Assistance til familie fiksfaks

Ok - i bliver nu sat lidt ind det mystiske univers som heddr min famile. Jeg har nemlig brug for et råd om etikete? edikette? etikette? - lige meget!

Min mor og far fik mig - gik fra hinanden - han blev gift med min moster - hun har to børn - min fætter/sted storebror og kusine/sted lillesøster - jeg boede hos dem i 3 år.

Jeg har aldig haft et godt forhold til min "søster" før vi begge flyttede hjemmefra. Min "bror" og jeg havde et ok forhold. Ikke det helt vilde, men vi var på god fod.

I august 2007 fik min søster en diskus, og det tog en masse opmærksomhed fra resten af familen. Det var helt ok med mig, og jeg trak mig tilbage for at de kunne have overskudet til det (det var en lang grim affære pga af andre komplikationer) Jeg har ikke været rigtig tæt med min far og moster, men vi snakkede over telefonen og sås men jævne mellemrum. Efter at min søster er kommet på benene igen, har jeg ikke fået det smule forhold jeg havde til dem tilbage, men ved nærmere eftertanke gør det egentlig heller ikke noget (en længere historie jeg godt vil fortælle hvis i vil høre den). Mit forhold til min søster er udemærket. Vi er gode venner, men ikke af den slags som deler hemmeligheder.

Ang min bror....efter vi flyttede hjemmefra snakkede vi kun sammen 2-3 gange årligt, og kun når vi begge var hjemme. Nu har jeg ikke snakket med ham i ca 1½ år vil jeg tro. Han har ikke set min lille Jesse, som er 2 år gammel, for han kunne ikke komme til navnefesten. I sommers blev han gift med sin kæreste, og vi var ikke inviteret. Faktisk kom oplysningen fra min farmor. Min mor bekræftigede det, for hun havde fået det af vide af min mormor. Og min søster ringede og fortalte det. Men aldrig med et ord sagde min far og moster noget om det. Samme historie gør sig gældende for at de skal have et barn til maj.

Og nu til mine spørgsmål:

1) Hvad gør jeg lige når min søster ringer for at fortælle om barnets udvikling? Hun ringede i går for at sige det blev en pige. Hvor dejlig var mit svar, men jeg kan ikke helt mønstre den store glæde på deres vejne. Hvad gør jeg næste gang hun ringer?

2) Jeg tvivler på at jeg blvier inviteret til barnedåb, og at jeg vil få noget af vide når hun har født. Skal jeg sende noget til dem? Jeg har faktisk ikke lyst, men er det den slags ting man bare gør?

Kh Jeanne

uuuh den er svær men syntes da helt bestem du skal følge dit hjerte.

Min lille søster og jeg var heller ikke særlig tæt før jeg tog på efterskole den dag idag kan jeg ikke undvære hende...

men når din bror nu ikke selv vil fortælle at han er blevet gift og de skal have det barn sammen syntes jeg faktisk ikke du skylder han/dem noget...

håber du finder den rigtige løsning...

Sanne

Gør som dem, lige hvad du har lyst til.
Jeres familie har én måde at være på og det kan du jo ikke så godt sammenligne med andres.:)
Orker du ikke at tale med din "søster" så sig du har travlt osv.
Jeg tror nu at jeg ville sende en lille gave når barnet blev født og så lade det være det.
Man har jo altid det valg IKKE at bevæge sig ned på det plan som "de andre" gør....
Knus..

Ja, puha, den er lidt svær.

Jeg vil lige - med udgangspunkt i mit eget liv - kommentere på det med at fortælle om bryllup/graviditet.

Da jeg blev gravid med min søn fortalte jeg det til de nærmeste og så blev det hurtigt spredt. Jeg har 5 søskende, og vi er ikke alle lige tætte og jeg ringede kun til min ene søster og så fik de andre det at vide gennem hende eller mine forældre. Det samme skete, da han kom til verden. Jeg orkede ikke at ringe til ALLE. Nåh, men alle undtagen min ene søster ringede til /besøgte os i dagene lige efter. Jeg synes det var en dejlig afslappet måde. MEN min ene søster har den dag i dag endnu ikke henvendt sig. Hun bor ikke i DK, men hun har da været i DK to gange siden min søn kom til verden for godt 8 mdr siden. Hun har hverken ringet, sms´et eller noget andet. I flg min mor er hun fornærmet over, at jeg ikke selv ringede til hende. Skal lige siges, da hun for 3 år siden fik sin søn sendte jeg gaver og breve og alt muligt og har da også efterfølgende sendt fødselsdagsgaver og julegaver til ham. Og hun ringede altså heller ikke selv til mig og fortalte nyheden, den kom fra mine forældre. Men jeg får intet den anden vej.

Det jeg vil sige med det er, at DU kunne jo også ringe til din bror og sige " nej, hvor dejligt at I er blevet gfit/skal have barn".

Jeg tror lidt, jeg har opgivet min søster. Det giver kun negative tanker. Men hvis du ikke har opgivet at få kontakt til din bror kunne du jo selv tage initiativet.

Bare et forslag .... men gør hvad du føler for. Det er ALTID super kringlet med familie, desværre.

God vind - og pøj pøj med at finde ud af, hvad du gør.

- skriver:

du siger bare, dejligt det går godt...

Men jeg snakker ikke med dem, så er faktisk ikke interesseret... :)

og ingen gave....

Enig...