er jeg for nærtagende? Blev bare så ked af det?

var på arbejde igår og synes bare konstánt der var en kollega der var efter mig. Så skulle vi ikke gøre det mere, så var min mening forkert.

for et par dage siden fik jeg også nogle Hug på min Faglighed, selvom jeg ved at jeg har rent mel i posen! Igår fik jeg så nok, besluttede mig for enten at ville gå ud og tude, eller give hende igen af samme skuffe. Så jeg begyndte at kommentere på alt det jeg gjorde, så hun kunne rette mig hvis det var forkert. Situationerne er lidt svære at komme ind på, da jeg har med mennesker at gøre med tavshedspligt. 

Men den måde hun talte til mig på synes jeg bare ikke var iorden, specielt ikke de 2 dage vi så lige ses, selvom vi har forskellige synspunkter, er der ikke nogen grund til at gå at hakke på hinanden hvis man ikke får sin vilje mener jeg ? 

Imorges kunne jeg ikke mere da jeg mødte ind på jobbet (hun var ikke på arbejde). Men fortalte mine andre kollegaer jeg var ked af det, over hendes opførsel, og begyndte så at græde. En af mine kollegaer sagde så hun havde bemærket, hun havde været efter mig en af de andre dage, og jeg nok skulle tage en snak med hende. 

Men ærlig talt har ikke lyst til at Åbne mig for sådan En Møg K......! Hun ser nok alligevel ikke ud over sin egen næse. Og så synes jeg faktisk også det er pineligt, hvis hun ikke har opfattet det som en konflikt. 

(Jeg føler mig også som en dårlig kollega, i det jeg snakker med de andre piger om hvad jeg har oplevet, i stedet for at gå til personen selv. Men er ærligtalt meget konflikt sky. På fagsprog kan man sige hun er en "angriber" og jeg er en "flygter". Så uanset får hun det sidste ord, og har en fornemmelse af det bliver rigtig ubehageligt" 

Synes i jeg skal tage mig sammen og snakke med hende, eller skal jeg vente og se om hun bare har haft nogle møgdage, og hendes evendelige brok går over? 

Hvis det var mig, ville jeg uanset hvad snakke med den pågældende person om det... 

Anonym skriver:

var på arbejde igår og synes bare konstánt der var en kollega der var efter mig. Så skulle vi ikke gøre det mere, så var min mening forkert.

for et par dage siden fik jeg også nogle Hug på min Faglighed, selvom jeg ved at jeg har rent mel i posen! Igår fik jeg så nok, besluttede mig for enten at ville gå ud og tude, eller give hende igen af samme skuffe. Så jeg begyndte at kommentere på alt det jeg gjorde, så hun kunne rette mig hvis det var forkert. Situationerne er lidt svære at komme ind på, da jeg har med mennesker at gøre med tavshedspligt. 

Men den måde hun talte til mig på synes jeg bare ikke var iorden, specielt ikke de 2 dage vi så lige ses, selvom vi har forskellige synspunkter, er der ikke nogen grund til at gå at hakke på hinanden hvis man ikke får sin vilje mener jeg ? 

Imorges kunne jeg ikke mere da jeg mødte ind på jobbet (hun var ikke på arbejde). Men fortalte mine andre kollegaer jeg var ked af det, over hendes opførsel, og begyndte så at græde. En af mine kollegaer sagde så hun havde bemærket, hun havde været efter mig en af de andre dage, og jeg nok skulle tage en snak med hende. 

Men ærlig talt har ikke lyst til at Åbne mig for sådan En Møg K......! Hun ser nok alligevel ikke ud over sin egen næse. Og så synes jeg faktisk også det er pineligt, hvis hun ikke har opfattet det som en konflikt. 

(Jeg føler mig også som en dårlig kollega, i det jeg snakker med de andre piger om hvad jeg har oplevet, i stedet for at gå til personen selv. Men er ærligtalt meget konflikt sky. På fagsprog kan man sige hun er en "angriber" og jeg er en "flygter". Så uanset får hun det sidste ord, og har en fornemmelse af det bliver rigtig ubehageligt" 

Synes i jeg skal tage mig sammen og snakke med hende, eller skal jeg vente og se om hun bare har haft nogle møgdage, og hendes evendelige brok går over? 

Kan sagtens forstå at du bliver ked af det, når hun er efter dig hele tiden. Det er bare ikke okay . Har også selv arbejdet sammen med én som havde de underligste humør svingninger...den ene dag var hun glad, og den anden dag skulle hun lige hundse lidt rundt med én og udnytte at hun havde en højrer stilling end mig, og havde det med at sige "Kan du forstå det?" hver gang hun skulle vise mig hvordan man udførte en ny opgave

Jeg synes at du skal se om hun er sådan igen, næste gang at i er sammen. Hvis hun er, så skal du altså konfrontere hende, for det er ikke fair at hun skal være sådan

Strawberry skriver:

Kan sagtens forstå at du bliver ked af det, når hun er efter dig hele tiden. Det er bare ikke okay . Har også selv arbejdet sammen med én som havde de underligste humør svingninger...den ene dag var hun glad, og den anden dag skulle hun lige hundse lidt rundt med én og udnytte at hun havde en højrer stilling end mig, og havde det med at sige "Kan du forstå det?" hver gang hun skulle vise mig hvordan man udførte en ny opgave

Jeg synes at du skal se om hun er sådan igen, næste gang at i er sammen. Hvis hun er, så skal du altså konfrontere hende, for det er ikke fair at hun skal være sådan

Tak, nej det er bestemt ikke rart Også fordi vi har samme stilling, godt nok har hun arbejdet inde for faget i 40 år og jeg siden 2008, men alligevel synes jeg sku ikke hun kan være bekendt at være på den måde. Nu jeg lidt bange for mine kollegaer kunne finde på at sladre til hende, og fortælle hvor ked jeg har været (Håber det sørme ikke). 

Men hvis hun bliver ved må jeg jo tage konfrontationen, lige nu har jeg det bare sådan har slet ikke lyst til at skulle på arbejde, sammen med hende.. 

Mira0911 skriver:

Hvis det var mig, ville jeg uanset hvad snakke med den pågældende person om det... 

synes bare det er svært, da jeg er bange for det bare er mig der er nærtagende i øjeblikket?

Hejsa

Det er altid en meget svær situation når det drejer som en kollega og en som man skal kunne gå op og ned af i mange timer om ugen. Det er ikke noget der bare kan ignoreres.

Mit råd ville være at konfrontere hende - men inden du gør det, skal du have ro på dig selv. Det er helt ok at reagere som du gør (blive ked af det, vred mm. alle de følelser du har) i mødet med hende, men for at få et godt resultat ud af en evt. konklikhåndtering mellem jer, så skal I kunne rumme jer selv i mødet med hinanden.
Når du ser dine følelser og reaktionen, og giver dig selv et ok over at få det sådan, så har du også bedre mulighed for at gå til hende med ro og overskud.
Fortæl hende at du har et problem med den måde hun behandler dig på, og at du er meget intresseret i at få løst en evt. konflikt hun kan have med dig eller andre for at I får et bedre arbejdsmiljø. Det kan være at du opdager at hendes konkflik (hendes adfærd) slet ikke har noget med dig at gøre, men fordi hun ikke selv ser sine følelser og accepterer dem, så bliver det taget ud på dig.

Jeg er selv meget konkliktsky, men jeg har lært at forstå at det ikke altid behøver at være en konflik, selvom man er meget ked af det.

Jeg håber I finder ud af det.

Anonym skriver:

Tak, nej det er bestemt ikke rart Også fordi vi har samme stilling, godt nok har hun arbejdet inde for faget i 40 år og jeg siden 2008, men alligevel synes jeg sku ikke hun kan være bekendt at være på den måde. Nu jeg lidt bange for mine kollegaer kunne finde på at sladre til hende, og fortælle hvor ked jeg har været (Håber det sørme ikke). 

Men hvis hun bliver ved må jeg jo tage konfrontationen, lige nu har jeg det bare sådan har slet ikke lyst til at skulle på arbejde, sammen med hende.. 

Selvom man har haft stillingen i længere tid, end du har haft den, så taler man pænt til sine kollegaer alligevel . Men kender desværre godt sådan nogen typer..de burde lærer noget om respekt for andre mennesker, og tale ordenligt i stedet for at sidde oppe på en trone

Håber heller ikke at dine kollegaer siger det videre..Jeg ville tænke at det var en sag mellem jer to, og det ville ikke gavne mig som kollega hvis jeg fortalte det videre til hende du ikke kunne lide..Det måtte du selv sige, når du synes at nu er det nok..

Men som sagt, så bliver du nødt til at snakke med hende om det, næste gang at hun er sådan. Man skal være glad for at gå på arbejde

Miss BananaHammock skriver:

Hejsa

Det er altid en meget svær situation når det drejer som en kollega og en som man skal kunne gå op og ned af i mange timer om ugen. Det er ikke noget der bare kan ignoreres.

Mit råd ville være at konfrontere hende - men inden du gør det, skal du have ro på dig selv. Det er helt ok at reagere som du gør (blive ked af det, vred mm. alle de følelser du har) i mødet med hende, men for at få et godt resultat ud af en evt. konklikhåndtering mellem jer, så skal I kunne rumme jer selv i mødet med hinanden.
Når du ser dine følelser og reaktionen, og giver dig selv et ok over at få det sådan, så har du også bedre mulighed for at gå til hende med ro og overskud.
Fortæl hende at du har et problem med den måde hun behandler dig på, og at du er meget intresseret i at få løst en evt. konflikt hun kan have med dig eller andre for at I får et bedre arbejdsmiljø. Det kan være at du opdager at hendes konkflik (hendes adfærd) slet ikke har noget med dig at gøre, men fordi hun ikke selv ser sine følelser og accepterer dem, så bliver det taget ud på dig.

Jeg er selv meget konkliktsky, men jeg har lært at forstå at det ikke altid behøver at være en konflik, selvom man er meget ked af det.

Jeg håber I finder ud af det.

tusind tak for dit råd. Det vil jeg tage til mig..

Anonym skriver:

tusind tak for dit råd. Det vil jeg tage til mig..

Selv tak ( er i gang med en konflikhåndterings coach uddannelse og jeg har set det lykkes - også selvom den anden er meget urimelig)