Ja, som overskriften lyder, vil min datter på 9 uger absolut ikke sove om dagen. Hun blev født til termin og er ellers en glad og rask pige. Det store problem er bare, at hun snart driver mig til vanvid
Jeg stoppede med at amme, da hun var 3 uger, så hun får udelukkende flaske og ved derfor, at hun får rigeligt at spise 
Vores døgn ser nogenlunde således ud:
Kl. 6.30: står op og får 150 ml mme
Kl. 9.00: ca. 120-150 ml mme
kl. 9.30: prøver for første gang at putte hende i barnevognen
kl. 9.30-11.30: har været hos hende i barnevognen mindst 10 gange, fordi hun har spyttet sutten ud.
kl. 12.00: 150 ml mme
kl. 14.00: prøver med en eftermiddagslur (her falder hun aldrig helt til ro, så gir typisk op efter 1 time)
Det skal siges, at hun får en flaske hver 3-4 time med 150 ml mme. Når jeg pusler hende og leger med hende, er hun for det meste rigtig glad og smiler, snakker og griner med mig.
Hun kan godt døse hen, når hun får flaske, men med det samme jeg ligger hende fra mig, vågner hun og er lysvågen
Har prøvet ALT! : putte hende i barnevogn (der vil hun gerne sove, hvis jeg triller en tur, men vågner når den står stille), svøbt hende i dynen og lagt hende i hendes sækkestol, svøbt hende i dynen og lagt hende vores mørke, kølige soveværelse, lagt hende på min mave, gået og vugget hende... i alle "forsøg" falder hun i søvn, men max 5-15 min. Det er som om hun ikke vil overgive sig til søvnen. Når klokken når omkring 23 og vi skal i seng, falder hun som regel i søvn efter ½ time (men hvis vi går i seng før, tager det længere tid for hende at falde i søvn) Hun sover ca. 4 timer og skal så ha' en natflaske og vågner igen ved 6-7 tiden og så starter senariet forfra 
Håber nogle af jer kan komme med et forslag der sparker benene væk under min lille guldklump 