Eksperthjælp: Vigtigt at kravle?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

13.682 visninger
0 svar
0 synes godt om
22. marts 2012

Kari Skovmand

"Vigtigt at kravle?"

Hej Kari,

Det er så "in" pt. at børn skal kravle. Altså, at man ved meget om, at børn som IKKE kravler som små, får problemer med ryg/nakke med mere i fx skolealderen.

Men hvor små skal de være, for at "nå" at forebygge de problemer ved at kravle? Min søn er et år, han kravle ikke, men er stærk nok til at ligge i kravlestilling. Han kryber, og det går rigtig stærkt - han bruger hovedsageligt arme og overkrop, ikke så meget sine ben, når han kommer frem på den måde.

Han har altid elsket at ligge på maven, og også været dygtig til det. Han ligger stadig ofte på maven og leger, selvom han sagtens kan sætte sig op, fra liggende stilling. Han kan stå selv i få sekunder af gangen, og traver mange ture rundt i huset med sin højstol, eller andet som ikke flytter sig for hurtigt.

Skal vi gøre noget for at få ham til at kravle "nu"? Altså inden han går fx? Eller er det bare inden skolestart at det er vigtigt de kravler?

På forhånd tak

Vh. Mor 



Karis svar

Kære Mor

I min verden er vigtigheden af at kravle før man går ikke et modefænomen, det har altid været vigtigt! Kravlestadiet har især betydning for udviklingen af ryggens kurver, og for koordinations evnen fremover.
Det er svært at tvinge et barn til at kravle, men jeg synes I skal optimere jeres søns muligheder for det, før han begynder at gå.
Dvs. at I skal undgå at træne ham i at gå ved jeres hjælp. Jeg vil anbefale at I placerer ham midt i rummet, så han skal krybe en pæn afstand for at komme til et møbel eller lign. han kan ture rundt ved. Hvis han er stærk nok til at stå i kravlestilling så placer ham dér, så er det mulig han snart opdager han kan komme endnu hurtigere frem ved at kravle end ved at krybe. For at få benene lidt igang kan I træne kryds bevægelser med ham når han ligger på ryggen.
Bliver han ved med ikke at ville aktivere bentøjet når han kryber, og derved ikke kommer igang med at kravle, kan I overveje at få hans lænd/bækken/hofter vurderet hos en kiropraktor med erfaring i børnebehandling.
Skulle han begynde at gå før han kom til at kravle - hvilket I jo som nævnt trods alt ikke kan forhindre - så forsøg stadig at få lokket ham til at kravle engang imellem - f.eks. ind i små huler eller rør - og træn krydsbevægelser. Dette for at stimulere koordinationen.

Med venlig hilsen
Kari

Kari tilbyder grundig undersøgelse, kiropraktisk behandling og vejledning af ovennævnte problemer. Hun har klinik i Kolding, men har et godt kendskab til andre børnekiropraktorer rundt om i landet, og kan derfor henvise til en kiropraktor tæt på dig.

Se Karis hjemmeside: FlicFlac.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.