Endelig fik jeg tid til at skrive min fødselsberetning....
Fredag den 2 marts gik vandet kl 19, jeg var først lidt i tvivl om det var vandet, da det kun sivede stille ud. Jeg ringede til fødegangen, og jeg skulle ringe inden for en time, hvis der kom mere vand. Allerede 10 min senere ringede jeg, da vandet for alvor gik
. Vi fik fat i min mor, da hun skulle passe vores søn.
Kl. 20.30 ankom vi til fødegangen i Herning. Da jeg ikke havde veer, kunne jeg vælge at tage hjem og komme senere, eller blive sat i gang. Vi valgte at blive sat i gang, da jeg ikke kunne holde til en lang fødsel, som da jeg ventede min søn for snart 18 mdr. siden. Vi fik et værelse til rådighed, så vi kunne sove lidt. Kl. 24 fik jeg en kapsel og skulle tage en ny kl. 4, hvis der ikke var kommet veer. Ca kl 2 begyndte veerne at komme, men min livmoderhals var stadig 2 cm lang og hård.
Veerne begyndte at tage til og ved 7 tiden var jeg 6-7 cm åben. Lang vej endnu. Jeg fik i løbet af tidlig morgen lagt epidural, skønt
den virkede næsten med det samme.
2 timer senere kunne jeg mærke den lille skubbe til min endetarn, rigtigt ubehageligt. Og jm tjekkede og kunne konstatere at jeg var 10 cm åben. Hold da op, hvor var det pludselig gået hurtigt. Jm var også meget overrasket, over så hurtigt det gik. Da jeg endelig fik lov til at presse, skulle der kun 4 presseveer til før den lille var ude.
Vi kendte ikke kønnet, da den lille til hver scanning, havde benene samlede. Så da den lille kom ud, var vi begge meget interesserede i at kende kønnet. Jm løftede den lille op, så vi kunne se det...... Og det blev en PIGE........
Jeg blev sååååååååå glad. Jeg havde på fornemmelsen at det ville være en pige, men det var dejligt at få det bekræftet.
Hun blev tjekket og undersøgt og var bare så fin.... Hun vejede 2900 g og 49 cm. En lille fin pige.
Siden fødslen har hun taget 100 g på, selv om hun har været meget sulten hele tiden og holdt os vågen de fleste nætter. I onsdags ringede min mand til vores søns sundhedsplejerske, da jeg de sidste 2½ dag har siddet og grædt hele tiden og ikke fik min søvn. Sundhedsplejersken kom og kunne konstatere at hun ikke blev nok mæt kun af min mælk. Så nu får hun bryst og flaske hver gang og vi har fået en hel anden pige. En pige der hver gang bliver mæt og tager en masse gode lur i løbet af dagen.
Her er et par billeder af min lille prinsesse. Dejligt at være mor til 2 børn et af hvert køn 