Eksperthjælp: Alternativ behandling for at øge chancerne for graviditet og modvirke spontane aborter - findes det??

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.649 visninger
1 svar
0 synes godt om
12. marts 2012

Tina Sandager

"Alternativ behandling for at øge chancerne for graviditet og modvirke spontane aborter - findes det??"

hej Tina

Vi har forsøgt at få barn i flere år, tænker på om du ved, om der er nogle alternative behandlings veje man kan gå for at øge chancerne for at blive gravid.

Jeg har været gravid men har mistet barnet, det er dog 1 år siden, hvis jeg skulle være så heldig at blive gravid igen, er der så noget jeg kan gøre for at undgå at abortere? 

Jeg har talt med vores egen læge omkring kunstig befrugtning, men er meget nervøs for de hormoninj, kan øge min risiko senere for at få cancer?

At vi ikke kan få børn fylder i vores hoveder og vi ved ikke om vi er klar til inseminering, hvordan kan vi ruste os bedst hvis vi skal igennem det, da vi har hørt det er rigtig hårdt for forholdet.



Tinas svar

Kære spørger,

Tak for dine spørgsmål, som jeg vèd af erfaring, ofte er nogle af de ting man spekulerer på, når graviditeten ikke vil indfinde sig af sig selv, eller når man har prøvet at abortere spontant - ligesom du desværre har oplevet.

Du spørger om der er alternative behandlingsformer som vil gøre det lettere for dig at opnå en graviditet. Der er desværre ikke decideret forskning der peger på en mirakel kur.

Rigtigt mange benytter sig af zoneterapi og/eller akupunktur, og nogle vil sikkert også sværge på, at det er denne behandling der har gjort det muligt at opnå en graviditet. Det kan jeg af gode grunde hverken be- eller afkræfte.

Jeg kan anbefale dig begge dele hvis du gerne vil passe godt på dig selv og nedbringe stress i dit system. Det er vigtigt, at du har det så godt som muligt i dit sind og i din krop mens du prøver at blive gravid.

Med hensyn til at undgå at abortere, så findes der ikke nogen alternativ behandling der kan forhindre dette. Du ved sikkert, at grunden til at man aborterer tidligt (før 12. uge) er, at der ofte er noget galt med det lille foster. En kromosomfejl eller andet der er uforneneligt med liv. Det er selvfølgelig altid rigtigt trist når det sker - men det er altså naturens måde at sikre et "sundt afkom".

Hvis man har aborteret spontant på hinanden følgende 3 gange, så er det en god ide at både manden og kvinden bliver udredt for om de er bærere af en kromosomfejl. Det sker via egen læge og en blodprøve fra begge parter.

Du spøger om hormoninjektioner i forbindelse med kunstig befrugtning kan give en øget risiko for cancer. Svaret til dette er nej. De hormoner du ville få, er helt identiske med de hormoner din egen krop producerer hver måned for at modne æg og lave en ægløsning. Du får dem bare i en større dosis. Men din krop kender dem altså i forvejen.

Mht om I skal gå igang med insemination eller anden hjælp for at opnå en graviditet - så har du ret i, at det kan være en hård omgang for forholdet. Men det er også hårdt for jer begge at gå og spekulere og være bange for om det måske aldrig lykkes.

Du skriver, at I har været igang i "flere år". Mit råd til jer vil være at I kommer igang med at blive udredt. Enten via egen læge, gynækolog eller på en fertilitetsklinik. Ca. 90 % af alle de par der kan opnå en spontant graviditet og har et normalt samliv vil have opnået en graviditet inden for et år. I "gamle dage" var det normalt at lægen sagde, at man skulle have prøvet et par år, før han ville sende èn videre i systemet. Sådan er det slet ikke mere - det er vigtigt at komme igang i god tid. Kvindens alder spiller en afgørende for chancerne for at det lykkes.

I skal passe godt på jer selv og kærligheden i en krævende tid. Det gør I ved at tale åbent med hinanden om jeres følelser og behov. Brug jeres gode venner og familie og acceptèr, at I vil reagere forskelligt og at følelserne vil svinge op og ned i perioder.

Hvis parforholdet virkelig kommer under pres eller du synes det hele virker håbløst og uoverskueligt, så er det vigtigt at søge professionel hjælp.

Jeg vil ønske jer alt mulig held og lykke fremover.

De kærligste hilsner,

Tina.



Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

12. marts 2012

sarahjylland

Hej

Jeg har haft nogle temmelig lange ture nede på bunden. Vi fik vores søn i juli 2008 og gik næsten med det samme igang med det næste babyprojekt. I juli 2009 havde jeg så min første SA der blev opdaget til NF scan. Blev så gravid igen men fik SA i november  2010 i uge 10. Blev gravid med det sammen men det var en udenfor livmoderen og fik det væk i januar 2011. Efter der fik jeg et tilbud om akupunktur behandling af en dame som var under uddannelse, altså en såkaldt prøve kanin. Men det var ok for mig. Behandingen for mig skulle omhandle barnløshed. Det hun ville arbejde med var varme i underliv, psykisk belastning var ok osv, så alt i kroppen var ok. Jeg har så mange lig i lasten i form af mange dødsfald meget tæt på osv, så hun tog ekstra meget fat i det psykiske. Har jo ingen problemer med at blive gravid. I mellemtiden kom vi til afklaring på sygehuset og blev testet for om der var noget med kromosom fejl osv. Det var det ikke det hele var fint. Efter min akupunktur og afklaring fra sygehuset blev jeg så gravid og er nu i uge 23. Jeg er selv sikker på at det akupunktur har gjort mere for mig end man lige tror det gør. Så jeg ville anbefale det. Ved ikke hvor du kommer fra men min behandler er på Sjælland og kan helt klart anbefale hende.

http://anjafunder.dk/

 

håber det kan hjælpe lidt

MVH Sarah

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.