Min datter og hendes far er altid uvenner.

Hej.

Jeg har brug for gode råd, hvis der er nogle der ligger ind med sådan nogle.

Min store datter på 7 år og hendes far er konstant uvenner, Han kan ikke bede hende om f.eks. at rydde op på sit værelse, eller noget uden at hun nægter at gøre det. Det udvikler sig hurtigt til en diskution mellem de 2, og hun kaster ting efter ham og slår/sparker ham. Ja man kan vel roligt sige at han må finde sig i mange ting i løbet af en dag.

Der er skæld ud MANGE gange i løbet af en dag, på grud af drillerier mellem hende, og hendes lillesøster som også engang imellem må finde sig i at blive sparket til og skuppet rundt med af den store. Men det virker mere som almindelig søsken kærlighed, og så er der jo 4 års forskel på dem.

Men for at komme tilbage på sporet så er der virkelig ballade i huset hver eneste dag. Det starter gerne når jeg sover om dagen( Når jeg skal på natarbejde), Og selvom at der er aftaget lidt så snart jeg står op igen, så er der stadig ballade.

Det kan til tider være meget hårdt og være tilskuer til nogle af de ting der sker når de har haft en af deres ture. Min mand fik en morgen en tegning af hende med et billed af ham med ild i armen, og over billedet hun havde tegnet stod der "Far skal dø". Udover det har hun sagt at han gerne måtte flytte, og at hun ikke vil have ham. Det er tydeligt at se på ham at det såre ham dybt, hvilket også berøre mig meget. Og så især når det er på grund af småting som oprydning på værelset, eller at gå i seng om aftenen.

Hun virker af og til meget trist, og det føles som om at hun ikke rigtig kan fortælle os hvad der er galt. Og hvad hun mener at vi gør forkert.

Når man lige læser dette virker det måske ikke som noget man skal panikke over, men det er værre end det lige lyder som.

Vi har valgt at snakke med nogle om dette som kan hjælpe os med og forstå hvorfor hun er sådan, og om det er os eller hende der skal ændre noget, men da vi først kan komme til samtale om en uge, kunne det være at der var nogle her der havde nogle gode idéer der kunne være behjælpsomme indtil der.

Det skal dog lige siges at vi også godt kan have gode dage, hvor far bare er den bedste i verden, Men desværre er der for lidt af de dage. Og der er virkelig brug for at der sker noget nu både for vore skyld men mest for hendes, da det også virkelig er synd for hende. Ville ønske at hun ville/kunne fortælle hvad der er galt, og hvad hun bliver så sur og ked af.  

Jeg tænker, at det er din datters far, der er roden til problemet. Det er efter min mening op til de voksne at etablere et godt forhold til sine børn. Det er ikke op til børnene, da de jo bare reagerer, som de har lært. Han gør sikkert alt i den bedste mening, men måske forstår han dybest set ikke sin datter og forsøger at gøre hende til noget, hun ikke er. Det kunne være en god idé at holde op med at skælde ud men i stedet spørge ind til, hvorfor hun gjorde sådan og sådan, og om hun er klar over, hvilke konsekvenser det har. Hvis han vil have, at hun skal rydde op på sit værelse, kan han måske tilbyde at hjælpe. Det lyder som om, der er mange dårlige vaner, der skal brydes ud af, men det er vigtigt, at I er opmærksomme på det og arbejder med det hver dag.

Jeg kan sætte mig ind i, hvordan din datter har det, da jeg havde et lignende forhold til min mor i den alder. Desværre blev det bare værre og værre, og det var ekstremt slemt i teenageårene, hvor det virkelige oprør begyndte. Min mor sagde altid, at det var min skyld, men når jeg nu ser tilbage, så var det da ikke min skyld. Jeg var jo kun et barn.

Held og lykke!

Anonym skriver:

Hej.

Jeg har brug for gode råd, hvis der er nogle der ligger ind med sådan nogle.

Min store datter på 7 år og hendes far er konstant uvenner, Han kan ikke bede hende om f.eks. at rydde op på sit værelse, eller noget uden at hun nægter at gøre det. Det udvikler sig hurtigt til en diskution mellem de 2, og hun kaster ting efter ham og slår/sparker ham. Ja man kan vel roligt sige at han må finde sig i mange ting i løbet af en dag.

Der er skæld ud MANGE gange i løbet af en dag, på grud af drillerier mellem hende, og hendes lillesøster som også engang imellem må finde sig i at blive sparket til og skuppet rundt med af den store. Men det virker mere som almindelig søsken kærlighed, og så er der jo 4 års forskel på dem.

Men for at komme tilbage på sporet så er der virkelig ballade i huset hver eneste dag. Det starter gerne når jeg sover om dagen( Når jeg skal på natarbejde), Og selvom at der er aftaget lidt så snart jeg står op igen, så er der stadig ballade.

Det kan til tider være meget hårdt og være tilskuer til nogle af de ting der sker når de har haft en af deres ture. Min mand fik en morgen en tegning af hende med et billed af ham med ild i armen, og over billedet hun havde tegnet stod der "Far skal dø". Udover det har hun sagt at han gerne måtte flytte, og at hun ikke vil have ham. Det er tydeligt at se på ham at det såre ham dybt, hvilket også berøre mig meget. Og så især når det er på grund af småting som oprydning på værelset, eller at gå i seng om aftenen.

Hun virker af og til meget trist, og det føles som om at hun ikke rigtig kan fortælle os hvad der er galt. Og hvad hun mener at vi gør forkert.

Når man lige læser dette virker det måske ikke som noget man skal panikke over, men det er værre end det lige lyder som.

Vi har valgt at snakke med nogle om dette som kan hjælpe os med og forstå hvorfor hun er sådan, og om det er os eller hende der skal ændre noget, men da vi først kan komme til samtale om en uge, kunne det være at der var nogle her der havde nogle gode idéer der kunne være behjælpsomme indtil der.

Det skal dog lige siges at vi også godt kan have gode dage, hvor far bare er den bedste i verden, Men desværre er der for lidt af de dage. Og der er virkelig brug for at der sker noget nu både for vore skyld men mest for hendes, da det også virkelig er synd for hende. Ville ønske at hun ville/kunne fortælle hvad der er galt, og hvad hun bliver så sur og ked af.  

her er nogen ting i evt kan prøve at bruge, men det er lidt svært nå man ikke kender jeres familie.

men jeg tænker lidt at i skal bryde den onde cirkel med at skælde ud hele tiden, også kun skælde ud nå det er virklig nødvendigt.

også ellers spørge hende om hvorfor hun gør de ting hun gør nå hun gør det, stille og roligt. også lægge ord på de ting du tror hun tænker feks. hvorfor bliver du sur nå jeg be dig om at ryde op på værelset , er det fordi du gerne vil have hjælp.

i kan evt prøve at lade faren lave noget med datteren som hun gerne vil for at give lidt positiv opmærksomhd i stedet. bare de to alene. 

håber i kan bruge det.