Overstimuleret barn med det ene hold bedsteforældre

Sagen er den, at det ene hold bedste forældre bor på sjælland, og vi bor i Jylland. Vi ser dem ca hver anden eller 3 måned, og det bliver altid over flere dage når det sker. Feks her i påsken fra onsdag til søndag.
Når det så sker, kan jeg allerede mærke på første dagen at min søn bliver overstimuleret, bliver træt, hys, og vil på ingen omstændigheder lytte til hvad vi forældre siger. Der er bare ingenting der er godt nok. Selvom vi virkelig gør et forsøg.
Vores søn er 19 måneder. Og det her har stået på ligeså længe som jeg kan huske.
De er over ham hele tiden, han får ikke 2 min til at sidde og lege lidt selv, eller se lidt tv. Eller rode rundt ude i haven. Han er på 24/7. Og det er altså synd for ham.
JEG ER GODT KLAR OVER AT DE GØR DET I EN GOD MENING. Men det er simpelthen bare for meget for sønnemand. Hvad pokker kan vi gøre ?? Jeg tør ikke sige noget til dem da jeg syntes at jeg har prøvet at få sagt det. Men det er ligesom om at det ikke trænger ind. Selv dagplejeren kunne mærke på vores søn at han var helt anderledes efter deres sidste besøg.

HJÆLP

Frygter påsken..

Anonym skriver:

Sagen er den, at det ene hold bedste forældre bor på sjælland, og vi bor i Jylland. Vi ser dem ca hver anden eller 3 måned, og det bliver altid over flere dage når det sker. Feks her i påsken fra onsdag til søndag.
Når det så sker, kan jeg allerede mærke på første dagen at min søn bliver overstimuleret, bliver træt, hys, og vil på ingen omstændigheder lytte til hvad vi forældre siger. Der er bare ingenting der er godt nok. Selvom vi virkelig gør et forsøg.
Vores søn er 19 måneder. Og det her har stået på ligeså længe som jeg kan huske.
De er over ham hele tiden, han får ikke 2 min til at sidde og lege lidt selv, eller se lidt tv. Eller rode rundt ude i haven. Han er på 24/7. Og det er altså synd for ham.
JEG ER GODT KLAR OVER AT DE GØR DET I EN GOD MENING. Men det er simpelthen bare for meget for sønnemand. Hvad pokker kan vi gøre ?? Jeg tør ikke sige noget til dem da jeg syntes at jeg har prøvet at få sagt det. Men det er ligesom om at det ikke trænger ind. Selv dagplejeren kunne mærke på vores søn at han var helt anderledes efter deres sidste besøg.

HJÆLP

Frygter påsken..

Der er kun én ting at gøre.

Sig det som det. Han har brug for at sidde og lege helt alene, og få lidt ro i hovedet.

Jeg har selv måttet være efter nogen, der ikke kunne forstå at de ikke kunne flå hamud af armene på mig så snart vi trådte ind af døren, eller konstant skulle være over ham.

Og de gør det jo fordi de elsker ham, og ikke kan få nok af ham, men det er de små jo ligeglade med, de skal altså have ro i hovedet, og har ikke behov for at sidde på skødet og leget med konstant.

Når han sidder og leger, og en af dem går hen til ham, så kan du eller din mand godt sige stille og roligt, at han liiiige har brug for at sidde lidt i fred. Har de ikke forståelse for dét, er det jo sådan set deres problem.

I kan sagtens forklare at han bliver "helt skør", når I har været derovre, fordi I ikke ser dem så tit, og hans lille hjerne kan slet ikke nå at bearbejde alle de indtryk han får.

Håber I får en god påske med en glad dreng og rolige bedsteforældre

SIG DET TIL DEM

Der er ikke rigtig andet at gøre .. Hvis det er bedsteforældre på fars side , så få din mand/kæreste til at sige det .. Kan godt forstå hvis du ikke har lyst til at "irettesætte" dine svigerforældre

Nessie skriver:

Der er kun én ting at gøre.

Sig det som det. Han har brug for at sidde og lege helt alene, og få lidt ro i hovedet.

Jeg har selv måttet være efter nogen, der ikke kunne forstå at de ikke kunne flå hamud af armene på mig så snart vi trådte ind af døren, eller konstant skulle være over ham.

Og de gør det jo fordi de elsker ham, og ikke kan få nok af ham, men det er de små jo ligeglade med, de skal altså have ro i hovedet, og har ikke behov for at sidde på skødet og leget med konstant.

Når han sidder og leger, og en af dem går hen til ham, så kan du eller din mand godt sige stille og roligt, at han liiiige har brug for at sidde lidt i fred. Har de ikke forståelse for dét, er det jo sådan set deres problem.

I kan sagtens forklare at han bliver "helt skør", når I har været derovre, fordi I ikke ser dem så tit, og hans lille hjerne kan slet ikke nå at bearbejde alle de indtryk han får.

Håber I får en god påske med en glad dreng og rolige bedsteforældre

Nessie skriver:

Der er kun én ting at gøre.

Sig det som det. Han har brug for at sidde og lege helt alene, og få lidt ro i hovedet.

Jeg har selv måttet være efter nogen, der ikke kunne forstå at de ikke kunne flå hamud af armene på mig så snart vi trådte ind af døren, eller konstant skulle være over ham.

Og de gør det jo fordi de elsker ham, og ikke kan få nok af ham, men det er de små jo ligeglade med, de skal altså have ro i hovedet, og har ikke behov for at sidde på skødet og leget med konstant.

Når han sidder og leger, og en af dem går hen til ham, så kan du eller din mand godt sige stille og roligt, at han liiiige har brug for at sidde lidt i fred. Har de ikke forståelse for dét, er det jo sådan set deres problem.

I kan sagtens forklare at han bliver "helt skør", når I har været derovre, fordi I ikke ser dem så tit, og hans lille hjerne kan slet ikke nå at bearbejde alle de indtryk han får.

Håber I får en god påske med en glad dreng og rolige bedsteforældre

Ja det kunne være at jeg skulle sætte mig ned med dem og sige det på den måde, i stedet for at slynget en kommentar af i tide og utide. Jeg føler jo nemlig også at jeg er efter dem. og det er jeg bare så træt af. for jeg elsker dem ligeså højt. og jeg føler lidt at jeg bliver hende den dumme. og hende bryder jeg mig egentlig ikke om at være. men det er bare så synd. og også synd for min partner. da han jo efterhånden tror at jeg hader dem. og det gør jeg overhovedet ikke. jeg er faktisk rigtig glad for at have dem i mit liv
Jeg syntes at det er svært.

Anonym skriver:

Ja det kunne være at jeg skulle sætte mig ned med dem og sige det på den måde, i stedet for at slynget en kommentar af i tide og utide. Jeg føler jo nemlig også at jeg er efter dem. og det er jeg bare så træt af. for jeg elsker dem ligeså højt. og jeg føler lidt at jeg bliver hende den dumme. og hende bryder jeg mig egentlig ikke om at være. men det er bare så synd. og også synd for min partner. da han jo efterhånden tror at jeg hader dem. og det gør jeg overhovedet ikke. jeg er faktisk rigtig glad for at have dem i mit liv
Jeg syntes at det er svært.

De skal nok forstå det, hvis det bliver forklaret på en stille og rolig måde.

Men synes nu også at din partner burde sige noget, I må jo begge kunne se at din lille bliver overstimuleret

Sådan er det også med mine svigerforældre- især svigermor:-( Jeg prøver at skærme min datter så meget jeg kan (det er af en eller anden årsag værst, når vi er hjemme hos dem) og så er min kæreste rigtig god til at sige at de skal lade hende være. Kan I ikke gøre besøgene lidt kortere?