Hej Mor5
Har desværre først set dit indlæg nu, men vil lige gøre dig opmærksom på, at der ligger en ret god legestue i Karslunde (ikke så langt fra Tåstrup hvis du har køremulighed). Det er i Karlslunde Strandkirke.
Der kommer mange hjemmegående, nogle fra Køge, Ølsemagle, Klippinge og øvrig omegn.
Hvis du er frisk på transport-turen, så er legestuen hver tirsdag kl. 9.30 til 11.30. Der er lidt kaffe til de voksne, frugt og vand til børnene, og så er der rytmik og leg. Det er kirken som står for legestuen.
Jeg går der selv, med min søn på 1½ og pige på 2½, der kommer alle aldre af børn, helt fra 4 måneder op til 4-5 år. Det varierer fra gang til gang mht. børnenes alder alt efter hvem som dukker op.
Kom endelig hvis du har lyst. Det er super hyggeligt. Det er også superrart at møde andre, som går hjemme med deres børn. Det har man helt sikkert brug for.
Tjek også www.hjemmeunger.dk - det er en inspirationsportal for hjemmegående mødre....her kan du måske være heldig at finde legekammerater i dit nærområde.
Anmeld