Der er godt nok delte meninger om, hvad man må og ikke må!
Jeg fødte ved AKS 19 dage over tid første gang pga. forkert hovedstilling - han ville aldrig være kommet rigtigt ned i fødselskanalen.
Anden gang fødte jeg 15 dage over tid. Veerne gik i gang mandag morgen og jeg fødte tirsdag formiddag efter en meget hård og lang fødsel. Jeg skulle have været sat i gang onsdag (altså dagen efter jeg fødte). Det er næsten 8 år siden, men jeg mener, det var med piller, jeg skulle have været sat i gang!
Jeg fik ingen smertelindring, men jeg husker ikke, om jeg fik vedrop...
Tiderne var også anderledes den gang - I dag ville man jo f.eks. aldrig få lov til at gå så lang tid over, som jeg gjorde...
Da jeg fødte sidste år, var det meningen, at jeg skulle have været indlagt for at få lagt et ballonkateder op, da jeg var gået 14 dage over (netop fordi man ikke må blive sat i gang med piller, da de kan give for stærke veer, som ikke er godt i forhold til risikoen for, at det gamle ar springer op)...men jeg var så heldig, at jeg i dagene og specielt natten op til 42+0 havde haft en del modningsveer, så jeg var lige nøjagtig så åben, at jeg slap for ballonkatederet, og hun kunne tage vandet i stedet.
Jeg havde dog stadig uregelmæssige veer, efter hun havde taget vandet, så jeg fik vedrop to timer, efter vandet var taget, for at sætte fut i det. En time efter vedroppet var lagt, fik jeg en epidural, og hun kørte max på med vedroppet. 7 timer efter hun havde taget vandet, fødte jeg Ida nærmest smertefrit! Hurra for epi!


De to første gange fødte jeg i Aalborg og tredje gang i Viborg.
Som du kan læse, var der ikke noget med, at jeg ikke måtte få epidural, vedrop osv. pga. mit tidligere kejsersnit. Det eneste jeg ikke måtte, var at komme i vand, fordi man skal ligge med CTG på maven konstant, fordi de måler veerne og åbenbart også der kan holde øje med, at arret ikke springer op. Hvordan de måler det, aner jeg ikke.
Jeg er spændt på, hvordan min næste fødsel til oktober bliver, for jeg har efterhånden prøvet lidt af hvert!