Fødslen - hvilke tanker?

Hej Piger

Har lige set "Hjælp vi skal føde" fra i går, og kom til at tænke på hvordan I andre har det med fødslen. Glæder I jer, eller frygter I den??

Her er det lidt blandet. Jeg tror slet ikke man kan forestille sig hvor ondt det gør, når man ikke har prøvet det før, og smerterne glæder jeg mig bestemt ikke til... Men jeg glæder mig ufatteligt meget til at komme igennem forløbet. Selvfølgelig mest af alt til at jeg får min guldklump ud, men også til at jeg har været så sej at klare en fødsel

Men det nærmer sig jo med hastige skridt nu...

Knus Nadia

Første gang havde jeg det sådan lidt at det bare skulle overståes, men vidste jo heller ikke hvad jeg gik ind til

Denne gang kan jeg mærke et lille sug i maven når jeg tænker på det og er måske lidt "bange" for at skulle igennem de smerter igen men samtidig er jeg vildt spændt og kan nærmest ikke vente til vi når den "lovlige" zone for at føde

Håber det går stærkere denne gang ( havde en laaaaang fødsel sidst) men samtidig ikke før stærkt, det er sidste gang jeg skal opleve det største øjeblik i verdenen så det skal os "nydes"

 

Jeg ser også "Hjælp - vi skal føde" sammen med kæresten!

Og selvom jeg har fået afvide jeg kan forvente en pige på 4 kg. til termin, så frygter jeg ikke fødslen, men derimod glæder jeg mig rigtig meget! Særligt til fødslen er overstået og til jeg har fået min lille pige i armene
Jeg tænker selvfølgelig, at det kommer til at gøre skide ondt.. Men samtidig tænker jeg, alle andre kan - så kan jeg også!

Jeg vil rigtig gerne føde i vand, og bruge det som det eneste smertelindring.. og derved forhåbentlig slippe for andre former for smertestillende, det må gerne være så naturligt som overhovedet muligt ..

Vil da helt klart sige at jeg glæder mig  Det er selvfølgelig svært når det er første gang, og man ikke rigtig ved hvad man går ind til.

Men min holdning er, at vi har kunne klare det i flere tusind år, så mon ikke også at jeg kan??

Det eneste jeg umiddelbart vil prøve er vandet. Alt er andet skal være kun i yderste nødstilfælde, for jeg har bestemt ikke lyst til at skulle have blokade eller noget andet.

Men der er jo ikke så meget andet at gøre, end bare og vente og se hvordan det hele forløber. Kan jo ikke vide om jeg skifter mening midt i det hele

Har det vildt blandet med fødslen. Bange for hvis nu jeg slet slet ikke kan holde smerterne ud og panikker! Omvendt så glæder jeg mig også ubeskriveligt meget til at opleve det! Kan slet ikke vente med at se ham

Jeg fødte i vand, da vi fik vores første søn i decmeber 2009.

Det var en vidunderlig måde at føde på, samt det lindrede at ligge i vandet. Jeg havde i forvejen besluttet mig for, at føde uden nogen form for smertelindrende m.m. - så det kan jeg VARMT ANBEFALE at føde i VAND!! :-)

Jeg fik de første reglmæssige veer ved ca. kl.3.30 om natten, og fødte kl.8.56. Kom op på sygehuset da jeg var 6 cm åben, og fødte kl. 8.56. Så det var en 'hurtig' fødsel, synes min jordemoder. (af og være første gangs fødende)

Personligt synes jeg at det der gjorde allermest ondt ved, at få et barn var, at jeg havde rigtig ondt i en uge efter og ikke rigtig kunne gå.

- At føde vores søn var en fantastisk oplevelse, og det gjorde ikke ondt som jeg havde frygtet. 

Denne her gang med lillebror vil jeg også gerne føde i vand, og uden smertelindrende.<3

Maria Sun skriver:

Jeg fødte i vand, da vi fik vores første søn i decmeber 2009.

Det var en vidunderlig måde at føde på, samt det lindrede at ligge i vandet. Jeg havde i forvejen besluttet mig for, at føde uden nogen form for smertelindrende m.m. - så det kan jeg VARMT ANBEFALE at føde i VAND!! :-)

Jeg fik de første reglmæssige veer ved ca. kl.3.30 om natten, og fødte kl.8.56. Kom op på sygehuset da jeg var 6 cm åben, og fødte kl. 8.56. Så det var en 'hurtig' fødsel, synes min jordemoder. (af og være første gangs fødende)

Personligt synes jeg at det der gjorde allermest ondt ved, at få et barn var, at jeg havde rigtig ondt i en uge efter og ikke rigtig kunne gå.

- At føde vores søn var en fantastisk oplevelse, og det gjorde ikke ondt som jeg havde frygtet. 

Denne her gang med lillebror vil jeg også gerne føde i vand, og uden smertelindrende.<3

Vand

Jeg var faktisk os mere overvældet over smerterne efter fødslen, end selve fødslen

Hej Piger

Har lige set "Hjælp vi skal føde" fra i går, og kom til at tænke på hvordan I andre har det med fødslen. Glæder I jer, eller frygter I den??

Her er det lidt blandet. Jeg tror slet ikke man kan forestille sig hvor ondt det gør, når man ikke har prøvet det før, og smerterne glæder jeg mig bestemt ikke til... Men jeg glæder mig ufatteligt meget til at komme igennem forløbet. Selvfølgelig mest af alt til at jeg får min guldklump ud, men også til at jeg har været så sej at klare en fødsel

Men det nærmer sig jo med hastige skridt nu...

Knus Nadia

Min scanningsjordemoder sagde, at hun virkelig havde haft travlt med at rette op efter det program, fordi det gav et helt forkert billede af fødslen og fremstillede det meget mere dramatisk. Selvfølgelig sandt når man tænker på at de koger en 20 timers fødsel ned til 10 min.

Det var betryggende for mig, for synes ikke ligefrem programmerne har gjort mig roligere.. Fx blev jeg vildt optaget af den baby der havde navlestrengen 3 gange rundt om hovedet, men jordemoderen sagde at det intet betød og at man ikke skulle blive bange hvis ens barn kom sådan ud. Godt så!

Jeg glæder mig faktisk også meget og er nok lidt naiv omkring smerterne. Kan godt glæde mig lidt til at finde ud af hvad det handler om (får nok rimelig hurtigt den nysgerrighed stillet). Har tænkt at jeg vil øve lidt selv hypnose - ved at høre lydfiler og så har jeg lånt en bog. Har læst om det og synes det virker genialt hvis man ved at forberede sig mentalt kan mindske smerterne.

Er der nogle af jer der har lavet vejrtrækningsøvelser hos jordemoderen eller ved om de vil gøre det??

 

 

Jeg er slet slet ikke nervøs eller "hjælp - vi skal føde".. Jeg ved selvfølgelig ikke hvad jeg går ind til, men jeg tænker (ligesom CAWI) at det her har kvinder gjort i flere tusinder af år. Jeg stoler 100% på, at min krop ved lige hvad den skal! Jeg skal ikke begynde at lægge hjerne i alt det der foregår - jeg skal bare lade min krop styre forløbet :-)

Min krop har klaret det så flot indtil videre - jeg kan jo aldrig "tænke" mig til alt det kroppen laver lige nu. Fx....: I går begyndte mine bryster at væske - der kom lidt råmælk ud. Det er da utorligt hvad kroppen kan helt af sig selv, uden vi behøver først at tænke det! Så, til fødsel er det min krop der styrer; den ved hvad den skal!
Og smerterne? Nej, dem er jeg heller ikke nervøs for - det er en del af hele oplevelsen og jeg GLÆDER MIG!!!!!