Så blev der tid og ro til at fortælle lidt om lillebrors fødsel i onsdags (39+5).
Jeg havde en lang og meget smertefuld fødsel bag mig med den første, så havde virkelig gruet mig til fødslen denne gang. Jeg havde slet ikke nogen forventninger til noget som helst udover, at der forhåbentlig ville komme et barn ud til sidst. Men, heldigvis kan man blive overrasket og denne gang blev helt anderledes og en virkelig fantastisk og livsbekræftende oplevelse.
Fødslen startede med veer onsdag 9. maj ved 18-tiden, og nej, det er ikke sandt at man ikke er i tvivl om det er veer, når først de er i gang. Jeg har haft rigtig mange plukveer i denne graviditet, som gradvist er taget til i styrke de sidste mange uger, men de er jo altid gået i sig selv igen, så det forventede jeg også næsten at de ville gøre de første par timer. Vi var lige kommet hjem fra en eftermiddagstur på legeplads med den kommende storesøster, og jeg lavede aftensmad mens jeg spekulerede på om det mon var nu, og sendte en forsigtig sms til min veninde, der skulle passe storesøster, om at der måske var noget i gære, men at det sagtens kunne gå i sig selv igen.
I starten skottede jeg bare lidt til uret engang imellem, men mens vi spiste begyndte jeg at tage tid, og blev ret overrasket over at veerne faktisk var helt regelmæssige med fire minutter imellem og varede ca et minut. Jeg nølede stadig med at tro at det var alvor, men manden syntes både vi skulle ringe til fødegangen og få arrangeret børnepasning, så det gjorde vi, mens jeg stod i baggrunden og sagde, at det holder sikkert op igen lige om lidt. Imens ringede jeg til min mor for at afblæse en telefonaftale senere på aftenen, men mente stadig at det nok ikke var alvor, når jeg kunne føre en samtale imens. Heldigvis tog de andre situationen lidt mere seriøst end jeg havde gjort, for omkring kl 20 skiftede veerne fra at komme hvert fjerde minut til at komme hvert andet minut og gøre noget mere ondt. Vores børnepasning nåede kun lige ind ad døren, før hun og manden bestemte at jeg vist hellere måtte komme afsted til sygehuset, så hun startede med at køre mig de få minutter derover før hun tog hjem og overtog Johanna til overnatning.
Jeg ankom fødegangen ca kl 20.30 og nu havde jeg "endelig" fået så ondt at jeg ikke kunne samle mig om noget under veerne og pauserne imellem var så korte at jeg ikke kunne nå noget. Jeg havde fået et skema, der skulle fyldes ud, men kunne ikke overskue at udfylde andet end mit navn. Jeg kom direkte på en fødestue og var seks cm åben, da jeg blev checket.Jeg snakkede lidt med jordmoderen om min forrige fødsel og fortalte hende, at jeg håbede på at få lidt mere hjælp til vejrtrækningen denne gang, og jeg jeg håbede jeg kunne undgå panikken fra sidst, men at jeg ellers ikke havde nogen specielle forventninger. Hun var rigtig sød og hyggelig og fik hjulpet mig godt i gang med de dybe vejrtrækninger, og opfordrede mig til at komme op og stå under veerne.
Manden kom efter en halv times tid, da han havde afleveret vores datter, og den næste halvanden time gik med at jeg stod ved fodenden af sengen og arbejdede med veerne, og stort set var inde i mig selv hele tiden. Det var en helt anden oplevelse end første gang, fordi jeg virkelig følte jeg havde kontrol over min krop og at veerne var noget der kunne overkommes.
Klokken 22 blev jeg checket igen og var næsten helt åben, og jeg kom i badekar. Under min første fødsel havde jeg også været i badekar i en periode, men kunne slet ikke finde ud af at slappe af i vandet, og syntes bare det var frygtelig ubehageligt. Denne gang fungerede det perfekt. Det tog virkelig meget af smerten, og jeg kunne slappe helt af og følte næsten jeg sov mellem veerne. Helt underlig og næsten uvirkelig fornemmelse. Veerne blev dog også lidt svagere, da jeg kom i vandet, så det tog lidt tid før hovedet var helt på plads. Kl ca 23:15 gik vandet og presseveerne kom med det samme. Tre-fire presseveer, så var hovedet ude, og kl 23:32 var vores søn født. Jeg fik ham op på maven med det samme og manden klippede navlestrengen.
Lillebror var 50 cm og vejede 3825 g. Han har spist som en verdensmester lige siden han blev født, så han vejer sikkert mere nu. Takket være det norske sundhedsvæsen havde vi to overnatninger på patienthotel efter fødslen, selvom det var anden gang, og vi har nydt at have lidt fred og ro til at komme lidt til hægterne igen. Vi kom hjem i lørdags og nyder nu bare at være blevet en familie på fire 
. Navnet er stadig til debat, så indtil videre hedder han lillebror eller baby. Det kan han nok ikke blive ved med 
.
