Jeg har en pige som siden fødslen har spist for lidt og er faldet 3 kurver indtil dags dato. Hun er 13 mdr og vejer knap 8,2 kg. Lægerne er ikke bekymrede men siger vi skal blive ved med at berige hendes mad, hvilket vi har gjort siden hun startede på skemad. Hun spiser bare så lidt, så der sker ikke en fis. Hun har ikke ville have mme siden hun blev 7 mdr og jeg måtte stoppe med at amme da hun var 3 mdr efter 5 ugers skrig og skrål ved hvert måltid og en for lille vægtstigning, som desværre ikke blev bedre af at vi gik på flasken.
Pt ser hendes døgnrytme og kostplan sådan ud:
Vågner 0600
0630 Morgenmad - havregrød lavet på sødmælk med æblemos og smør i. Spiser ofte kun 5-6 teskeer af det. Bydes sødmælk i kop, men drikker max 20 ml. Får hende nogle gange til at spise lidt mere, hvis jeg putter lidt jordbær yoghurt på hendes havregrød, så ialt spiser hun vel hvad der svarer til 1/2 dl.
0800 formiddagsmad i dagplejen (eller hjemme) - brød m smør og frugt til efterfuldt af flødeyoghurt med rester af havregrød i. Svinger meget hvad hun spiser her, men alt ml 1/2 - 1 dl. Oftest 1/2 og 2-3 hapser m brød og lidt frugt.
Lur 9-1030
1100 Frokost - rugbrød m smør og leverpostej, typisk max en kvart skive, en båd avokado og måske lidt ost. Suppleres med skemad da vi stadig ikke synes hun spiser nok selv. Mælk i kop til, men drikker meget lidt.
Lur 13-1430
1500 Eftermiddagsmad - brød m smør og frugt i dagplejen suppleret med yoghurt m grødpulver i eller havregrød i. Evt en halv frugtstang og ostehaps, men igen svinger det hvor meget hun spiser. Vand eller sødmælk til.
1730 Aftensmad - Det vi får i stykker altid med sovs eller olie på, får kød og kartofler/pasta først, ellers vil hun kun spise grønsagerne, så dem bydes hun bagefter. Suppleres med skemad hvis hun ikke spiser så meget, hvilket hun aldrig gør og bydes proteinis vi har fået fra hospitalet til dessert. Her svinger det meget hvad hun spiser, men oftest er det dagens bedste måltid, hvor morgenmaden er elendig. Dog har hun de sidste par uger næsten intet spist pga forkølelse og havde derfor kun taget 90 g på på 4 uger 
1845 Flaske m sødmælk 120 ml og 40 ml fløde til at sove på, idet hun ikke vil have mme.
Puttes kl 19 og sover til næste morgen
Hun er super aktiv, så hun forbrænder en del. Jeg prøver at lave tykke pandekager og byde hende alt muligt lækkert, men det siger hende bare ingenting. Stod det til hende levede hun af vand og grønsager :/ Kunne virkelig godt bruge nogle råd fra andre der har småtspisende børn, hvis nogen har god erfaring med en eller anden metode. Afledning virker i sjældne tilfælde her, og hun vil hellere lege end have mad. Har aldrig spist hvad der svarer til 1 dl skemad 
På forhånd tak
Maria