Kaya's hurtige vej til verden.
Det hele startede da jeg var til jordemoder d. 24 april. Mit blodtryk var sky højt og det blev ikke bedre selvom hun
skiftede måler. Da det var taget satte vi os for at snakke om igangsættelse (jeg var 40+1). Hvis jeg ikke var gået i
af mig selv inden ville jeg blive sat i gang d. 1 maj. Dejligt tænkte jeg! Endelig kunne vi se en ende på det :-)
Vi skulle møde på sygehuset d. 26 april for at snakke med en nakoselæge omkring epi-blokaden. Den skulle jeg have lagt
inden igangsættelse pga. mit høje BMI - hvis det endte i kejsersnit. Og derudover bestilte min jordemoder tid til tjek
af mit blodtryk fordi det havde været så højt.
Da vi ankommer bliver vi sendt op til narkoselægen som stille og rolig forklarer fordele og risici ved et sådan indgreb.
Derudover undersøger hun min ryg og den var: Anatomisk perfekt til en epi. Sådan - endelig noget der er gået som det skulle :-)
Derefter kommer vi ned i venteværelset hvor vi sidder i en EVIGHED og venter. Da der endelig komme en og henter os bliver
vi ført ned i et rum hvor der står 3 senge med hver deres måler. Jeg kommer op i sengen op får kørt en kurve og målt mit
blodtryk - igen, alt for højt. Jeg ligger lidt og de vælger at køre endnu en kurve da lille pigens hjerte også er en smule
for højt. Pludselig kommer der en læge ind og siger at de har vurderet at jeg skal sættes i gang med det samme og at jeg vil
blive indlagt nu. WHAT!!! Det kan jeg ikke jeg har aftaler, og vi skal til konfirmation på søndag! NO WAY!!! Men sådan bliver
det altså. Vi bliver indlagt men fordi der er 3 tvillingefødsler og 2 "almindelige" bliver min igangsættelse udskudt til dagen
efter - jeg skal dog blive på sygehuset natten over.
D. 27 april kl. 08.15: Vi ankommer til fødestue nr. 5 og bliver mødt af en jordemoderstuderende og en jordemoder - rigtig flinke
piger. Jeg får kørt en kurve og målt blodtryk - stadig for højt. Derefter snakker vi lidt og jeg bliver tilbudt klyx - takker
med det samme ja: Jeg skal sgu ikke risikerer noget :-) Kommer i et meget sexet par netunderbukser og en skjorte og op i seng igen.
Så går tiden ellers langsomt - min sag bliver endnu engang vurderet pga. mit høje blodtryk og lillepigens hjerterytme. De begynder
at snakke om akut kejsersnit, men ændre heldigvis mening igen.
Kl. 09.30: Kommer der en narkoselæge og lægger epi-blokaden - Jeg ved ikke helt om min smertetærskel er meget høj men mærkede IKKE
en dyt. Hverken af bedøvelsen eller den 12 cm. lange nål der kom ind i min ryg :-)
Kl. 10.15: Jordemoderen forsøger at tage vandet, men der kommer stor set intet og det sætter ikke gang i noget som helst.Efter at
have fået grønt lys af lægen sættes der gang i ve-droppen og derefter begynder der at ske nogen :-)
Kl. 12.15: Får jeg den første ve som jeg kan mærke - og dog. pga. epien føles det bare som murren hver gang der kommer en ve. Det
gør hverken ondt eller er ubehageligt.
Kl. 15.00: Er der vagtskifte. Der kommer en jordemoder ind ved navn Janne. Hun er ganske stille og siger ikke så meget. Hun undersøger
mig, og jeg er 6 cm åben men lillepigen står skævt. Stadig ingen smerter.
Kl. 16.15: Smerterne bliver værre og bider godt. Jeg får besked på at komme op af sengen og rotere med bækkenet så lillepigen kan komme
ned på plads.
Kl. 18.15: bliver undersøgt igen og er 8 cm. Smerterne er virkelig intense og jeg skal koncentrere mig meget om dem. Får desuden tømt
min blære af jordemoderen da jeg ikke selv kom overkomme at gå på toilettet.Derefter kommer jeg igen op at stå for at få hende rokket
den rigtige ved ned i bækkenet.
Kl. 18.30: Får jeg pludselig pressetræng - men jeg må ikke presse med. Jeg skal gispe mig igennem da de endnu ikke er rigtige presseveer.
Kl. 18.50: Pludselig er pressetrangen meget mere intens og jeg kan ikke lade være med at presse. Jordemoderen springer op at beder mig
omgående komme op i sengen. Lillepigen er faldet rigtigt ned og "chokket" har gjort at hendes hjertelyd har taget et alvorligt dyk. Så jeg
bliver opfordret til at presse aktivt med ved næste ve.
Kl.19.08: Bliver der født den mest perfekte lille pige til verden. Hun kom på 5 presseveer med sådan en kraft at jordemoderen næsten ikke
nåede at gribe hende. Hun var helt igennem perfekt. 54 cm og 4280 g. En dejlig basse med runde kinder.
Fødslen var det man kalder en drømmefødsel og jeg gjore det gerne igen.
Til sidst et par billeder af vidunderet :-)
