Til kamp mod ølglade gravide

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

737 visninger
2 svar
0 synes godt om
23. marts 2009

Moderator

Profilbillede for Moderator
Fra Avisen.dk

Gravide skal ikke længere nippe til et glas rødvin eller drikke en halv øl. Drop alkoholen helt, lyder det i kampagne fra Sundhedsstyrelsen.

Til kamp mod ølglade gravide Det er helt i orden at drikke et glas rødvin, selvom du er gravid.

Sådan lyder det tit fra veninder eller den kommende far, som er af den overbevisning, at en smule alkohol ikke skader fosteret. Men det må ophøre, mener Sundhedsstyrelsen.

Derfor opfordrer styrelsen i en ny kampagne til, at gravide holder sig helt fra både øl, vin og sprut.

"Det er fornuftigt, at have et forsigtighedsprincip, når det gælder det ufødte barn. Og det betyder, at vi andre skal lade være med at nøde, men faktisk støtte op og sige: 'Nej, lad du være de her ni måneder, som graviditeten står på, det synes vi også'," siger overlæge Else Smith fra Sundhedsstyrelsen til dr.dk.

Det er dog ikke uden grund, at danske gravide har haft svært ved at finde ud af, om en øl eller et glas vin er i orden, selvom man venter sit kommende barn. Tidligere har Sundhedsstyrelsen nemlig sagt, at et enkelt glas en sjælden gang i mellem ikke skadede.

Den linje vil dog stoppe nu.

"Vi lever jo i en kultur, hvor hygge og fest og alt muligt andet er koblet til alkohol. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi bliver enige om, at gravide ikke skal indtage alkohol," siger Else Smith.

Man kan læse mere om kampagnen på www.denbedstestart.dk.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. marts 2009

Cris

Ikke kun 9 måneder. Hvis man ammer skal man også passe på det. Det skal man huske.

Anmeld

23. marts 2009

Balderson

Det var da på tide, at der nu laves en fælles front imod alkohol og når man er en gravid kvinde...

Vi ved alle godt at de 2 ting ikke hænger samme.. Ligeledes som rygning og gravide kvinder heller ikke er ok...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.