Ressourcestærk??? Hvad er det???

Kære alle I skønne cyber-intelligente menneskebørn og voksne

I går hørte jeg en radioudsendelse om hvor dårligt vores børn og unge har det. Og dét på trods af at danskerne er udråbt til at være verdens lykkeligste folkefærd. Det går jo godt i Danmark, eller gør det??? Jo økonomien er god og ja arbejdsløsheden er lav og JA FOR FANDEN vi har da snart så mange materielle goder at vi er ved at blive kvalt i dem.
MEN ER DET LYKKEN?

I går havde de især "velfungerende", "ressourcestærke" børn og unge på dagsordenen. Altså børn og unge fra "velfungerende" hjem. Dvs. hjem hvor tingene fungerer, mor og far har jobs, økonomien er god og der mangler ikke noget. Alligevel har disse børn og unge ondt i sjælen. Aldrig er så mange børn og unge blevet indlagt på hospitalerne som i øjeblikket, med stress. Aldrig har så mange unge gjort skade på sig selv, ved at skære i sig selv.
Jeg hørte for nogle måneder siden også i radioen en 14-årig pige fortælle, hvordan hun var begyndt at skære i sig selv. Hun gjorde det fordi hun følte sig tom indeni, hun følte ikke der rigtig var nogen, der interesserede sig for, hvem hun var helt indeni. Denne følelsesmæssige tomhed gjorde så ondt, at hun begyndte at snitte i sig selv, for at mærke sig selv og fordi hun bedre kunne forholde sig til en fysisk smerte. Til at starte med gjorde hun det kun en enkelt gang om dagen. I løbet af kort tid accelerede det, og til sidst måtte hun forlade næsten hver eneste time i skolen for at gå ud på toilettet og skære lidt i sig selv. Hun kunne naturligvis aldrig gå i bad sammen med nogen efter gymnastik.

Jeg har tænkt en del over disse udsendelser. I det hele taget tænker jeg tit på, hvad "ressourcestyrke" er. For mig er det ikke mange penge, gode jobs, den rigtige adresse, krokodiller på tøjet, hvidpolerede smil og silikonepatter bare fordi man har råd til at få dem ;) Håber I forstår hvad jeg mener.

Jeg tror rigtig mange karrierepar glemmer at det ikke er fine ferier, dyrt tøj og alt for mange og store gaver til børnene, der er lykken. Det er disse karrierepar der har været nødt til at opfinde begrebet "kvalitetstid", pga. evig dårlig samvittighed over ikke at være der nok for deres børn. Jeg er sikker på, børn vil have kvantitetstid, hvis man spørger dem. Men bliver de spurgt? Eller bliver de spurgt tit nok? Jeg er bange for at nogle rigtige vigtige værdier som nærhed og tryghed går tabt i vores samfund, som det er i dag.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre andres syn på sagen.

Knus Tina

Hej Tina og jer andre dejlige kvinder:)

Ja, hvad er ressource-stærk? Der er vel ingen tvivl om hvad den almene forståelse af ordet indebærer. Men, det ville da være federe hvis ordet ressource-stærk istedet handlede om overskud og tid til kærlighed og omsorg for andre.

Men hvor bor så de ressourcestærke, hvis man tillægger ordet de værdier, jeg lige har opremset?
Bor de i 2960 Rungsted Kyst, eller bor de i en lille gennemsnitlig by på landet? Er forældrene højt eller lavt uddannede? Hvis du spørger mig, så tror jeg at de ressourcestæke lever spredt ud over hele landet. Ja, der vil da være en del flere karriere-kanoner bosat i Whiskey-bæltet, som måske ikke ser eller interesserer sig for deres børn. Men der bor også mange oversete børn i Vollsmose, hvis forældrer højst sandsynligt ikke er karrierefikserede. Et eller andet sted tror jeg, at problemet med oversete og ulykkelige børn huserer i alle samfundslag, måske med tendens til ophobning i hver ende.

Men du har helt ret. Vi er i dagens samfund meget opsat på de materialistiske goder og børn og unge lever konstant uder pres for at hamle op med sidemanden. Mine søsters børn fra skanderborg (de er 8, 10 og 14år) er så fokuserede på at få mærketøj, at de ikke bryder sig om at gå til gymnastik, hvis der ikke står Bjørn Borg på undertøjet. Det er helt vildt. Jeg var ved at kløjs i kaffen, da jeg hørte det.

Er status, at have den rigtige bil, den fine adresse og dyrt tøj på ryggen? Faktisk tror jeg ikke, at det er status for de fleste. Jeg oplever egentlig, at det som folk idag synes er status, det er at have overskud. At kunne få 3 børn, have job, og stadig have tid til at bage boller om eftermiddagen. At hjemmet er ryddet og der står lækre og spændende retter på middagsbordet. Og så er der også lige tid til at være sexgudinde for manden om aftenen.
Den holdning har jeg specielt fået efter jeg er blevet debattør på disse forums. Jeg sidder jævnligt og tager hatten af for jer andre, når jeg læser om jeres hverdag og tænker lidt "uha, jeg må gøre det ligeså godt". Men for pokker, hvis ikke det er stressende, hvad er så?

Selv ser jeg det at være mor, som min vigtigste karriere. Og når jeg en dag er færdig som læge, vil jeg forsøge at finde mig et speciale, hvor vagtbelastingen ikke er så stor. Det har jo lidt udsigter, men jeg skal nok nå dertil en dag.

KH Netapige -i øjeblikket med ALT for meget tid

For mig er begrebet "resourcestærk" bare endnu en kasse nogen kan puttes ind og andre ikke kan. Jeg ligger ikke vågen om natten over om jeg er i den eller ej.

Har det ikke alle dage været sådan at nogen var glade bare det gik godt i egen baghave og andre der formåede at se ud over egne grænser og alligevel overveje om det nu også går helt så godt.

Neta: Læste den anden dag, at en af de nye trends næste år, skulle blive gamle danske kogeretter - og mange restauranter er gået i forvejen med dette. det begrundede de kloge med, at vi netop vil signalere tilbage til traditionerne og overskud af tid.
Jeg elsker at lave kogeretter helt fra bunden, NÅR jeg har tid :)
Men gad vide, hvor mange, der bliver endnu mere stresset fordi nu dikterer modebladene, at vi skal stå i køkkenet langt flere timer om ugen, end vi er vant til ;)

Hvem der så er resourcestærke?? Tja, jeg vil sq heller vokse op med en smal økonomi og med god, solid, stabil og kærlig opvækst, end et liv med materielle goder og med nogle knaldhætter til forældre - hvis jeg nu skal skære det groft op *S*

Knus
Rikke

Hej Tina og alle I andre, der har et ord med i debatten... :D Jeg underviser tre 1. klasser og to 8. klasser , - børn i alderen 6-8 år og 13-15 år. De har alt, - kan få alt. Hvis de ellers får lov! En ressource er ... et forråd af [f]ting, materialer, kræfter, evner, penge eller lignende[/f], som er til rådighed, og som kan sættes ind eller tages i anvendelse efter behov. En ressource-stærk familie kan være familien med udsigten over fjorden, havemanden, rengøringshjælpen og den nyopførte knaldhytte til mange millioner. En ressource-stærk familie kan være familien med den jævnt kedelige gul-murstens-parcel på kotelet-grunden med rod på spisebordet. Ja, det kan være så mange - så ingen kasser :) Vi har dem alle - både på min arbejdsplads såvel som på vores lokale (og min søns kommende) skole. I min verden hænger ordet ikke nødvendigvis sammen med social status, som bliver nævnt flere gange her, - dog ses det indimellem at disse to ting til dels har indflydelse på hinanden. En ressource-stærk familie har familielivet som højeste prioritet. En ressource-stærk familie viser omsorg gennem indlevelse og engagement - og nærvær! Den ressourcestærke familie kan og tør sige til og [f]fra [/f] (...hvad der måske er vigtigst idag;)). Det være sig [f]både[/f] med materielle goder [f]og[/f] med kærlighed, tid og omsorg. Jeg har generelt fantastiske forældre, der hjælper til, støtter op og samarbejder med os og hinanden, - uanset hvad der måtte komme ind på kontoen den sidste i måneden. Nogle har 7 build-a-bears, - andre har en fin bamse med dukketøj. Jeg oplever hver dag, hvordan det er så helt enormt svært for børn og unge blot at få lov til at være sig selv og ikke at være tvunget til følge mode-billedet og tidens trend. Vi lærer børnene - i samarbejde med forældrene - at være glade ved sig selv, hinanden og fællesskabet. Forældrene [f]vil[/f] det og [f]gør[/f] det med de forskellige ressourcer, det måtte have, - for børnenes skyld. Kald gerne mig og mine kolleger idealister, men vi gør et helhjertet forsøg på at lykkes i vores arbejde. Og der er da heldigvis også langt imellem dem, der oplever at have ondt i livet og følelsesmæssige problemer. Fordi forældrene er der, og fordi de tør at være forældre - det gør dem stærke - uanset baggrund. Det er (gudskelov) det, jeg oplever og altså det, som min definition går på. Det var vist alt fra mig :) Ha' det godt piger... Knus C.