Jeg var til NF-scanning igår, hvor jeg var 12+6.
Scanningen gik heldigvis godt, og den lille pjevs var, som h*n skulle være.
Jeg fik ikke noget tal, for det giver de ikke i Viborg. De siger, at alt for mange gravide går hjem og sammenligner og bliver nervøse uden grund - derfor er de stoppet med at fortælle det! Det er fint med mig - bare jeg ved, at der er lav risiko.

H*n var meget livlig, så hun brugte lang tid på at måle, men det gjorde nu ikke noget! På den måde fik vi jo bare en længere scanning.
Vi fik også en tid til MD-scanning med det samme, så d. 15. maj skal vi afsted igen. Ih, det glæder jeg mig til, for så finder vi også ud af, hvilket køn det er! Jeg drømmer konstant om det og er faktisk ved at være træt af hele tiden at have de drømme!
Jeg tror, det skyldes vores søn, der absolut mener, det skal være en dreng, for ellers er vi jo 4 piger og kun 2 drenge - og det er snyd!
Så han satser meget stærkt på en lillebror, så der kan komme ligevægt i kønsfordelingen herhjemme!
Jeg håber næsten for hans skyld, at det er en dreng, men både min mand og jeg er selvfølgelig enige om, at så længe h*n er sund og rask er det det vigtigste - så må kønnet komme i anden række. Vi har jo ingen indflydelse på det nu alligevel!
Nå men et styks veloverstået NF-scanning herfra! Glæd jer, tøser!
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld