Vores børn har 3 navne: Fornavn, mellemnavn og efternavn. Det var vigtigt for min mand, at børnene fik hans efternavn, og for mig var det vigtigt at kunne give mit mellemnavn videre, så det gav egentlig sig selv. Kombinationen med de to sidste navne er lidt tung, så det faldt naturligt for os, kun at give et fornavn. Den eneste undtagelse ville have været, hvis vi af en eller anden grund havde haft en stærk trang til at opkalde. I det tilfælde kunne det godt være, at vi ville have overvejet et ekstra fornavn. I udgangspunktet ser jeg ingen grund til at give mere end et fornavn, hvis det ikke skal bruges til dagligt, men der er jo en del særlige tilfælde. Jeg kender for eksempel en, som har koreansk far og engelsk mor. Han har både et koreansk og et engelsk fornavn, som han så bruger alt efter, hvor i verden han er.
Jeg synes egentlig, at det er vigtigere at navnet flyder naturligt, når man siger det, end om der er to eller fire navn. Ea Lise Mohn Andersen er f eks ikke for langt i mine øjne, mens Aleksander Bartholomæus Frederiksen Bergholdt er lidt tungt og voldsomt. (Fiktive navn).
Anmeld