Delvis afklaring (om dp igen, igen)

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

336 visninger
3 svar
0 synes godt om
7. marts 2008

Kaufie

Så er der langt om længe en foreløbig afklaring på hvor William skal i dagpleje efter påske.

Vi besøgte hende, vi fik anvist fra kommunen, og på trods af et ret så udenlandsklingende navn, så talte hun meget fint dansk. Ja, man kan måske høre, at hun ikke er indfødt - men der er jo så mange andre, der har dialekter eller taler "ikke-rigsdansk" (mig selv inkl.) selvom der ikke er udenlandske aner så langt man nu har ført stamtavlen tilbage.

Åbningstiderne var mit andet problem - hun har åbnet fra 6.30 -16.05. Men de næste 10 uger er manden færdig på skole senest kl 13.40, så der er jo ingen problem i at få hentet William. Det bliver så et logistisk puslespil: jeg sætter William på cyklen om morgenen, sætter ham af ved dp, kører til toget og tager på arbejde. Manden tager scooter på skole, tager scooter ned på stationen og bytter til min cykel når han har fri. Henter William og kører hjem på cykel. Når jeg så kommer ind med toget, skal jeg jo så bare køre det monstrum af en scooter hjem.

Så Sloggi, hvis du om en måned kigger ud af vinduet og ser en mand smide sin scooter og tage en sort damecykel - for derefter et par timer senere se en kvinde lede forgæves efter sin cykel, og istedet begynde at rode med en rød scooter (som hun sikkert ender med at trække op ad bakkerne fordi hun ikke lige tør sætte sig op på den) - ja, så er det bare manden og mig :))

Men pladsanvisningen har ikke hørt det sidste fra mig - de skal finde en plads med åbningstider fra 7-16.35 og så gerne på strækningen mellem min bopæl og stationen. Den nuværende dp kan vi max bruge til september - så skal der ske noget andet.

Mette, en krævende mor og indbygger i Aalborg kommune

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

7. marts 2008

Tynen

Får sgu helt stres af at læse om det!

Det er utroligt at det skal være så bøvlet!! - Frygter også det med lukketiderne!
Hvad dælen skal man gøre, hvis de bare ikke har et sted med passende lukketider??!
ARGH!! - Måske man skulle blive hjemmegående :)

Ha, men fedt scenarie det med scooteren/cyklen - Kan lige se det for mig :)

Trine

Anmeld

8. marts 2008

linemus

Hej Mette

Ja, det er sgu bøvlet. Har I overvejet privat dagpleje? Det kan være, der er en tæt på?

Knus Line - der stadig fniser over billedet af en forvirret Mette og scooteren på stationen

Anmeld

8. marts 2008

Kaufie

[citat][f][småt]linemus skriver:[/småt][/f] Hej Mette Ja, det er sgu bøvlet. Har I overvejet privat dagpleje? Det kan være, der er en tæt på? Knus Line - der stadig fniser over billedet af en forvirret Mette og scooteren på stationen[/citat] Hej Line Ja, det har vi også kigget på - og der ligger to her i nærheden af os, som har pladser hhv nu og pr 1/6. Men igen er det åbningstiderne ved den første (her kan vi først aflevere kl 7.30) der er problemet - og så er der igen den med at skulle flytte William efter kort tid. Fik lige et tip fra en i min mg, hvis svigermor er dp'er. Hun sagde, at der ligger en kommunal dp på skansevej (10 min gang) med en ledig plads (hvorfor vi så ikke har fået tilbudt den, fatter jeg ikke). Igen med åbningstiderne 6.30 - 16, men så slipper vi for det logistiske bøvl (og jeg slipper for scooteren) og det næste års tid vil det kunne fungere med de åbningstider. Det er jo svært atplanlægge ret lang tid frem i tiden. Mette, der har armene langt nede i bolledejen Men pladsanvisningen får lige endnu et kald på mandag

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.