Eksperthjælp: Vi har begge haft Chlamydia - kan vi blive gravide??

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

933 visninger
0 svar
0 synes godt om
20. april 2012

Tina Sandager

"Vi har begge haft Chlamydia - kan vi blive gravide??"

Hej Tina.

Min kæreste og jeg har aftalt at vi til september vil forsøge at lave et barn, men så er der en ting der nager mig, vi har begge haft klamydia for en del år siden. Så jeg er en del nervøs for om jeg kan blive gravid, men kan du sige noget om dette? altså hvor stor sandsynligheden er for at jeg ikke kan blive gravid?

 

Mvh. Louise



Tinas svar

Kære Louise,

Tak for dit brev.

Tillykke med jeres beslutning om at I gerne vil have et barn sammen.

Det er rigtigt, at Chlamydia nogen gange kan lave "ravage" i en kvindes underliv, forstået på den måde at æggelederne kan være sammenvokset eller passagen i æggelederne kan være forsnævret.

Chlamydia ødelægger ikke mandens fertilitet.

Jeg kan godt forstå din bekymring - for man hører jo og læser meget, men det er vigtigt at holde fast i, at Chlamydia ikke altid giver varig skade. Derfor kan jeg heller ikke udtale mig om sandsynligheden for dine chancer for en graviditet - desværre.

Mit råd til jer lyder: Gå I bare stille og roligt igang med at lave en baby på den naturlige måde og nyd det!! Hvis der går mere end 6 måneder før du bliver gravid, så er det på tide at kontakte jeres egen læge mhp udredning og undersøgelse af bl. a dine æggeledere.

Hvis du er meget nervøs og kan mærke at det fylder meget i din bevidsthed nu - så kan du bede din egen læge om en henvisning til en gynækolog som kan lave en HSU (vandskanning på dansk), dvs han/hun gennemskyller dine æggeledere med vand samtidig med en ultralydskanning. Men du skal nok være forberedt på at skulle tale "godt for din sag" :-)

Jeg ønsker jer held og lykke med en forhåbentlig kommende graviditet til efteråret.

De kærligste hilsner,

Tina.



Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.