Fra Avisen.dkAmerikanske børn lider af computerspilsafhængighed.
De fleste forældre har oplevet, hvor svært det er at få deres børn til at slukke for deres PlayStation2 eller Xbox.
Sådan er virkeligheden også i USA, hvor næsten hvert 10. barn er afhængigt af at spille computerspil. Det viser en undersøgelse fra Iowa State University.
Undersøgelsen sammenligner afhængigheden af de underholdende spil med ludomani. Trangen til at sidde bag skærmen er nemlig så stærk, at den får børnene til at lyve og droppe de huslige pligter.
De amerikanske drengebørn bruger omkring 16 timer om ugen på at spille, mens pigerne bruger omkring ni timer foran computerskærmen.
Forskerne bag undersøgelsen beskriver 8,5 procent af børnene fra undersøgelsen som afhængige af computerspillene.
Anmeld