Mynthes vej til verden!
Den 31/1-2012 blev jeg indlagt på svangerafdelingen. Det gjorde jeg fordi jeg i weekenden på terminen (28/1-2012) havde været utilpas. Mit blodtryk var højt (170 over 104) og jeg havde protein i mit urin (3++). En mild svangerskabsforgiftning var årsagen til min utilpashed. Der blev derfor snakket om, at jeg evt. skulle sættes i løbet af de kommende dage, i om med jeg på dét tidspunkt også var tre dage over terminen.
Den 1/2-2012 kommer der om formiddagen en læge ind og taler med mig. De har besluttet sig for, at sætte mig i gang, for at sikre svangerskabsforgiftningen ikke blev værre.
Kl. 12:20 får jeg så den første stikpille.
Kl. 14:20 går mit vand. Egentlig lidt en lettelse, for så så udsigterne til en snarlig fødsel noget mere overskuelige ud.
Kl. 19:00 bliver jeg undersøgt igen og får så endnu en stikpille. Ved 23:00 tiden begynder det at murren i underlivet.
Ved 00:40 tiden bliver jeg undersøgt igen og har stadig 1 cm. af livmoderhalsen tilbage.
Ca. Kl. Halv to om natten er jeg begyndt at have nogle lidt ubehagelige sammentrækninger i underlivet, men der er 3-6 min. Imellem. Jeg får derfor en såkaldt ”sovecocktail” (Panodiler), med håb om jeg kan få lidt søvn over natten.
Det kommer ikke til at ske, men formår da at hvile lidt mellem veerne.
Kl. 5:30 beder jeg om at bliver undersøgt igen, da jeg synes jeg har ret ondt. Jeg har stadig ½ cm. livmoderhals tilbage og er kun åben 2 cm.
Det positive ved det er, at jeg er så ”langt”, at jeg ikke skal tilbydes endnu en stikpille, men får derimod S-drop.
Da jeg kommer på fødestuen får jeg som det første klyx.
Mens jeg sidder på toilettet ankommer Thomas, mor og søs.
Umiddelbart efter (kl. 6:40) får jeg lagt S-droppet. I den forbindelse ”valgte” Thomas at besvime og falde med hovedet ind i kanten på en åbenstående dør. Han fik en ordentlig flænge og måtte en tur på skadestuen (i følgeskab med min mor) og få 6 sting – heldigvis var de tilbage efter en lille halv time.
Klokken er nu omkring 7:45 og mine veer kommer med 2-3 min. interval. De skønner ”junior” til at veje 39-4000 gr.
Klokken 9:45 bliver jeg undersøgt og er så 4 cm åben.
Under veerne bevæger jeg mig rundt, så godt jeg kan pga alle de elektroder der er sat fast til mig. Men jeg har det bedst med at ”steppe”. Har svært ved at takle veerne liggende. Det er faktisk tæt på uudholdelig for mig.
Ved 11:00 tiden begynder veerne at være så hårde ved mig, at jeg spørger ind til smertelindring. Vi bliver enige om, først at prøve en tur i brusebadet, for at se om det kan tage toppen af smerterne.
Det kan det til en start, men desværre ikke tilstrækkeligt, så jeg er kun i badet 20-30 min.
Efterfølgende taler vi om andre muligheder. Jordemoderen fornemmer på mig, at en epi ku være mulighed, selvom jeg ikke lige får det sagt helt direkte.
I den forbindelse skal de undersøge hvor meget jeg er åben, mit blodtryk og ”juniors” hjerterytme (Kl. Er nu ca 12:00). Det viser sig, at veerne de sidste par timer ikke rigtig har givet noget, så jeg er på nuværende tidspunkt kun mellem 4-5 cm åben. Derudover er mit blodtryk er steget markant og ”juniors” hjerterytme er begyndt at dykke.
Omkring 12:40 bliver der omdirigeret til akut kejsersnit. Det vrimler nu med en masse mennesker på fødestuen, som hver gør deres arbejde for at få mig klargjort. De kommer alle og fortæller og snakker til mig. Jeg får bare sagt ja til det hele, og det flyver egentlig bare ind af det ene øre og ud af det andet. Det er så forvirrende og så oveni mine veer.
Thomas tager beskeden om kejsersnittet hårdt og må erkende, at han nok ikke kan klare det (oprejst). Derfor bliver det besluttet at min søster skal være ved min side. Min mor bliver hos Thomas.
Klokken 13:49 kommer jeg ned på operationsstuen.
Det tager dem ½ time, at ligge epi-blokaden (aner slet ikke hvor mange gange jeg blev stukket, men det var mange).
Klokken 14:40 den 2 Feb. 2012 bliver jeg mor. Jeg er mor! – til en helt igennem velskabt og perfekt lille PIGE, med en kampvægt på 3420 gr. og hele 53 cm.!!!
Min søster fir lov til at klippe navlesnoren. Derefter fir jeg hende holdt hen til mig, så jeg kan mysse hende og tale til hende.
Dernæst kom hun over til min søster i et par minutter, mens de hentede Thomas.
Han er på operationsstuen allerede 10 min. efter forløsningen. De var så søde til at informere ham (under kejsersnittet) og inddrage ham så hurtigt det kunne lade sig gøre. DEJLIGT!!!
