At gøre forskel....

Kom vha. Heidis indlæg til at tænke på noget Karsten og jeg snakkede om for nyligt.. Hans kommer jo fra en familie som hævder at de ikke gør forskel...hmhmmm..... Men nok om det...

Vores snak faldt på det at gøre forskel eller ikke gøre det, men nærmere på at lære Mathilde -vores børn- at i en situation kan det godt tænkes at Mathilde har behov for økonomisk hjælp, hvor den nye her må undvære.. F,eks så vil Mathilde før den bette få behov/lyst til en computer og så synes jeg jo det er fint at hn får og den bette intet får, for på et tidspunkt vil situationen vel være anderledes...
Et andet eksempel kunne være at den bette dumpede til kreprøven og ikke vil have råd til at gå op igen og så kan vi træde til, uden at Mathilde skal have noget, men hun står måske i en situation engang at hendes dyr trænger til hjælp og hun ikke har råd til at betale dyrlægeregningen...

Er det forkert at tænke at selvfølgelig skal der som sådan ikke gøres forskel, men at de ikke behøver få det samme hver gang, at den ene godt kan få uden at den anden bliver jaluox, for på et tidspunkt vil den anden måske stå i en situation hvor den første ikke har behov for hjælp??
Rodet langt indlæg, men håber I kan fatte den, ellers spørg

Hejsan.

Jeg mener, at et er helt naturligt, at der ind imellem kommer til at blive gjort forskel på børn. Vi har jo alle forskellige behov på forskellige tidspunkter i livet, som man måske har behov for hjælp til at få dækket... Dog synes jeg, at det er vigtigt at man har overskud til at hjælpe alle børn ligeligt -hvis det skulle blive nødvendigt. Så det ene barn ikke får fornemmelsen af at alle kræfter/ressourcer/penge går til det andet barn.

Ja... det kan godt blive en kringlet snak... I hverdagen når der skal gives ting, som begge børn skal have synes jeg som udgangspunkt at det skal være mere eller mindre ens.

KH Neta

Helt enig i det du siger... Tror også dine forbehold er dem jeg prøver at trække frem.....at alle børn skal føle at der er lige meget overskud til dem og at alle skal hjælpes, men at man ikke skal opveje det i kroner og ører.. Men være glade for at man har forældre som kan hjælpe en søster i en (kritisk) situation, men at man samtidig ved at kommer man selv i en situation hvor der er behov for hjælp, jamen så er far og mor der også for mig..

Er helt med på hvad du mener.....
Og er glad for du tager det op....
Det er jo nemt at komme i den situation...
Vi har et vennepar der har en dreng på 16 og en pige på 13... Drenge fik en knallert i konfirmationsgave, men det vil pigen ikke have.... Spurgte så om pigen ville få for det samme som drengens knallert har kostet, men det synes de ikke nødvendigvis....
Eller min søster der har 3 børn hvor der er 8 mellem de to første og 11 år mellem den mellemste og den mindste...
Da nummer to blev konfirmeret havde min søster og svoger flere penge mellem hænderne end da nr 1 blev, så han fik 10.000 i gave, og en fest. Men min søster synes så at den store var blevet snydt, fodi hun kun havde fået 3000 i gave og en fest.... Så hun fik 7000 da lillebror blev konfirmeret...., det synes jeg var noget mærklig noget!!!
Min søster har også bestemt sig for ikke at købe videokamera for at filme den mindste der nu er 4, for det havde hun ikke med de to store...., det forstår jeg heller ikke...
Kan godt se mine problemer med de 200 krs forskel på deres sko er latterlig

Hov det blev lidt langt!!!!!

Knuz Heidi

Jeg mener det er helt ok at bruge dét på børnene, der aktuelt er behov for, selvom der midlertidigt bliver gjort forskel - så længe der altid er tid til en god snak og en kærlig bemærkning og så længe børnene ved, man elsker dem alle.

Børn kan lige så godt lære mens de er små, at der er forskel. Det vil der være resten af deres liv. Forskel på familier, lønninger, politiske overbevisninger osv. Så længe der bliver gjort forskel med et kærligt fortegn, er det for mig ok.

Heidi Bakke skriver:

Er helt med på hvad du mener.....
Og er glad for du tager det op....
Det er jo nemt at komme i den situation...
Vi har et vennepar der har en dreng på 16 og en pige på 13... Drenge fik en knallert i konfirmationsgave, men det vil pigen ikke have.... Spurgte så om pigen ville få for det samme som drengens knallert har kostet, men det synes de ikke nødvendigvis....
Eller min søster der har 3 børn hvor der er 8 mellem de to første og 11 år mellem den mellemste og den mindste...
Da nummer to blev konfirmeret havde min søster og svoger flere penge mellem hænderne end da nr 1 blev, så han fik 10.000 i gave, og en fest. Men min søster synes så at den store var blevet snydt, fodi hun kun havde fået 3000 i gave og en fest.... Så hun fik 7000 da lillebror blev konfirmeret...., det synes jeg var noget mærklig noget!!!
Min søster har også bestemt sig for ikke at købe videokamera for at filme den mindste der nu er 4, for det havde hun ikke med de to store...., det forstår jeg heller ikke...
Kan godt se mine problemer med de 200 krs forskel på deres sko er latterlig

Hov det blev lidt langt!!!!!

Knuz Heidi

Du nå ikke føle at det var dit indlæg om de 200 kr. jeg fandt latterlig.. Men mere hvordan jeres holdning er til at lære sine børn at man ikke nødvendigvis behøver at få det samme..
Dog vil jeg sige at ved gaver, der synes jeg ersonligt ikke at der skal gøres forskel, så jeg havde nok valgt at gøre som din søter gjorde.. Men i det daglige ved opstående situationer skal de lære at give plads til hinanden uden at man skal have det samme..