det meget on/off. Når hun er decideret klynke-agtig, så lytter jeg og sidder inde hos hende, men er hun bare i snakke/hyggehumør, plejer jeg at sige noget i retning af: du er vist ikke helt klar til at blive puttet, jeg går ud i køkkenet og rydder op - den godtaget hun som regel og så kan jeg gå. Så kalder hun som regel nogle gange (eller 400;-)) og ind imellem må jeg blive derinde og andre gange falder hun selv i søvn. Det er et meget omdiskuteret emne herhjemme, for vi har en 2'er på vej og jeg giiiiider ikke skulle bruge hele aftener på at putte når vi har en baby der også skal have opmærksomhed, men på den anden side er man jo også nødt til at lytte til, hvad deres behov er. Og lige nu lyder det i mine ærer til at din datter bare har et øget tryghedsbehov. Det skal nok gå over igen, det er jeg sikker på:-)

Anonym skriver:

TAK hvor er du sød, det har jeg godt nok brug for. Det endteselvfølgelig også med at kæresten og jeg blev "uvenner" fordi jeg synes han tackler det meget anderledes end mig, og selvfølgelig ligesom hun var begyndt at tie stille, kunne vi høre hun lå og slog benene ned i sengen, og i stedet for han går der ind stille og roligt og siger, læg benene ned og læg dig til at sove, går han ind og siger "nu er det altså nok, nu er det sovetid" og så brød helvede løs igen og hun ville kun ha mig!!! Nu har jeg taget hrnde med i min seng, som hun ellers aldrig sover i, men nu ligger hun her ved siden af, og sover næsten!!! <3

Så har hun jo fået sin vilje opmærksomhed og ind og putte hos mor. 

Jeg synes i som forældre, skal blive enige om, hvordan i gøre tingene. For der er virkelig ingen grund til at i flipper skrot på hinanden og taber kampen begge to, for så ikke nok med at pigebarnet får sin vilje, splitter i jer også som par og det kan børn mærke. Det er muligvis varmen eller måske en der har fortalt hende en historie, måske hun har hørt om et eller andet som gøre hende trist ved at sove. Måske prøv og snakke med hende om, hvad der gøre, at hun pludselig ikke vil sove om aften?