Svært at nyde det

Det er så svært at nyde at jeg er gravid når den her kvalme aldrig holder pause.

Bekymringerne er ikke strenge denne gang for om jeg mister, nok bare fordi kvalmen tager al opmærksomheden.

Men det er da heller ikke rart at føle man er ligeglad hvis det går galt hvis kvalmen bare går væk, det er slet ikke sådan jeg har det men har tænkt det nogle gange. jeg kan ikke stå op for længe ad gangen for så er jeg svimmel, dårlig og vil kaste op, Manden har lavet mad de sidste mange dage fordi det eneste jeg kunne var at ligge på sofaen og jeg hader det, jeg kan ikke holde ud at ligge på sofaen en hel dag uden at få lavet noget, må konstant fjerne tøj der er i vejen for maven for hvis det presser en lille smule bliver jeg mere dårlig.

jag kan godt spise en smule ad gangen men der er mange ting jeg kan få kvalme af bare at tænke på. det er uudholdeligt!!

For et par dage siden begyndte jeg at tude fordi jeg var så træt af at jeg ikke engang kunne lave aftensmad og så begyndte jeg at grine samtidig med at jeg græd fordi jeg ikke kunne tage mig selv seriøst..

åh gud har prøvet ALT! og intet tager det...

Bryder mig slet ikke om at sende manden ud efter det man tror der vil hjælpe, har det så dårligt med at han skal hoppe og sprænge for mig hele tiden. jeg ved det er godt tegn mht kvalmen, men ihh hvor jeg dog ville ønske at jeg var en af de heldige som intet mærker.

diskuterede det med min søster her i påsken, hun sagde: ihh det er sgu også bare en folkesyge for de unge gravide i dag...

okey, jeg blev sur...! jeg ved der er kvinder der har det MEGET værre end jeg selv har, og nogle bliver indlagt fordi de intet overhovedet intet mad kan holde i sig. det kan jeg slet ikke forestille mig, og når jeg er træt af den mængde kvalme og ubehag jeg har i forvejen.

spurgte hende pænt om hun havde kvalme i hendes to graviditeter... nej det havde hun aldrig døjet med... ja undskyld jeg siger det men hvordan fanden i helvede kan hun så udtale sig om folkesyge blandet unge gravide i dagens Danmark!!???!!! blev så sur på hende, hun har altid haft det let så det er jo så nemt for hende at sige!!...

Uha skulle lige ud med nogle aggrassioner kunne jeg mærke. det må i undskylde

Vil lige give dig en masse

Det er en rigtig ringe trøst, men kvalmen går jo nok over jo længere du kommer hen i graviditeten. Det er virkelig træls for dig, at du skal døje så meget med det, i så høj en grad, at det invaliderer din hverdag. Håber du har en sød og forstående kæreste, der sikkert også ved, at det nok skal blive bedre igen.

Husk på, at I får jeres lille mirakel i sidste ende.... det kan nok lindre lidt på alle graviditetsgenerne.

 

først lige et  til dig!!

er selv gravid for anden gang nu, første gang mærkede jeg intet, men denne gang har jeg da fået det jeg ikke fik sidst, så kender det godt

håber dit snart forsvinder igen

Mrs. skriver:

Det er så svært at nyde at jeg er gravid når den her kvalme aldrig holder pause.

Bekymringerne er ikke strenge denne gang for om jeg mister, nok bare fordi kvalmen tager al opmærksomheden.

Men det er da heller ikke rart at føle man er ligeglad hvis det går galt hvis kvalmen bare går væk, det er slet ikke sådan jeg har det men har tænkt det nogle gange. jeg kan ikke stå op for længe ad gangen for så er jeg svimmel, dårlig og vil kaste op, Manden har lavet mad de sidste mange dage fordi det eneste jeg kunne var at ligge på sofaen og jeg hader det, jeg kan ikke holde ud at ligge på sofaen en hel dag uden at få lavet noget, må konstant fjerne tøj der er i vejen for maven for hvis det presser en lille smule bliver jeg mere dårlig.

jag kan godt spise en smule ad gangen men der er mange ting jeg kan få kvalme af bare at tænke på. det er uudholdeligt!!

For et par dage siden begyndte jeg at tude fordi jeg var så træt af at jeg ikke engang kunne lave aftensmad og så begyndte jeg at grine samtidig med at jeg græd fordi jeg ikke kunne tage mig selv seriøst..

åh gud har prøvet ALT! og intet tager det...

Bryder mig slet ikke om at sende manden ud efter det man tror der vil hjælpe, har det så dårligt med at han skal hoppe og sprænge for mig hele tiden. jeg ved det er godt tegn mht kvalmen, men ihh hvor jeg dog ville ønske at jeg var en af de heldige som intet mærker.

diskuterede det med min søster her i påsken, hun sagde: ihh det er sgu også bare en folkesyge for de unge gravide i dag...

okey, jeg blev sur...! jeg ved der er kvinder der har det MEGET værre end jeg selv har, og nogle bliver indlagt fordi de intet overhovedet intet mad kan holde i sig. det kan jeg slet ikke forestille mig, og når jeg er træt af den mængde kvalme og ubehag jeg har i forvejen.

spurgte hende pænt om hun havde kvalme i hendes to graviditeter... nej det havde hun aldrig døjet med... ja undskyld jeg siger det men hvordan fanden i helvede kan hun så udtale sig om folkesyge blandet unge gravide i dagens Danmark!!???!!! blev så sur på hende, hun har altid haft det let så det er jo så nemt for hende at sige!!...

Uha skulle lige ud med nogle aggrassioner kunne jeg mærke. det må i undskylde

Forstår godt din vrede mod hende ville have sagt det samme.

Jeg døjet også med kvalme og opkast i starten, kan ikke helt huske hvornår det stoppet? men den sidste månede, har jeg vidst kun kastet op en dag og er 25+5 i dag