At have et barn med speceille behov,at være gravid og..

Jeg vil gøre det ganske kort.

1) Min datter på 6 har adhd (damp) + hun er mentalt bagud

2) Jeg er gravid (37 uger)

3) Hele graviditeten har været dårlig

4) Hvis ikke jeg har kvalme så hviler jeg mig det jeg kan og

   her er der opstået problemer.

5) Inden graviditeten mindede jeg hende dagligt om hvornår hun skulle hvad.

6) På 1 uge har hun haft 2 "uheld" i bukserne hvor hun først sent fortæller mig at hun har skidt i bukserne. 

7) Jeg sidder og hader min graviditet mere for hvert sekundt der går fordi den har flyttet min fokus så meget fra min datters speceille behov 

8) Jeg overvejer at kontakte læge på svanger am. i morgen og fortælle det som det er. Jeg ønsker en igangsætning så derbliver sat en stopper for min elendighed så jeg kan håndtere hendes behov som jeg plejede.

9) Hvad tror i lægen vil sige? For min baby fejler ingenting. Den har bedst af at blive derinde,men det er mig den gal med. Mit hjerte banker ekstremt hurtigt (føler mig stresset hele tiden) og jeg er begyndt at se sort på graviditeten efter det er gået op for mig hvor svigtet min datter er

10) Hvis lægen siger nej til igangsætning, så har jeg en datter der skal underholdes fra 12-20 (min kæreste kommer sent hjem og der kan ikke ændres på arbtider). Hvordan f***** skal jeg stimulere og være der i det omfang hun kræver  når jeg har det så dårligt hele tiden?

HJÆLP..?! 

Anonym skriver:

Jeg vil gøre det ganske kort.

1) Min datter på 6 har adhd (damp) + hun er mentalt bagud

2) Jeg er gravid (37 uger)

3) Hele graviditeten har været dårlig

4) Hvis ikke jeg har kvalme så hviler jeg mig det jeg kan og

   her er der opstået problemer.

5) Inden graviditeten mindede jeg hende dagligt om hvornår hun skulle hvad.

6) På 1 uge har hun haft 2 "uheld" i bukserne hvor hun først sent fortæller mig at hun har skidt i bukserne. 

7) Jeg sidder og hader min graviditet mere for hvert sekundt der går fordi den har flyttet min fokus så meget fra min datters speceille behov 

8) Jeg overvejer at kontakte læge på svanger am. i morgen og fortælle det som det er. Jeg ønsker en igangsætning så derbliver sat en stopper for min elendighed så jeg kan håndtere hendes behov som jeg plejede.

9) Hvad tror i lægen vil sige? For min baby fejler ingenting. Den har bedst af at blive derinde,men det er mig den gal med. Mit hjerte banker ekstremt hurtigt og jeg er begyndt at se sort på graviditeten efter det er gået op for mig hvor svigtet min datter er

10) Hvis lægen siger nej til igangsætning, så har jeg en datter der skal underholdes fra 12-20 (min kæreste kommer sent hjem og der kan ikke ændres på arbtider). Hvordan f***** skal jeg stimulere hende når jeg har det så dårligt hele tiden?

 

HJÆLP..?! 

Du kan jo altid prøve at fortælle lægerne om din situation. For det går jo heller ikke, at du kommer derud, hvor du ikke ønsker graviditeten længere.

Har din datter måske nogle bedsteforældre eller nogle andre, der kan komme og hjælpe dig med det hele?

Føler virkelig med dig!

Hilsen en, der blev sat igang 37+5, fordi jeg på ingen måde magtede at være gravid mere.. Og jeg havde ikke engang børn i forvejen.

Madam Blå skriver:

Du kan jo altid prøve at fortælle lægerne om din situation. For det går jo heller ikke, at du kommer derud, hvor du ikke ønsker graviditeten længere.

Har din datter måske nogle bedsteforældre eller nogle andre, der kan komme og hjælpe dig med det hele?

Føler virkelig med dig!

Hilsen en, der blev sat igang 37+5, fordi jeg på ingen måde magtede at være gravid mere.. Og jeg havde ikke engang børn i forvejen.

Mig og min kæreste er de eneste der kan håndtere hende. Hans barsel træder først i kraft når jeg er i fødsel,hvilket også gør at han ikke kan deltage i fødslen da han er den eneste foruden mig der kan håndtere hende. Jeg føler mig fortabt

Hvad var der galt med dig siden du fik lov til at blive sat igang?

Tænk hvis han siger nej! Jeg kunne tude herfra og til juleaften 

Anonym skriver:

Mig og min kæreste er de eneste der kan håndtere hende. Hans barsel træder først i kraft når jeg er i fødsel,hvilket også gør at han ikke kan deltage i fødslen da han er den eneste foruden mig der kan håndtere hende. Jeg føler mig fortabt

Hvad var der galt med dig siden du fik lov til at blive sat igang?

Tænk hvis han siger nej! Jeg kunne tude herfra og til juleaften 

Øvøv! Men måske en anden kunne komme og hjælpe med det huslige og madlavning, så du kun skal koncentrere dig om din datter? Kunne det evt. være en hjælp?

Jeg havde meget slem bækkenløsning, og var sygemeldt fra uge 10. Jeg var kørt helt i sænk psykisk. Kunne slet ikke overskue at skulle blive mor, da jeg kun kunne se sort.. Havde ikke sovet bare en smule ordentligt i 5 måneder.

Så i bund og grund, var det det, at jeg var så påvirket psykisk, der gjorde at jeg blev sat igang - tror jeg.. Jeg fortalte ærligt jordemoderen, hvordan jeg havde det, og om mine bekymringer for, hvordan jeg skulle klare at blive mor, når jeg var så deprimeret..

Men hvis lægen siger nej, så tror jeg, at jeg ville få al den hjælp til hverdagen som overhovedet muligt Så du kan slippe for at tænke på tøjvask, madlavning og regøring, i det mindste.

Jeg er glad på dine vejne over at der blev lyttet til dig 

Jeg håber på egne vejne at der også vil blive lyttet til mig..Tak for dine svar 

Jeg ville ikke forlade tråden uden at give et . Normalt er de rigtig "strenge" for hvornår de sætter i gang. Jeg havde mistet i forrig graviditet og var nervøs ved den sidste graviditet og hørte om jeg evt. kunne sættes i gang på terminsdagen men fik et nej. Måske fordi I har specielle behov kan det være, det skader jo aldrig at spørge. Men tænker du ikke også, at det vil være bedst for baby at bliver der inde nogle uger endnu - trods alt. Tænker bare, at det måske kortsigtet vil hjælpe men på den lange led kan det måske ende med at være en dårlig beslutning i forhold til at I så måske skal være på hospitalet i en periode hvis den lille ikke er stor nok eller at der er nogle langtids sigtede problemer man først opdager meget senere og så måske ville fortryde? Ja, jeg ved ikke så meget om for tidligt fødte og måske betyder det heller ikke så meget når du er så langt henne end du er, men der er nok ikke andet for end at spørge jm næste gang du har en aftale.

Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i hvor hårdt du må have det lige nu, fordi du føler du svigter din pige og specielt hvis I ikke har nogle der kan hjælpe. Går hun i speciel skole siden du skriver du har hende hjemme fra kl. 12? Har I ikke mulighed for at søge noget hjælp fra kommunen for tænker også, at det jo bliver hårdt for dig/jer når den lille kommer fordi en ting er at du så ikke har maven, men de første mange uger efter fødsel er jo også rigtig hård og så de første mange måneder uden rigtig søvn.

Skolen som hun er på, kan du ikke evt. snakke med dem ang. din datters uheld, måske de er kompetente/har viden omkring din datters sygdom til at fortælle dig hvordan du bedst tackler det.

Jeg håber snart det bliver bedre for jer.

Anonym skriver:

Jeg vil gøre det ganske kort.

1) Min datter på 6 har adhd (damp) + hun er mentalt bagud

2) Jeg er gravid (37 uger)

3) Hele graviditeten har været dårlig

4) Hvis ikke jeg har kvalme så hviler jeg mig det jeg kan og

   her er der opstået problemer.

5) Inden graviditeten mindede jeg hende dagligt om hvornår hun skulle hvad.

6) På 1 uge har hun haft 2 "uheld" i bukserne hvor hun først sent fortæller mig at hun har skidt i bukserne. 

7) Jeg sidder og hader min graviditet mere for hvert sekundt der går fordi den har flyttet min fokus så meget fra min datters speceille behov 

8) Jeg overvejer at kontakte læge på svanger am. i morgen og fortælle det som det er. Jeg ønsker en igangsætning så derbliver sat en stopper for min elendighed så jeg kan håndtere hendes behov som jeg plejede.

9) Hvad tror i lægen vil sige? For min baby fejler ingenting. Den har bedst af at blive derinde,men det er mig den gal med. Mit hjerte banker ekstremt hurtigt (føler mig stresset hele tiden) og jeg er begyndt at se sort på graviditeten efter det er gået op for mig hvor svigtet min datter er

10) Hvis lægen siger nej til igangsætning, så har jeg en datter der skal underholdes fra 12-20 (min kæreste kommer sent hjem og der kan ikke ændres på arbtider). Hvordan f***** skal jeg stimulere og være der i det omfang hun kræver  når jeg har det så dårligt hele tiden?

 

HJÆLP..?! 

Puha det lyder altså godt nok som noget af en omgang 

men mht dine spørgsmål

Jeg synes du skal høre om du kan blive sat igang. Ja, baby har bedst af at være inde i maven, MEN baby har allerbedst af ikke at komme ud til en mor der har fået en fødselsdep eller lignende og baby har brug for en mor der kan være der når den kommer ud 

Og så tænker jeg om der måske er lidt hjælp at hente ift aflastning? Kan din mand evt få bevilliget lidt introducerende barsel? eller har du noget familie du kan trække på - evt bare et par timer om dagen ind imellem? ofte har vi mange flere ressourcer omkring os end vi lige selv vil se - og det er også et tegn på kærlighed at bede om hjælp og høre om nogle kan træde til

Ellers kan du måske få bevilliget lidt hjælp fra en fra kommunen bare her mens du er så fysisk hæmmet?

Under alle omstændigheder vil jeg bare sige at du lyder som en mor med hjertet det helt rigtige sted og jeg kunne ikke forestille mig at du kunne få andet end noget positivt ud af at åbne op og tale med jm eller læge om hvordan du har det - måske er løsningen igangsættelse og måske er løsningen en helt anden 

Opfølgning: Igangsætning 2 dage før termin. Det er til grin. Jeg har ikke lyst til at tage op på syghuset igen. Den samtale jeg tog helt derop for at få ,-kunne være forgået i telefonen. Den tur kostede lige 170 kr. Penge jeg kunne have brugt på noget langt bedre end et "2 dage før terminsdato" svar. Fuck hele verden. Gid den lortelæge kunne prøve mit liv af i bare 2 dage. Så ville det sikkert se anderledes ud! Tænk at en læge tror at det er sååååå let at håndtere den sidste tid når man har et barn med specielle behov der også skal tages hensyn til! Nå nej. Det er jo ikke vildt let. Så lad os skåne kvinden med fucking 48 timer!!! AGHRRRRR!!! 

Anonym skriver:

Opfølgning: Igangsætning 2 dage før termin. Det er til grin. Jeg har ikke lyst til at tage op på syghuset igen. Den samtale jeg tog helt derop for at få ,-kunne være forgået i telefonen. Den tur kostede lige 170 kr. Penge jeg kunne have brugt på noget langt bedre end et "2 dage før terminsdato" svar. Fuck hele verden. Gid den lortelæge kunne prøve mit liv af i bare 2 dage. Så ville det sikkert se anderledes ud! Tænk at en læge tror at det er sååååå let at håndtere den sidste tid når man har et barn med specielle behov der også skal tages hensyn til! Nå nej. Det er jo ikke vildt let. Så lad os skåne kvinden med fucking 48 timer!!! AGHRRRRR!!! 

Jeg tænker bare at du har mere tid til din datter nu, end når den lille kommer..... Så hank op og aktiver din datter, jeg ved det er hårdt skrevet, men der er altså ikke lang tid igen af din graviditet...

Anonym skriver:

Opfølgning: Igangsætning 2 dage før termin. Det er til grin. Jeg har ikke lyst til at tage op på syghuset igen. Den samtale jeg tog helt derop for at få ,-kunne være forgået i telefonen. Den tur kostede lige 170 kr. Penge jeg kunne have brugt på noget langt bedre end et "2 dage før terminsdato" svar. Fuck hele verden. Gid den lortelæge kunne prøve mit liv af i bare 2 dage. Så ville det sikkert se anderledes ud! Tænk at en læge tror at det er sååååå let at håndtere den sidste tid når man har et barn med specielle behov der også skal tages hensyn til! Nå nej. Det er jo ikke vildt let. Så lad os skåne kvinden med fucking 48 timer!!! AGHRRRRR!!! 

Jeg kan ikke lade være at tænke på hvad der sker når den lille først er født, for dér får du jo bestemt ikke mere tid til din datter.

Tror måske det ville være en idé at få noget fast aflastning, som I alle kan blive glade for. Det duer jo heller ikke at I kun er 2 mennesker i verden der kan håndtere jeres datter. Hvad så hvis I bliver syge samtidig, så kan I ikke sende hende et par dage til bedsteforældre eller lignende?

Jeg kender ikke situationen eller din datter, men tænker bare at du fokuserer meget på her og nu, og ikke på hvor meget tid den lille nye også vil tage