CAWI skriver:
Hej piger!
Så blev der lidt tid til at komme på computeren igen 
Så vil da lige fortælle hvordan hele fødslen gik.
Onsdag d.25 blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle gulvet lige vaskes en sidste gang inden baby kom. Det er jo nok ik noget man lige får tid til lige som det første. Så jeg vaskede da lige ca 100 m2 planke gulv. Var godt nok også træt, og som altid håbede jeg det ville sætte gang i noget 
Kl 22 sagde jeg til Morten at jeg ville gå i seng, var godt nok træt. Han ville dog lige se en film færdig først.
Jeg gik på toilettet og så at noget af slimproppen var gået. Ja ja tænkte jeg. Man høre jo så tit, at den går lang tid før der egentlig sker noget.
Morten kom så i seng kl 23, og der var jeg begyndt at få lidt mens smerter, men ik noget jeg regnede for noget. Kl 24 synes jeg godt nok det nev NOGET mere. Så jeg skrev til min mor og spurgte om det var sådan det føltes, når det var ved at gå i gang. Det sagde hun så at det var, men at det også kunne være fordi jeg havde knoklet sådan med gulvvasken. Jeg lovede så at skrive hvis det blev værre.
Jeg valgte at gå ind og lægge mig på sofaen, da jeg syntes Morten skulle have så meget søvn som muligt. Man ved jo aldrig hvor lang tid det kommer til at tage.
K. 01 ringede jeg så første gang til FG for lige at høre hvordan jeg skulle forholde mig. JM sagde at jeg jo højest ssandsynligt ikke var så langt i forløbet, så hun rådede mig til at se om jeg kunne slappe lidt af og evt sove, så jeg havde lidt mere energi til senere. Men jeg skulle bare ringe igen, lige så snart jeg havde brug for det.
Kl 01.45 måtte jeg kalde Morten op, og fik ham til at finde tasker og tøj frem til mig.
Kl 02.30 ringede han så til FG og hun hjalp mig til at få styr på vejr trækningen, og rådede mig til at tage et bad. Hun mente stadig ikke jeg var ret langt henne i forløbet, men vi var velkomne til at komme ind så jeg kunne blive tjekket.
Kl 03.15 vælger vi så at køre til sygehuset, og lander derinde ca kl 04, hvor jeg fik kørt en CTG og blev undersøgt. Alt så fint ud, var dog kun 2-3 cm åben 
Vi havde derefter tre valg.
1: Køre hjem uden smertelindring.
2: Køre hjem efter at ha fået en tre forskellige smertestillende piller.
3: At få lidt morfin, blive på sygehuset, og håbe på at kunne sove lidt.
Vi valgte det sidste, da vi for det første ikke havde lyst til at køre frem og tilbage hele tiden, og for det andet ville vi være mere trykke ved at vide, der hele tiden var nogen vi kunne kalde på.
Så kl 5 får jeg morfin, som hjalp mig til at slappe godt af mellem veerne.
Kl 07.30 kommer der så en ny JM ind med en medicin studerende. De lytter til babys hjertelyd og hører ellers hvordan jeg har det.
Derefter vil de gerne havé jeg får ligt at spise, men jeg er stadig så omtåget af morfinen, at jeg bare har lyst til at ligge og slappe af, så jeg blev først færdig med at spise ca 09.30.
Kl 10.30 bliver jeg så undersøgt igen, og JM siger (hun virkede meget overrasket) at jeg var fuldt åben nu. Jeg blev derfor flyttet over i fødsels sengen (havde fået en blød at ligge i om natten, så der var Morten henvist til den hårde fødsels seng)
Jeg begynder så småt at måtte give efter får veerne, så barnet kan komme længere og længere ned. Prøver diverse stillinger, men det eneste jeg følte behageligt, var at ligge på siden. Tisse kunne jeg heller ikke længere selv, så JM blev nød til at tømme blæreren for mig.
Ca kl 13 begynder jeg at måtte presse ordentligt til under veerne, og jeg får nu sat CTGén på igen. Efter 20 min finder de så ud af at den har målt forkert, og en anden JM blev tilkaldt for at tjekke op.
En halv time senere var det så denne JM der tog over, da den anden skulle have en efterfødsels samtale.
Fordi babys hjertelyd dykkede lidt under mine veer, og havde gjort det fire gange i træk, så skulle de sige det videre op i systemet. Så lidt i kl 14 kom den første vagt til stuen, som så tilkaldte den næste (en rigtig sød ældre mandlig læge)
Da mine veer begyndte at svinge mere og mere tidsmæssigt, skulle det efterhånden til at gå lidt stærkt. Og vedrop havde jeg selvfølgelig ikke nået at få. (sagde jeg kun ville have det, hvis det var strengt nødvendigt)
Den mandlige læge siger derfor, at nu gad han ikke det der jordemoder pjat, med at jeg lå på siden, så han lagde mig om på ryggen, og bygyndte at presse på min mave for at fremprovokere nogle veer, og hjælpe til med at presse barnet ud.
Kl 14.15 dykker hjertelyden yderligere, og der bliver derfor tilkaldt diverse personer, som står klar da jeg føder vores søn kl 14.22.
På det tidspunkt var der mellem 10-12 personer på stuen.
Vores søn var meget blå, og blev derfor hurtig afnavlet (så det nåede farmand ikke at prøve) derefter tog de ham over på bordet for at tørre ham, og han skreg med det samme.
På trods af alle de personer til sidst, og tre forskellige JM, så var det en super dejlig fødsel. Vores søn er sund og rask, og skulle hverken suges eller noget.
Jeg havde det også fint. Skulle hverken sys eller noget, og farmand sad bare der så stolt med sin søn i armene
Vi blev på sygehuset til fredag eftermiddag, men så trængte vi også til at komme hjem i vores vante rammer igen.
Billedet er fra fredag da vi kom hjem.
Tirsdag fandt vi navnet til guldklumpen - Villads
