Amandas-mor skriver:
Jeg ved ikke helt om jeg har lagt den her tråd rigtigt, men det kommer alligevel tættest på her syntes jeg.
Vi har nu valgt i vores lille familie at jeg skal gå hjemme med Amanda (på 16 mdr.). Dog skal hun stadig i dp 2 formiddage i ugen (3 timer hver gang) fordi det er godt for hende at være sammen med de andre børn og fordi jeg på et tidspunkt skal i arbejdsprøvning og så skal hun alligevel være i dp de to formiddage så det er godt at hun ikke har glemt det helt.
Men altså på nær de to formiddage skal hun være hjemme ved mig fuld tid. Jeg er selv så lykkelig over valget og over at det endelig er muligt og jeg er slet ikke i tvivl om at det er det rigtige for Amanda.
Men det er kontroversielt, for søren da nogle hug man kan få for det. Både bekendte, dp-pædagog og familie har meget forskellige meninger om den sag. Det har faktisk været lidt hårdt at få de hug for det som man får a la "det er synd for barnet" osv 
Heldigvis har vi også andre som støtter os i det.
Jeg ved ikke lige helt hvad jeg vil med det her indlæg andet end at komme ud med min glæde. Lige siden Amanda kom i dp har det pint og plaget mig at jeg skulle sende hende afsted hver dag. Jeg er blevet ved med at have det dårligt over det og har aldrig vænnet mig til det. Jeg har altid kunnet se i weekender og ferier at hun trivedes bedre hjemme osv. Det er så stor en glæde at jeg endelig kan give hende det som jeg ser som optimalt for hende. Manden er også så glad for det for som han siger, så vil han meget hellere at hun er hjemme hos mig 
Hej. Dejligt for dig at du lever din drøm ud. Jeg er selv hjemmegående, har 2 store i skole og en på 1 1/2 i vuggestuen. Jeg føler mig virkelig heldig, at vi har råd til det. Der er jo et helt andet overskud, da jeg laver alle de ting andre mødre og fædre laver når de kommer hjem, om dagen.
Jeg undrer mig altid (lidt ironisk
) når jeg første gang møder folk, der efter jeg fortæller om mit/vores valg, har brug for at sige" aj, det gad jeg ikke!" i starten synes jeg også jeg hele tiden skulle retfærdiggøre mig selv, men som vi har talt om bunder det jo nok i misundelse, fordi de jo nok heller ik har råd! Synes bare det er utroligt, at folk synes de ligesom har ret til at udtrykke sig negativt om mit liv?!! Jeg siger jo fx ik til dem, sikke et lortejob DU har, det GAD jeg bare ikke, vel. Det er ligesom normen, at man kritiserer ikke andres jobs. Men jeg har lært at være forberedt, og så håber jeg jeg maner mig op til at sige det næste gang "sjovt at nogle folk tror det skulle interessere mig, om de gad mit liv eller ej". generelt ligger det bare ikke til mig at være dømmende overfor andre folk. Man skal gøre det man har lyst til i sit hjerte, så tror jeg aldrig det går helt galt! 
