Mikkel "Rambo" Rasmussen

TbCp skriver:

Smukkesen er nu 4630g! Og vi er ved at se en ende på hospitalsopholdet.... 16 uger i går.

Ih hvor er han dejlig. dejligt i snart kan komme hjem.

Min kæreste havde også problemer med tarmene da han blev født og har et ar magen til din lille drengs. Det giver karakter og viser at man har kæmpet for livet, hvilket jeg synes der er noget fantastisk over.

Alt held og lykke til jer fremover.^^

TbCp skriver:

Smukkesen er nu 4630g! Og vi er ved at se en ende på hospitalsopholdet.... 16 uger i går.

En super skøn opdate på Mikkel og krydser fingre for at i er ude hurtigst muligt, så i kan starte hverdagen... 

Knus Mette

Hvor er han stor og fin! Dejligt at i snart ka komme helt hjem. Vh stine

Mom In The Making skriver:

Ih hvor er han dejlig. dejligt i snart kan komme hjem.

Min kæreste havde også problemer med tarmene da han blev født og har et ar magen til din lille drengs. Det giver karakter og viser at man har kæmpet for livet, hvilket jeg synes der er noget fantastisk over.

Alt held og lykke til jer fremover.^^

Ja det har vi nemlig også snakket om...

Ved du hvad din kæreste fejlede?

sarahb skriver:

IHHH hvor er han bare skøn og dejligt.
Han er en sand fighter.
Hvornår skal i hjem?

Måske mandag hvis alt går vel

TbCp skriver:

Måske mandag hvis alt går vel

TbCp skriver:

Ja det har vi nemlig også snakket om...

Ved du hvad din kæreste fejlede?

Hans tarme hang ikke sammen da han blev født. (Det lød voldsommer end ment.) Altså han kunne ikke komme af med afførring og skulle derfor opereres, så de kunne få sat tarmen sammen. De sagde at havde de gået én dag mere uden at opdage det, havde han nok ikke overlevet operationen.

Det må være en hård omgang for forældre (jer og min svigermor) at gå igennem, men jeres lille dreng er helt sikkert lige så sej som min kæreste var.

Jeg kunne bare ikke lade være med at kommentere på arret, fordi jeg virkelig synes det giver min kæreste så meget personlighed.^^

Sådan !  Husker den dag, hvor vi fik lov at forlade hospitalet, som nærmest at komme ud i friheden igen efter at have levet i en osteklokke, hvor man havde meget lidt kontrol over noget. 

Og det hospitals-ophold var endda slet ikke i nærheden af de 16 uger i har været på hospitalet. 

Hvor er jeg glad på jeres vegne over I snart kan vende hjem igen