barn på 2 vågner om natten

Hej

Min dreng på lidt over 2 år har efter et forholdsvis langt sygeforløb for et års tid siden sovet inde mellem hans mor og far. Han skal om en måneds tid være storebror, så vi begyndte for ca 14 dage siden med at få ham til at sove på eget værelse. Det går rigtig fint. MEN han vågner grædende om natten. I det første stykke tid lod vi ham komme ind til os når han vågnede, da vi synes det var en meget flot og god start fra hans side. Nu er vi så begyndt med at han skal blive der inde hele natten.

Her er så problemet. Vi kan simpelt hen ikke få ham til at sove der inde igen. I nat vågnede han kl 3 og da klokken var over 4, lå han stadig med åbne øjne. Jeg sad inde ved ham hele tiden, han lå ikke bare alene. Jeg fik ham ikke til at sove igen.

Er der nogen der har ideer til hvad man kan gøre for at få ham til at sove igen når han vågner om natten??? Hjælp......
Det er jo bedst for ham at han sover på eget værelse hele natten når lillebror er kommet til verden, for til den tid bliver der jo noget natteuro, og det er ikke det bedste for en der skal op og i dagpleje/børnehave dagen efter.

Håber der er nogle der kan hjælpe mig, for det varer jo ikke længe inden der er to børn i huset.

VH
Maria mor til lucas 2 år og gravid 33+4

Slet

vi havde nøjagtig samme problem. Aske (2 år) vågnede om natten og kunne ikke sove igen med mindre vi var der og gik vi startede det forfra...

Vi løste det ved at lægge en stor madras ind på hans værelse og så gik far med derind og sov sammen med ham. Dette stod så på i 1 måneds tid og det blev en lille tradition at Aske kom ind og hentede sin far midt på natten. Når de kom derind havde Aske allerede lagt sin dyne og pude ned på madrassen for de sov sammen på den.. (sødt).. Ligeså stille ebbede det ud igen. nu kommer han max 1 gang om ugen og hans far savner det faktisk. Tror ikke det går lang tid før det stopper helt.

Jeg tror at den tryghed ved, at vide at han bare kan hente os hvis han vil, gør at det ikke er nødvændigt. Men jeg tror også at det er vigtigt at det er far. Altså den samme hver gang og mor kan jo ikke.. Dette har også gjort -tror jeg- at der ikke er noget sjaousi på lillebror fra hans side, for han ved at far er mindst ligeså god som mor.  i starten græd han når han vågnede, men efter hånden som han blev tryg trissede han bare ind til os stille og roligt og  rykker i sin fars dyne uden at vække mor og lillebror.

Vi ser det som lidt hyggeligt. Det var hårdt i starten da han græd, men da han blev tryg var det ingen sag..

pøj pøj!!!