Veer???

Godaften søde kvinder. 

Jeg er nu egentlig bare nysgerrig omkring veer. Jeg er godt klar over at smerten ikke kan beskrives, eller forklares.

Men prøver nu alligevel lige og spørge om nogle spørgsmål, og håber i kan/gider besvare dem, da jeg har termin om nogle dage, og KONSTANT går og tænker ''er det nu det sker?'' osv..

Starter veerne altid med en VOLDSOM smerte, eller STARTER det stille og roligt med lidt smerter i lænden, eller lidt som menstruationssmerter? 

Jeg ved godt det er forskelligt fra person til person. Men lad os nu sige at man får kraftige plukveer som faktisk begynder og blive lidt smertefulde, maven bliver hård, man får lige en smerte i 1 eller 2 minutter i underlivet/lænden hvor det gør ret ondt, og man lige ømmer sig lidt, og så en halv time, til en time efter kommer det igen, og for hver time der går, bliver det en smule ''kraftigere'' KAN DET VÆRE EN START PÅ VEER?  

Sagtens  

Min slimprop gik 4.45 en mandag, dagen efter termin, spiste morgenmad uden gener ved 5-6 tiden, sendte manden afsted på arbejde halvanden time væk hver vej, begyndte med en murren i maven ved titiden, gav manden besked som tog fri og strøg hjem i en fart, selvom jeg nu ikke syntes det hastede eller gjorde ondt, det strammede bare og da han kom hjem så tog det så småt fart og det gjorde ondt i lænden men der var lang tid imellem, men lå nu stadigvæk i sengen og sagde : puuust, når de kom - lige indtil der var tre minutter imellem første gang. Vi var i sommerhus og havde en halv time til sygehuset og det var vinteren januar 2010 så det sneede og føg i et væk så vi skulle lige tænke forud... Da vi kom derind midt om natten viste det sig at jeg kun var 0.5 cm åben og jeg havde urinvejsbetændelse ell. lign. Fik lov at blive, fik morfin i ballen og fik sovet for jeg var jo igang og skulle bruge kræfterne på den rigtige fødsel  Vi blev udskrevet om formiddagen og tog hjem til sommerhuset igen og så kunne vi starte forfra både hvad angår vejret, smerter og pust fra soveværelset og vi skrev ned og talte minutteånde og straks der igen var 3 min. imellem tog vi derind - det var tirsdag aften før 22. Jeg var lidt mere åben, 3 cm ca. Så vi blev ført ind på fødestuen - igen pågrund af vejret kunne det ikke betale sig at køre derud på landet in og måske sidde fast i en sne drive - og de bed så meget de smerter at jeg ikke kunne gå, hverken mandag eller tirsdag - fødte først vores søn Elias om onsdagen 12.32.. PUUUUST !  

 

Ved ikke om det gav dig noget at arbejde med, pointen er nok bare at din krop gør hvad din krop gør og bliver du urolig så ring til din jm eller fg så hjælper de dig 

Det kan godt lade sig gøre . Er du urolig, så kontakt fødegangen ven og insister på at blive tjekket, hvis du er usikker.. Jeg blev i uge 33 indlagt pga stærke og hyppige plukveer. Blev udskrevet dagen efter. Uge 39+0 fik jeg tegnblødning ved midnat, så gik vandet og efter 30 min fik jeg begyndende menstruations smerter som virkelig tog til i styrke. Jordemoderen i røret tog mig ikke særlig alvorligt og bad mig sove og fokusere på min vejtrækning. Havde meget ondt i lænden , og under navlen. Min mave føltes meget hård, og fik utrolig meget pressetrang, altså at det føles som om du skal lave det store. Frygtede seriøst at føde på toilettet. Til sidst ringede min mand til fødegangen og sagde, at vi var på vej. Da manden og jeg ankom til sygehuset var jeg 10 cm åben, og så fødte jeg min datter. Det tog i alt fra tegnblødning til fødsel 4 1/2 time. 

Jeg havde slemme plukveer der kom og gik i 1-2 uger inden jeg fødte, hvor jeg flere gange troede nu det nu! Så en morgen vågnede jeg og havde faktisk ikke nær så ondt som nogle af de andre gange, men plukveerne var meget regelmæssige så kig i bad og en time efter var det slemt! Jeg fødte 6 timer efter jeg vågnede, med svage plukkeveer, sådan lidt mens lignende smerter
Selvom smerterne var svagere end nogle af de andre gange, havde jeg et eller andet sted godt en idé om at det var nu det skulle ske, havde det ligesom bare på fornemmelsen, også derfor jeg gik i bad