Anonym skriver:
Hej Quindelist,
Tak for svaret - du skriver du fik en smule mindre. Min dosis er 1/3 af hvad min vægt foreskriver...
Men godt at høre baby kan tåle høje doser. Meningen med medicinen er jo også netop at den ikke påvirker baby.
Jeg kender ikke til blodprøver med innohep. Var faktisk af den opfattelse at det slet ikke kan måles?
Må jeg spørge hvornår du var gravid? Samt hvordan du fødte hvis du også er nået så vidt :-)
Jeg fødte i august 2011 -en sund og velskabt datter, hun kom til verden 4 uger for tidlig fordi jeg blev dårlig, formentlig steg blodtrykket i lungekredsløbet og derfor blev jeg cyanotisk eller også har jeg fået en lungeblodprop -det ved man ikke med sikkerhed.
Men mit "problem" i første omgang er at jeg har kronisk lungeemboli, og jeg danner blodpropper selvom jeg ligger perfekt i niveau med den blodfortyndende behandling, så du skal ikke blive skræmt over at jeg muligvis fik en blodprop trods behandlingen, det er ikke det normale....
Jeg fødte normalt, men efter en igangsættelse der havde varet 3 døgn, -fordi det jo var for tidligt.
Da jeg begyndte at få veer (sådan rigtige veer) blev Innohep dosen ændret til profylaktisk niveau, og jeg havde sidst fået Innohep samme morgen hvor jeg fødte om natten. Startede op på Innohep igen 8 timer efter fødslen.
Innohep
kan -og det er virkelig med streg under kan, give væksthæmning af barnet, men jeg til lige sige at min pige vejede 2900 gram og var 50 cm lang -født 4 uger før termin, så hun var absolut ikke væksthæmmet, hun var blevet en +4 kg basse hvis jeg var gået til termin (vi var helt sikre på terminen pga fertilitetsbehandling).
Jeg tror det er sjældent det sker, men af samme årsag bliver man tilbudt vækstscanninger løbende gennem graviditeten.
Jeg blev fulgt meget tæt og blev vel scannet med 3-5 ugers mellemrum.
Man kan med blodprøver måle heparin niveauet i blodet, målingen skal tages ret præcis 3 eller 3½ time efter sidste dosis (såvidt jeg husker, men hæng mig ikke op på det).
Samtidigt kan der tages blodprøver for at måle om der er gang i nogle koagulationsprocesser der ikke skal være gang i.
Så længe det ser fint ud ville jeg ikke bekymre mig om at dosen er lav i forhold til "skemaet"
Barnet kan som sådan sagtens tåle de høje doser, men jo højere doser jo sværere er det at styre, og jo større er risikoen også for dig hvis der skulle ske noget enten med graviditeten eller du kommer til skade eller hvad ved jeg.
Du er velkommen til at skrive privat hvis du har flere spørgsmål, som sagt blev jeg fulgt på Rigshospitalet hvor jeg også fødte, og jeg følte mig virkelig passet godt på under hele graviditeten.