Aargh - hvor er han tarvelig!!!!

AAAARGH hvor er han bare irriterende!!! Er så tosset lige nu!!!!

Jeg er i et af de der parforhold som ellers bare kører på skinner, men lige i løbet af den sidste uge har vi haft to større konflikter som begge er udsprunget når min kæreste har været plakatfuld. Ellers plejer vi at være supergode til at løse uoverensstemmelser i fred og fordragelighed, også under indflydelse af alkohol men den er så smuttet for os to weekender i træk, hvilket efter min mening og vores normale rytme er ALT for meget!! Han har begge gange været beruset ovenpå en ellers så hyggelig og festlig aften og pludselig har han så fået en "hjerneblødning" over noget helt latterligt og er blevet pigefornærmet over et eller andet og har sagt en masse åndssvagt eller er taget hjem i seng.

Dagen efter er han meget lille og undskylder og er flov. Men så snart jeg har talt et alvorsord og tilgivet er det som om det aldrig er sket. Og hvis jeg skulle få brug for lige at vende episoden igen for at føle at konflikten virkelig ER løst (ved stille og roligt at sige at jeg lige har brug for at høre hans mening om et eller andet) er har han ikke noget at sige eller også går han i forsvarsposition og begynder at nævne helt uvedkommende situationer hvor han mener at jeg har gjort noget dumt - gerne situationer som for længst er vand under broen og et halvt år gamle eller mere... Jeg synes det er SÅ UNFAIR!!! Hvis JEG havde dummet mig så meget som han har ville jeg sgu være MEGET ydmyg dagene efter og selv taget initiativ til at snakke eller på anden måde vise at jeg altså ikke har glemt det, men har lært af det til en anden gang... Føler at han er komplet respektløs når han ikke anerkender at jeg sgu har stået model til en del irrationalitet fra hans side den sidste uge og han måske liiige skulle give mig plads til at finde fodfæste igen...

Ja, tak fordi du læste dette hidsige indlæg Skulle bare lige af med lidt damp, nu har han lagt sig til at sove i fosterstilling da jeg har nægtet at stå model til endnu en forsvarsdiskussion om hvorvidt jeg da OGSÅ har dummet mig engang...

Gud hvor jeg ser jeg mig selv i dit sted. Bare ikke med alkohol indeblandt.
Han er åbenbart en af dem der ikke kan 'tåle' den slags?
Det er bare så ærgeligt. Og jeg ved selv hvor træls det er, især når de tror, at man dagen efter svæver på en lyserød sky igen. Men NEJ, man er så harm indeni. Og man ønsker egentlig bare at de skulle komme til eén, og give en undskyldning og snakke lidt om det der skete. Men tro mig, de mænd er altid SÅ flove, og har ikke nosser nok til at komme og vise dem som ordentlige mænd.

Jeg sidder og bliver helt hidsig på dine vegne, for jeg kender det bare ALT for godt.

STORT STORT knus herfra.

Gud hvor jeg ser jeg mig selv i dit sted. Bare ikke med alkohol indeblandt.
Han er åbenbart en af dem der ikke kan 'tåle' den slags?
Det er bare så ærgeligt. Og jeg ved selv hvor træls det er, især når de tror, at man dagen efter svæver på en lyserød sky igen. Men NEJ, man er så harm indeni. Og man ønsker egentlig bare at de skulle komme til eén, og give en undskyldning og snakke lidt om det der skete. Men tro mig, de mænd er altid SÅ flove, og har ikke nosser nok til at komme og vise dem som ordentlige mænd.

Jeg sidder og bliver helt hidsig på dine vegne, for jeg kender det bare ALT for godt.

STORT STORT knus herfra.

Hvor er du sød - tak for dit svar
Nej normalvis kan hans sagtens "klare mosten", har oplevet et par lignende situationer i vores parforhold, men det er 1,5 år siden nu og hang sammen med en masse stress på hans job. Når han vågner er han meeeget stille og næsten usynlig men når jeg taget fat i problemet er han en stor undskyldning. Det er bare det at når HAN synes vi har diskuteret færdig så ER det sådan - i hans hoved og så er jeg "hende den trælse" der bliver ved med at jokke rundt i den... OPg så føler han sig så angrebet hvis jeg tager den op igen - selvom det da burde være MIG der havde ret til at snakke færdigt om sagen...

Stort knus til dig!!!

Anonym skriver:



Hvor er du sød - tak for dit svar
Nej normalvis kan hans sagtens "klare mosten", har oplevet et par lignende situationer i vores parforhold, men det er 1,5 år siden nu og hang sammen med en masse stress på hans job. Når han vågner er han meeeget stille og næsten usynlig men når jeg taget fat i problemet er han en stor undskyldning. Det er bare det at når HAN synes vi har diskuteret færdig så ER det sådan - i hans hoved og så er jeg "hende den trælse" der bliver ved med at jokke rundt i den... OPg så føler han sig så angrebet hvis jeg tager den op igen - selvom det da burde være MIG der havde ret til at snakke færdigt om sagen...

Stort knus til dig!!!

Jep, lige præcis.
Det der med at når han føler man er færdig med at snakke, så er det altså bare nok. Og så bliver det egentlig vendt til, at det er os der er noget galt med, og os der har et problem. Selvom det er dem der har lavet det, og vi egentlig bare ville snakke 'ud' om det, eller hvad man skal sige.

Og sådan en uge hvor man bare går og gumler og grubler over noget der er sket eller noget man gerne vil snakke om, kan faktis være ekstremt hårdt.

- mænd, til tider.

Det er præcis sådan det er... Nogle gange spekulerer jeg på om jeg tilgiver forhurtigt så han tror alt er OK? Men kan ikke holde ud at rende rundt og være demonstrativt sur en hel dag eller længere...

Anonym skriver:

Det er præcis sådan det er... Nogle gange spekulerer jeg på om jeg tilgiver forhurtigt så han tror alt er OK? Men kan ikke holde ud at rende rundt og være demonstrativt sur en hel dag eller længere...

Og det tror jeg nemlig du gør. Pænt sagt.
Tror han skal have en lille lærerstreg, hvis han ikke har fået det før.

Er bare rigtig dårlig til at være sur og stædig. Ville da tusind gange hellere hygge med en god film lige nu end sidde med hver vores bærbare og mukke... Er det kun min kæreste (og din Chritinap ) der er nogle stædige sataner?

Anonym skriver:

Er bare rigtig dårlig til at være sur og stædig. Ville da tusind gange hellere hygge med en god film lige nu end sidde med hver vores bærbare og mukke... Er det kun min kæreste (og din Chritinap ) der er nogle stædige sataner?

Jeg kender det udmærket godt. Alt for godt.
Kan du ikke være den 'gode' og gå hen til ham og sige, 'giver du mig ikke lige 10 min, til at vi kan få snakket lidt'. - og så kan det jo slutte af med at i kan se Anja og Viktor på tv2, det syntes jeg i skal gøre
Selvom man føler sig lidt dum, fordi problemet egentlig er hans. Sådan gjorde jeg med min kæreste, og han åbnede sig meget meget mere, ved at se at jeg egentlig kun vil det bedste for vores forhold. Selvom jeg måtte hive mig selv i nakken, for at gøre det. Men hjalp, det gjorde det.

Absolut. Men det har jeg jo gjort de sidste to gange dagen derpå - i dag synes jeg sgu det må være hans tur til at være lidt large og tage initiativet - det er vel ikke for meget for langt af en voksen mand???... Stædighed er hvad det er... Men nemt er det ikke...

Anonym skriver:

Absolut. Men det har jeg jo gjort de sidste to gange dagen derpå - i dag synes jeg sgu det må være hans tur til at være lidt large og tage initiativet - det er vel ikke for meget for langt af en voksen mand???... Stædighed er hvad det er... Men nemt er det ikke...

Ej, så må du bide det i dig. Selvom det er træls at sidde ved hver sin skærm, som du siger. Så lad ham komme til dig denne gang, om det så er i morgen eller næste uge han kommer. Har i børn, hvis man må spørge?