Hvordan skal jeg håndtere det?

Ja altså. Jeg har en ting som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal takle som bonusmor. Jeg har et fantastisk bonusbarn som jeg elsker rigtig højt og nyder hver gang h*n kommer på besøg og vi har det alle tre rigtig sjovt hver gang

Men så i går ville h*n slet ikke hjem til sin mor igen, og sagde h*ns mor var dum osv. Og da min kæreste så omsider fik dem begge i tøjet og kom afsted så har mit bonusbarn åbenbart sagt at h*n ville have mig som sin nye mor.. For h*n kunne ikke lide sin egen mor og h*ns mor var rigtig dum... Jeg var vildt chokeret over at få det afvide da min kæreste kom hjem og ved nu ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det. Moren og jeg har i forvejen et noget anspændt forhold og er så angst for at helvede bryder løs hvis barnet siger sådan derhjemme.. Vi ved ikke om det evt kan være fordi at barn og mor havde et skænderi i forgårs at det har tricket det, men hvad siger i? Hvordan skal jeg håndtere det? Har ikke lyst til at ligge afstand til mit bonusbarn så h*n ændre mening om mig men syntes også det er rigtig synd for moren at hendes barn kan finde på at sige sådan :s

Plus det så er jeg rigtig bange for at der vil komme rigtig store problemer med moren hvis de ord bliver sagt højt overfor hende.. Ønsker trods alt ikke flere problemer end højest nødvendigt.

Hjælp mig så er i søde!

Ja altså. Jeg har en ting som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal takle som bonusmor. Jeg har et fantastisk bonusbarn som jeg elsker rigtig højt og nyder hver gang h*n kommer på besøg og vi har det alle tre rigtig sjovt hver gang

Men så i går ville h*n slet ikke hjem til sin mor igen, og sagde h*ns mor var dum osv. Og da min kæreste så omsider fik dem begge i tøjet og kom afsted så har mit bonusbarn åbenbart sagt at h*n ville have mig som sin nye mor.. For h*n kunne ikke lide sin egen mor og h*ns mor var rigtig dum... Jeg var vildt chokeret over at få det afvide da min kæreste kom hjem og ved nu ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det. Moren og jeg har i forvejen et noget anspændt forhold og er så angst for at helvede bryder løs hvis barnet siger sådan derhjemme.. Vi ved ikke om det evt kan være fordi at barn og mor havde et skænderi i forgårs at det har tricket det, men hvad siger i? Hvordan skal jeg håndtere det? Har ikke lyst til at ligge afstand til mit bonusbarn så h*n ændre mening om mig men syntes også det er rigtig synd for moren at hendes barn kan finde på at sige sådan :s

Plus det så er jeg rigtig bange for at der vil komme rigtig store problemer med moren hvis de ord bliver sagt højt overfor hende.. Ønsker trods alt ikke flere problemer end højest nødvendigt.

 

Hjælp mig så er i søde!

Du skal da ikke ændre dig overfor dit bonusbarn, men jeg synes din kæreste skulle have en snak med barnets mor om hvad det er der foregår siden h*n kan komme med en så kraftig udmelding.

I kan ikke tage hensyn til hendes måske sårede følelser, når barnet går og er ked. Der skal hun være den voksne og se objektivt på situationen - det kan være noget helt tredje h*n er ked af, men reaktionen kom bare først efter det skænderi..

Han burde ringe til hende og tage en snak om hvad det er der sker i barnets liv. Sådan lidt løst og fast for at se om I ikke kan spore jer ind på hvad det er der foregår i det lille hovede. Han behøver jo ikke fortælle ordret hvad det er der er blevet sagt og gjort, bare udtrykke sin bekymring fordi barnet var lidt trist sidst i afleverede. Det må man godt undre sig over som farmand.

Jeg tror ikke du skal gøre noget. Du kan jo hverken gøre fra eller til.

Jeg er selv mor til et delebarn, som har en skøn bonusmor, og både jeg og far har oplevet, at være "den upopulære", sådan i kortere tid. Særligt hvis der bliver sagt "nej" til et eller andet.

Mor bør være voksen nok til at håndtere at barnet siger sådan i et øjebliks surhed - næste dag er det jo glemt igen.

Jeg har selv flere gange oplevet at hente mit barn hos far og bonusmor og høre "Eeeej, jeg gider ikke hjem til min mor!"

Det gør s.... hamrende ondt, når det sker, men det er altså som regel bare fordi han lige i midt i noget sjovt hos sin far - når vi kommer hjem til os, er det glemt igen.

Jeg ville klart sige fra overfor min, hvis han begyndte at omtale sin far eller bonusmor som "dumme", og jeg er sikker på, at de ville gøre det samme.

Og så ville jeg tage en snak med ham om, hvorfor han synes sådan, og evt næøvne det for den anden forældre - så vedkommende ved, hvad barnet har sagt.

Dejligt at barnet kan lide dig  - og mon ikke mor er knap så dum igen i morgen...

Jonatansmor skriver:

Du skal da ikke ændre dig overfor dit bonusbarn, men jeg synes din kæreste skulle have en snak med barnets mor om hvad det er der foregår siden h*n kan komme med en så kraftig udmelding.

I kan ikke tage hensyn til hendes måske sårede følelser, når barnet går og er ked. Der skal hun være den voksne og se objektivt på situationen - det kan være noget helt tredje h*n er ked af, men reaktionen kom bare først efter det skænderi..

Han burde ringe til hende og tage en snak om hvad det er der sker i barnets liv. Sådan lidt løst og fast for at se om I ikke kan spore jer ind på hvad det er der foregår i det lille hovede. Han behøver jo ikke fortælle ordret hvad det er der er blevet sagt og gjort, bare udtrykke sin bekymring fordi barnet var lidt trist sidst i afleverede. Det må man godt undre sig over som farmand.

Nej måske skal der ikke tages højde for hendes sårede følelser men det ved jeg bare der bliver alligevel.. Fordi min kæreste mener at hvis moren fik en kæreste så ville de også tage hensyn til ham..

Men han har ikke planer om at nævne det for moren da han tror det blot vil skabe problemer for os.. Barnet har gjort sådan en udtagelse før at nu havde h*n to mødre og det udløste at barnet fik skæld ud og jeg blev svinet til i næsten en måned.. Så vi er bange for at hvis det her bliver sagt at moren så vil forsøge at sørge for at vi ikke kan have barnet lige så meget som vi har nu.. Og det har hverken kæresten eller jeg lyst til.

Anonym skriver:

Ja altså. Jeg har en ting som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal takle som bonusmor. Jeg har et fantastisk bonusbarn som jeg elsker rigtig højt og nyder hver gang h*n kommer på besøg og vi har det alle tre rigtig sjovt hver gang

Men så i går ville h*n slet ikke hjem til sin mor igen, og sagde h*ns mor var dum osv. Og da min kæreste så omsider fik dem begge i tøjet og kom afsted så har mit bonusbarn åbenbart sagt at h*n ville have mig som sin nye mor.. For h*n kunne ikke lide sin egen mor og h*ns mor var rigtig dum... Jeg var vildt chokeret over at få det afvide da min kæreste kom hjem og ved nu ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det. Moren og jeg har i forvejen et noget anspændt forhold og er så angst for at helvede bryder løs hvis barnet siger sådan derhjemme.. Vi ved ikke om det evt kan være fordi at barn og mor havde et skænderi i forgårs at det har tricket det, men hvad siger i? Hvordan skal jeg håndtere det? Har ikke lyst til at ligge afstand til mit bonusbarn så h*n ændre mening om mig men syntes også det er rigtig synd for moren at hendes barn kan finde på at sige sådan :s

Plus det så er jeg rigtig bange for at der vil komme rigtig store problemer med moren hvis de ord bliver sagt højt overfor hende.. Ønsker trods alt ikke flere problemer end højest nødvendigt.

 

Hjælp mig så er i søde!

Altså nu kender jeg ikke hele historien, men hvis man tager adgangspunkt i at barnets mor er en fornuftig og god mor, der varetager barnets behov, men blot har haft nogle gnidninger hvilket jo er naturligt så vil jeg mene det mest rigtige er at far tager en snak med barnet om disse beskyldninger. 

Jeg er selv bonusmor til en sød pige som jeg er meget glad for, men jeg synes det er vigtigt at slå en ting fast. Barnet har kun en mor. Jeg er selv mor til en lille pige som jeg har båret og født, og jeg er meget stolt og glad for den titel  den ønsker jeg altså ikke at andre skal bære for mit barn. For min kærestes datter er jeg en rigtig god ekstra voksen i hendes liv og jeg drager omsorg for hende. Hun har kaldt mig for mor en enkelt gang, og jeg satte mig stille ned sammen med hende og fortalte at jeg aller helst vil kaldes noget andet sødt  da hun allerede har en god mor, og at når hun engang imellem synes hendes mor er træls og dum så er det i virkeligheden fordi at hun elsker sin datter, og ønsker hende det bedste. Det kunne hun sagtens forstå.

Anonym skriver:

Nej måske skal der ikke tages højde for hendes sårede følelser men det ved jeg bare der bliver alligevel.. Fordi min kæreste mener at hvis moren fik en kæreste så ville de også tage hensyn til ham..

Men han har ikke planer om at nævne det for moren da han tror det blot vil skabe problemer for os.. Barnet har gjort sådan en udtagelse før at nu havde h*n to mødre og det udløste at barnet fik skæld ud og jeg blev svinet til i næsten en måned.. Så vi er bange for at hvis det her bliver sagt at moren så vil forsøge at sørge for at vi ikke kan have barnet lige så meget som vi har nu.. Og det har hverken kæresten eller jeg lyst til.

Jamen for søren da, det her handler jo slet ikke om hvem der har kærester der skal tages hensyn til. Det må da handle om en kraftig udtalelse fra et fælles barn?

Ja, jeg forstår det bare ikke. Konfliktsky fædre og mødre der føler sig forbigået. Det nytter ikke at I ikke tør tale med hinanden, der er jo ingen der siger det skal formes som direkte angreb. Det behøver jo bare være en samtale om barnets dagligdag, rutiner, hvad I gør ens og hvad der er forskelligt i de to hjem. Frustrationen kunne komme fra noget så simpelt som der er så forskellige rutiner i de to hjem at h*n ikke kan følge med?

FruK skriver:

Jeg tror ikke du skal gøre noget. Du kan jo hverken gøre fra eller til.

Jeg er selv mor til et delebarn, som har en skøn bonusmor, og både jeg og far har oplevet, at være "den upopulære", sådan i kortere tid. Særligt hvis der bliver sagt "nej" til et eller andet.

Mor bør være voksen nok til at håndtere at barnet siger sådan i et øjebliks surhed - næste dag er det jo glemt igen.

Jeg har selv flere gange oplevet at hente mit barn hos far og bonusmor og høre "Eeeej, jeg gider ikke hjem til min mor!"

Det gør s.... hamrende ondt, når det sker, men det er altså som regel bare fordi han lige i midt i noget sjovt hos sin far - når vi kommer hjem til os, er det glemt igen.

Jeg ville klart sige fra overfor min, hvis han begyndte at omtale sin far eller bonusmor som "dumme", og jeg er sikker på, at de ville gøre det samme.

Og så ville jeg tage en snak med ham om, hvorfor han synes sådan, og evt næøvne det for den anden forældre - så vedkommende ved, hvad barnet har sagt.

Dejligt at barnet kan lide dig  - og mon ikke mor er knap så dum igen i morgen...

Dejligt at høre og vi siger også altid stop hvis barnet snakker dårligt om sin mor og siger at mor er sød osv. selvom vi måske ikke helt mener det...

Syntes bare det var så underligt for det var en krig at få barnet i tøjet i går da h*n skreg op om at h*n ikke ville hjem..

Og min kæreste tager nok ikke samtalen med moren da vi har prøvet noget lignende før og det resulterede bare i at barnet fik skæld ud og jeg blev svinet til i over en måned fordi moren ikke kunne håndtere det... Hun virker ikke altid så voksen på det plan der.

FruK skriver:

Jeg tror ikke du skal gøre noget. Du kan jo hverken gøre fra eller til.

Jeg er selv mor til et delebarn, som har en skøn bonusmor, og både jeg og far har oplevet, at være "den upopulære", sådan i kortere tid. Særligt hvis der bliver sagt "nej" til et eller andet.

Mor bør være voksen nok til at håndtere at barnet siger sådan i et øjebliks surhed - næste dag er det jo glemt igen.

Jeg har selv flere gange oplevet at hente mit barn hos far og bonusmor og høre "Eeeej, jeg gider ikke hjem til min mor!"

Det gør s.... hamrende ondt, når det sker, men det er altså som regel bare fordi han lige i midt i noget sjovt hos sin far - når vi kommer hjem til os, er det glemt igen.

Jeg ville klart sige fra overfor min, hvis han begyndte at omtale sin far eller bonusmor som "dumme", og jeg er sikker på, at de ville gøre det samme.

Og så ville jeg tage en snak med ham om, hvorfor han synes sådan, og evt næøvne det for den anden forældre - så vedkommende ved, hvad barnet har sagt.

Dejligt at barnet kan lide dig  - og mon ikke mor er knap så dum igen i morgen...

Jeg tror i er nød til at lade det ligge der kan ikke gøres så meget ved det, man kan ikke stoppe et barn i at snakke sådan. 

Som du selv siger, så var barnet nok bare lidt sur på mor over noget 

Jeg er selv bonus mor til en dejlig dreng, her bor barnet dog i pleje og jeg kan love dig for, at der er kommet forskellige udtagelser fra barnet som faren har taget meget alvorligt og virkelig gjort meget ud af, hvor man så lige får fat i skolen eller kommunen også finder man ud af, hvad grunden til udtagelser har været