16.03.2012 Så kom guldklumpen endelig - hurtig fødsel.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.298 visninger
9 svar
0 synes godt om
3. april 2012

malenemusen

Fredag d. 16. marts 2012 vågner mor kl 5.00 om morgenen og skal ud og tisse. Da hun er på vej tilbage i seng kan hun fornemme en svag smerte i maven og lidt om i lænden. Den varer et par sekunder og så går den væk igen, kort tid efter kommer følelsen igen.... hmm mon det er plukveer? Eller mon det er rigtige veer??.... Heldigvis gør det ikke mere ondt, end at mor godt kan lægge sig til at sove lidt mere, selvom det er lidt svært når man kan fornemme at der måske er ved at ske noget. Det er jo bare så spændende.

Kl. 07.00 er far på vej ud af døren for at tage på arbejde, og mor når lige at gå ud og sige til ham at det måske er idag vi bliver forældre. Vi aftaler at mor skal ringe til far ved 10 tiden, så han kan høre hvordan det går og om han skal komme hjem og hente mor når hun skal til hindeløsning på Kolding sygehus kl 11.40, hvis hun ikke selv kan køre.
Da far er kørt går mor ind og ligger sig i sengen igen og ser lidt fjernsyn. Veerne tager lidt til i styrke og kommer også oftere og oftere. Men det gør stadigvæk ikke ondt nok, til at mor ikke sagtens kan få slappet lidt mere af.

Kl. 09.30 ringer mor til fødegangen for at høre om de ønsker at aflyse tiden til hindeløsning, nu hvor der er kommet godt gang i veerne. Men jordemoderen som mor snakkede med, synes bare vi skulle komme ind alligevel, for en hindeløsning ville kunne sætte godt gang i en fødsel - og når nu vi er førstegangsfødende så kunne vi jo godt forvente at det kunne komme til at tage lang tid.

For at få lidt mere energi spiser mor to store boller og drikker godt med saftevand, i håb om at have energi nok i tilfælde af at det bliver en lang fødsel.

Kl. 10.00 mor ringer til far og beder ham om at komme hjem og hente hende, så de kan være på sygehuset kl 11.40 til undersøgelsen. Smerterne er nu så ubehagelige at mor ikke selv har lyst til at køre.

Mens mor går og venter på at far kommer hjem, smutter hun lige i et bad. Det dulmer lidt på smerterne at stå under den dejlige lune stråle, så der bliver brugt godt med vand. Ahh dejligt.

Kl. 11.00 er far hjemme og vi får pakket det sidste i barselstasken, vi tager den med for en sikkerhedsskyld, men regner egentlig begge med at blive sendt hjem fra sygehuset efter undersøgelsen.

Kl.11.40 er vi på barselsgangen og bliver taget imod af en utrolig sød jordemoder. Hun viser os ind på en lille stue hvor hun starter med at lytte til baby's hjertelyd. Derefter undersøger hun mor, og kan fortælle at veerne er gode, og at mor allerede er knap 3 cm åben og at livmoderhalsen er helt væk. Hun kan ikke rigtig komme til at lave hindeløsning, men får rodet godt rundt istedet, av av...
Baby's hjertelyd er lidt for hurtig og konstant, så hun vil gerne have kørt en CTG - en elektronisk måling, så mor få spændt et stort bælte om maven og skal så ligge stille i 20 min. med det udstyr på.
Ikke nemt at ligge stille når man har veer.

kl.12.10 er der gået de 20 min og jordemoderen kommer ind på stuen igen, og med sig har hun to andre damer. De præsentere sig som jordemoder og jordemoderstuderende, og de fortæller at fordi baby's hjertelyd er lidt for hurtig vil de gerne have mor med over på en fødestue, så de bedre kan observere. WOW - det betød jo så at vi ikke blev sendt hjem. Mor og far bliver lige helt overrasket.

Mor går selv over på fødestuen, og har et par rigtig gode veer undervejs hvor hun er nødt til at stoppe op og trække vejret dybt, da de nu bider rigtig godt og begynder at gøre ret ondt.

Kl. 12.20 er vi på fødestuen og mor bliver bedt om at klæde om til hospitalstøjet og skal derefter ligge sig op på briksen. Nu undersøger jordemoderen mor igen, og kan nu sige at mor er 5-6 cm åben - Det er lidt vildt, dvs at mor har udvidet sig med 2-3 cm på en halv time, og normalt siger man en cm per time!!! 
Pga baby's hjertelyd vælger de at sætte en elektrode på hovedet af baby, så de hele tiden kan holde øje med den.

Kl. 12.40 bliver far bliver sendt ud efter kameraet som ligger i bilen, så han kan være klar til at tage billederne når den lille kommer ud. Som jordemoderen siger "det er der fint tid til at du kan nå nu her".

Men så gik det hele lige pludselig rigtig hurtigt..

Kl. 12.55 får mor den første presseve - lige som far kommer tilbage ude fra bilen af. Samtidig kommer der en læge og en lægestuderende ind på stuen, de kommer for at holde øje med baby's hjertelyd, som nu virker til at være ret påvirket af situationen. Lægen er klar til at få baby ud med hjælp af en cup hvis de vurdere det bliver nødvendigt.

Mor presser godt med og bruger ilt masken rigtig godt til at dulme de værste smerter med.
Kl. 13.34 laver jordemoderen et lille klip i mellemkødet, og kl 13.36 bliver der født den smukkeste dejlige lille dreng.
Han skriger med det samme og scorer toppoint på APGAR skalaen.

kl. 13.45 kommer moderkagen ud.


En dejlig fødsel, en rigtig god oplevelse for både mor og far - på trods af det hele gik utrolig hurtigt. Mor følte enkelte øjeblikke under det hele, at det gik lige hurtigt nok, men jordemoderen var heldigvis utrolig sød til at fortælle og forklare alt hvad der skete, så det var med til at berolige rigtig meget.


Efter tre nætter på patient hotellet fik vi lov til at tage vores lille guldklump Nicklas med hjem.

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)




Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. april 2012

katrine26

Ej hvor vildt..sikke en dejlige oplevelse i har haft..mange gange tillykke med den lille.

Katrine26

Anmeld

3. april 2012

Rockertand

STORT tillykke !!!!!!!!!

Anmeld

3. april 2012

Chevro

Stort TILLYKKE med den lille dejlige dreng (: !
Hvor stor var han, og hvor langt var du henne? Siden hindeløsning var planlagt?

Knus Malene

Anmeld

3. april 2012

Nessie

Tillykke med den skønne lille fyr

Dejlig FB, det har helt tydeligt været en god fødsel for jer begge, selvom det alligevel gik lidt hurtigt

Anmeld

3. april 2012

malenemusen

Chevro skriver:

Stort TILLYKKE med den lille dejlige dreng (: !
Hvor stor var han, og hvor langt var du henne? Siden hindeløsning var planlagt?

Knus Malene



Jeg gik en uge over - jeg har en forhistorie med blodpropper, så de var ikke så glade for at skulle sætte mig medicinsk igang, derfor startede de med hindeløsning.

Han vejede 2960 g. og målte 49 cm.

Anmeld

3. april 2012

Chevro

Okay, det var en fin størrelse. Så er det jo fuldt forståeligt !

Anmeld

3. april 2012

mille25

malenemusen skriver:

Fredag d. 16. marts 2012 vågner mor kl 5.00 om morgenen og skal ud og tisse. Da hun er på vej tilbage i seng kan hun fornemme en svag smerte i maven og lidt om i lænden. Den varer et par sekunder og så går den væk igen, kort tid efter kommer følelsen igen.... hmm mon det er plukveer? Eller mon det er rigtige veer??.... Heldigvis gør det ikke mere ondt, end at mor godt kan lægge sig til at sove lidt mere, selvom det er lidt svært når man kan fornemme at der måske er ved at ske noget. Det er jo bare så spændende.

Kl. 07.00 er far på vej ud af døren for at tage på arbejde, og mor når lige at gå ud og sige til ham at det måske er idag vi bliver forældre. Vi aftaler at mor skal ringe til far ved 10 tiden, så han kan høre hvordan det går og om han skal komme hjem og hente mor når hun skal til hindeløsning på Kolding sygehus kl 11.40, hvis hun ikke selv kan køre.
Da far er kørt går mor ind og ligger sig i sengen igen og ser lidt fjernsyn. Veerne tager lidt til i styrke og kommer også oftere og oftere. Men det gør stadigvæk ikke ondt nok, til at mor ikke sagtens kan få slappet lidt mere af.

Kl. 09.30 ringer mor til fødegangen for at høre om de ønsker at aflyse tiden til hindeløsning, nu hvor der er kommet godt gang i veerne. Men jordemoderen som mor snakkede med, synes bare vi skulle komme ind alligevel, for en hindeløsning ville kunne sætte godt gang i en fødsel - og når nu vi er førstegangsfødende så kunne vi jo godt forvente at det kunne komme til at tage lang tid.

For at få lidt mere energi spiser mor to store boller og drikker godt med saftevand, i håb om at have energi nok i tilfælde af at det bliver en lang fødsel.

Kl. 10.00 mor ringer til far og beder ham om at komme hjem og hente hende, så de kan være på sygehuset kl 11.40 til undersøgelsen. Smerterne er nu så ubehagelige at mor ikke selv har lyst til at køre.

Mens mor går og venter på at far kommer hjem, smutter hun lige i et bad. Det dulmer lidt på smerterne at stå under den dejlige lune stråle, så der bliver brugt godt med vand. Ahh dejligt.

Kl. 11.00 er far hjemme og vi får pakket det sidste i barselstasken, vi tager den med for en sikkerhedsskyld, men regner egentlig begge med at blive sendt hjem fra sygehuset efter undersøgelsen.

Kl.11.40 er vi på barselsgangen og bliver taget imod af en utrolig sød jordemoder. Hun viser os ind på en lille stue hvor hun starter med at lytte til baby's hjertelyd. Derefter undersøger hun mor, og kan fortælle at veerne er gode, og at mor allerede er knap 3 cm åben og at livmoderhalsen er helt væk. Hun kan ikke rigtig komme til at lave hindeløsning, men får rodet godt rundt istedet, av av...
Baby's hjertelyd er lidt for hurtig og konstant, så hun vil gerne have kørt en CTG - en elektronisk måling, så mor få spændt et stort bælte om maven og skal så ligge stille i 20 min. med det udstyr på.
Ikke nemt at ligge stille når man har veer.

kl.12.10 er der gået de 20 min og jordemoderen kommer ind på stuen igen, og med sig har hun to andre damer. De præsentere sig som jordemoder og jordemoderstuderende, og de fortæller at fordi baby's hjertelyd er lidt for hurtig vil de gerne have mor med over på en fødestue, så de bedre kan observere. WOW - det betød jo så at vi ikke blev sendt hjem. Mor og far bliver lige helt overrasket.

Mor går selv over på fødestuen, og har et par rigtig gode veer undervejs hvor hun er nødt til at stoppe op og trække vejret dybt, da de nu bider rigtig godt og begynder at gøre ret ondt.

Kl. 12.20 er vi på fødestuen og mor bliver bedt om at klæde om til hospitalstøjet og skal derefter ligge sig op på briksen. Nu undersøger jordemoderen mor igen, og kan nu sige at mor er 5-6 cm åben - Det er lidt vildt, dvs at mor har udvidet sig med 2-3 cm på en halv time, og normalt siger man en cm per time!!! 
Pga baby's hjertelyd vælger de at sætte en elektrode på hovedet af baby, så de hele tiden kan holde øje med den.

Kl. 12.40 bliver far bliver sendt ud efter kameraet som ligger i bilen, så han kan være klar til at tage billederne når den lille kommer ud. Som jordemoderen siger "det er der fint tid til at du kan nå nu her".

Men så gik det hele lige pludselig rigtig hurtigt..

Kl. 12.55 får mor den første presseve - lige som far kommer tilbage ude fra bilen af. Samtidig kommer der en læge og en lægestuderende ind på stuen, de kommer for at holde øje med baby's hjertelyd, som nu virker til at være ret påvirket af situationen. Lægen er klar til at få baby ud med hjælp af en cup hvis de vurdere det bliver nødvendigt.

Mor presser godt med og bruger ilt masken rigtig godt til at dulme de værste smerter med.
Kl. 13.34 laver jordemoderen et lille klip i mellemkødet, og kl 13.36 bliver der født den smukkeste dejlige lille dreng.
Han skriger med det samme og scorer toppoint på APGAR skalaen.

kl. 13.45 kommer moderkagen ud.


En dejlig fødsel, en rigtig god oplevelse for både mor og far - på trods af det hele gik utrolig hurtigt. Mor følte enkelte øjeblikke under det hele, at det gik lige hurtigt nok, men jordemoderen var heldigvis utrolig sød til at fortælle og forklare alt hvad der skete, så det var med til at berolige rigtig meget.


Efter tre nætter på patient hotellet fik vi lov til at tage vores lille guldklump Nicklas med hjem.



et stort tillykke med ham...

Anmeld

3. april 2012

Muffin_girl

Stort tillykke Og sikken da en hurtigt fødsel

Anmeld

3. april 2012

Clisolka

Stort tillykke med ham 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.