Hej tøser 
Håber, at nogen har nogle gode råd. Først lidt forhistorie:
Vi har en steriliseret hunkat på 3 ½ år. Hun blev fundet forladt af sin mor (efterårskilling) da hun var ca 2 uger gammel og vi har så flasket hende op. På trods af den hårde start er hun faktisk meget harmonisk. Meget egen, men kan både slås og kæle og bruge toilet korrekt og vaske sig selv osv. Altså ikke som sådan mærket af at hun ikke har haft en mor og heller ikke har haft kontakt med andre katte under sin opvækst. Vi har også brugt virkelig meget tid sammen med hende for at socialisere hende og være hendes flok. Hun trives også perfekt sammen med vores datter. Så det er en solstrålehistorie. Hun voksede op som indekat, men da vi flyttede i vores hus her for halvanden år siden kunne hun være udekat og vi lukkede hende derfor ud efter et halvt års tid. Det gik fint og hun trives virkelig med det. Man kan se at det er så godt for hende og hun trives også med kvarterets andre katte.
Nu har hun jo så været udekat i noget tid og nu klager naboen over at katten render ind ad hendes havedør og løber rundt i hendes stue og gemmer sig under sofaen. Det samme gør katten inde ved genboen. Det kan vi selvfølgelig ikke have at hun generer naboerne, og måske tænker jeg lidt om ikke bare naboen kan give den et skvæt vand og jage den ud, men hun føler sig altså meget generet af det. Nå men vi står jo så i den situation at vi må forhindre katten i at gøre det her. Vi kan ikke give den til nogle andre, for pga dens uheldige start på livet er vi de eneste mennesker som den vil godtage. Den vil end ikke snakke med andre mennesker end os. Vi ville også være frygteligt kede af at undvære hende.
Vi har en overdækket terasse, som er ca 10 km2, som vi så har talt om at vi kunne lave til løbegård til hende. Altså sådan at hun kun kommer derud at løbe og ikke kan løbe over til naboen. Hun ville jo stadig få frisk luft, men det er self. ikke det samme som før. Hun vil jo også stadig have vores hus at løbe rundt i.
Tror I at dette kan gå og at katten vil kunne affinde sig med det? Har I andre ideer til hvordan vi kunne tackle det? Det er ikke en mulighed at gå tur med katten desværre, da hun ikke vil finde sig i at have selen på, men bare ligger sig fladt ned eller gemmer sig. Hun er bange for selen.
Anmeld