Fra Dagens Medicin607 fødende kvinder har deltaget i et videnskabeligt studie på Århus Universitetshospital, Skejby, som har sammenlignet akupunktur med traditionel smertelindring under fødslen.Kvinderne blev ved lodtrækning fordelt i tre grupper, som blev behandlet med enten akupunktur, Transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) eller traditionel smertelindring som lattergas, petidin, epiduralblokade eller steriltvandspabler.
Resultaterne fra studiet viser, at de fødende kvinder, som fik akupunktur, havde fødsler af samme varighed som de øvrige deltagere i studiet, og deres forbrug af vestimulerende medicin var heller ikke anderledes.
Forskerne så en tendens til, at fødsler med akupunktur foregik mere normalt og spontant og med færrest bivirkninger. Smerteintensiteten var ens i de tre grupper gennem fødslen.
På baggrund af studiet konkluderer forskerne, at akupunktur under fødslen kan nedsætte brugen af traditionel smertelindring uden at påvirke fødselsforløbet eller børnenes velbefindende, og at der derfor kan være et godt supplement til de eksisterende smertelindringsmetoder.
Læs mere her
Anmeld